Afslag på mønsterregistrering af håndtag grundet manglende væsentlig forskel fra kendte modeller

Sagen omhandler en klage fra det schweiziske firma Hoppe Holding AG over Patentdirektoratets afgørelse om at nægte mønsterbeskyttelse for et håndtag. Ansøgningen blev indleveret den 23. december 1997, men direktoratet meddelte hurtigt et afslag med henvisning til, at mønstret ikke adskilte sig væsentligt fra håndtag, der allerede var kendte på ansøgningstidspunktet. Da ansøgeren efterspurgte dokumentation for de eksisterende modeller, der lå til grund for afslaget, oplyste direktoratet, at mønstret i sin helhed var så simpelt, at det blev betragtet som almindeligt kendt uden specifik nyhedsværdi.

Parternes argumenter om funktion og æstetik

Klageren argumenterede for, at der jf. principperne i Mønsterlov § 2 ikke er noget principielt til hinder for at registrere mønstre på dør- og vindueshåndtag. De påpegede, at sådanne produkter er underlagt strenge funktionelle krav, da de nødvendigvis skal bestå af en rosette, et skaft og et gribeelement. På grund af disse tekniske begrænsninger mente klageren, at der bør stilles relativt beskedne krav til den væsentlige forskel fra tidligere mønstre. Klageren fremlagde materiale, der viste fællestræk ved eksisterende håndtag, men fastholdt, at det ansøgte mønster med sin specielle profil og krumning var unikt og distinkt i sin enkelhed.

Direktoratets vurdering af manglende særpræg

Patentdirektoratet fastholdt deres afslag og udtalte, at det ansøgte mønster, i modsætning til det materiale klageren havde fremsendt, manglede iøjnefaldende karakteristiske træk. For en almindelig beskuer fremtrådte mønstret blot som et meget almindeligt håndtag. Direktoratet vurderede derfor, at mønstret ikke besad den fornødne nyhedsværdi eller det særpræg, der kræves for at opnå mønsterbeskyttelse.

Patentankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse. Nævnet erklærede sig enig med klageren i to principielle betragtninger: For det første er der intet til hinder for mønsterregistrering af dør- og vindueshåndtag, og for det første medfører de funktionelle krav til sådanne produkter, at man må stille relativt beskedne krav til den væsentlige forskel fra eksisterende mønstre. Nævnet vurderede dog konkret, at det ansøgte håndtag var så simpelt og almindeligt, at det ikke engang opfyldte disse beskedne krav til adskillelse fra kendte mønstre.