Stadfæstelse af forhøjelse af momstilsvar for arbejds- og maskinudlejningsvirksomhed

Sagen omhandler en indehaver af virksomheden [virksomhed1], der drev virksomhed med arbejds- og maskinudlejning samt reparation af biler i indkomstårene 2011-2014. SKAT modtog oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om betydelige indbetalinger fra [virksomhed2] ApS til indehaverens bankkonto i perioden 2012-2013. Virksomheden havde angivet 0 kr. i momstilsvar for 2011 og 2012, og for lavt for 2013 og 2014, på trods af konstateret omsætning.

SKAT foretog en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2011, 2012, 2013 og 2014 baseret på indsætninger på indehaverens bankkonti og fakturaer indhentet fra [virksomhed2] ApS. SKAT godkendte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10% af den opgjorte salgsmoms, da virksomheden ikke fremlagde regnskabsmateriale eller dokumentation for udgifter. SKATs forhøjelser var som følger:

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om forældelse for perioden 1. januar – 30. juni 2011 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32, idet det blev anført, at indehaveren ikke havde handlet groft uagtsomt, da en revisor havde udarbejdet regnskaberne. Klageren gjorde gældende, at SKATs skønsmæssige ansættelse var behæftet med væsentlige fejl, da der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til virksomhedens fradragsberettigede udgifter, og det skønsmæssigt fastsatte momsfradrag på 10% var urimeligt. Klageren fremlagde et regnskab for 2013 og yderligere udgiftsbilag for 2011-2013 for at dokumentere højere driftsomkostninger.

Subsidiært gjorde klageren gældende, at indehaveren reelt skulle anses for lønmodtager i forhold til [virksomhed2] ApS i hele perioden, da han næsten udelukkende udførte arbejde for denne ene hvervgiver og senere blev ansat der. Dette skulle medføre, at de modtagne beløb var lønindkomst og ikke indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKATs bemærkninger

SKAT fastholdt, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 1. halvår 2011, da virksomheden havde angivet 0 kr. i salgsmoms på trods af betydelige indbetalinger, hvilket blev anset for groft uagtsomt. SKAT anførte, at den skønsmæssige ansættelse af omsætningen var baseret på konkrete indsætninger og fakturaer, og at privatforbrugsberegninger derfor ikke var relevante. SKAT mente, at det godkendte skønsmæssige fradrag på 10% for driftsudgifter og købsmoms var rimeligt, især da virksomheden primært leverede arbejdskraft, og der var foretaget mange kontanthævninger, der ikke kunne henføres til fradragsberettigede omkostninger. SKAT påpegede desuden, at moms skal angives og betales, når der er udstedt fakturaer med deklareret moms, uanset en eventuel omkvalificering af indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvar for alle de påklagede afgiftsperioder. Retten henviste til sin afgørelse af samme dato vedrørende indehaverens skatteansættelse, hvor SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed blev stadfæstet for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Den yderligere omsætning blev anset for momspligtig, hvilket begrundede reguleringen af momstilsvaret.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde handlet mindst groft uagtsomt ved at angive 0 kr. i momstilsvar for perioder med konstateret momspligtig omsætning. Det påhviler virksomhedens indehaver at sikre korrekt indberetning af skatter og moms, og anvendelse af en revisor fritager ikke for dette ansvar. Da SKAT modtog kontoudskrifter den 16. januar 2015 og fremsendte forslag til ændring den 28. januar 2015, blev reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 anset for opfyldt. SKAT var derfor berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2011 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten anerkendte ikke yderligere fradrag for indgående afgift. Selvom repræsentanten fremlagde fakturaer for udgifter, var der allerede indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10% af den opgjorte salgsmoms i mangel af konkret dokumentation. De nu fremlagte udgifter kunne indeholdes i det allerede indrømmede skøn.

Landsskatteretten tog ikke stilling til spørgsmålet om kvalifikation af indkomsten som lønmodtager frem for selvstændig erhvervsdrivende, da afgørelsen om momstilsvar var baseret på den faktiske udstedelse af fakturaer med deklareret moms, som i henhold til Momsloven § 46, stk. 7 skal angives og betales uanset en eventuel omkvalificering af indkomsten.