Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler, hvorvidt et holdingselskab ([klager] ApS) skulle beskattes af to kategorier af indtægter i indkomstårene 2019-2021: tredjepartsbetalinger vedrørende et forlig og en række uregistrerede bankindsætninger. Skattestyrelsen havde anset begge dele for skattepligtige tilskud, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 eller gevinst på gæld, jf. Kursgevinstloven § 6. Selskabet havde som ultimativt ejet af en eneanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke udgjorde skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indkomst med 550.000 kr., idet man mente, at dette beløb udgjorde den resterende del af Klagerens ligeligt fordelte forligsforpligtelse på 1.100.000 kr., som blev betalt af de to medhæftende selskaber. Klageren hævdede, at der forelå en intern aftale, hvorefter Klageren kun hæftede for 550.000 kr., da Klageren kun var minoritetsaktionær (5%) i det omhandlede selskab på forligstidspunktet. Klageren anførte, at de øvrige selskaber havde ønsket sagen forligt mindeligt.
Selskabet modtog i alt 1.429.100 kr. fra selskaber ejet af eneanpartshaverens svigerfar ([virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS). Disse midler var ikke bogført i Klageren, hvilket var i strid med Bogføringsloven § 7. Selskabet gjorde gældende, at der var tale om lån, hvilket angiveligt var dokumenteret via betalingstekster, mellemværender hos långiverne, og bekræftelse fra de involverede parter og revisor. Det blev oplyst, at midlerne umiddelbart blev videreoverført til eneanpartshaveren og dennes kæreste, og at Klageren primært agerede transitkonto. Skattestyrelsen fastholdt, at låneforholdet ikke var dokumenteret, da der manglede skriftlige aftaler, rente- og afdragsvilkår, og transaktionerne savnede forretningsmæssig begrundelse for holdingselskabet.
Landsskatteretten (LSR) nåede frem til en delvis ændring af Skattestyrelsens afgørelse.
1. Tredjepartsbetalinger vedrørende forlig (Indkomstår 2019) LSR nedsatte forhøjelsen på 550.000 kr. vedrørende forligsbetalingen. LSR lagde vægt på:
2. Uregistrerede indsætninger (Indkomstår 2019-2021) LSR stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten med i alt 1.429.100 kr. vedrørende indsætningerne. LSR fandt, at Klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om reelle låneforhold:
"Landsskatteretten finder på den baggrund, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været et låneforhold mellem selskabet, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS. Indbetalingerne fra [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS anses herefter som skattepligtige tilskud til selskabet."
Retten lagde vægt på fraværet af skriftlige låneaftaler, manglende aftale om rente- og afdragsvilkår, samt at midlerne umiddelbart blev videreført til eneanpartshaverens privatkonti. De uklare forhold og den manglende bogføring af transaktionerne i Klageren medførte, at formodningen om skattepligtig indtægt ikke blev afkræftet.
| Indkomstår | Klagepunkt | Skattestyrelsens forhøjelse (kr.) | Landsskatterettens resultat (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2019 | Tredjepartsbetalinger (Forlig) | 550.000 | Nedsættes til 0 |
| 2019 | Indsætninger (Lån) | 579.100 | Stadfæstet |
| 2020 | Indsætninger (Lån) | 350.000 | Stadfæstet |
| 2021 | Indsætninger (Lån) | 500.000 | Stadfæstet |
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 303 mio. kr. i første halvår 2025, hvilket er påvirket af reducerede bidrag til Afviklingsformuen og positive afkast på investeringer.

Sagen omhandler et selskabs skattepligt af indsætninger på en bankkonto i indkomståret 2015. Selskabet, der oprindeligt blev stiftet i 2011, havde ifølge egne oplysninger ikke haft en bankkonto før marts 2015. SKATs kontroloplysninger viste dog, at selskabet oprettede en bankkonto i februar 2015, hvor der ved udgangen af året var et indestående på 3.874.808 kr.
SKATs gennemgang af kontoudtogene for 2015 afslørede indsætninger på i alt 6.045.020,13 kr. Heraf stammede 5.030.000 kr. fra posteringer benævnt "mellemregning" og 908.525 kr. fra en "delvis frigivelse". Disse beløb, i alt 5.938.525 kr., fremgik ikke af selskabets indsendte regnskab til Erhvervsstyrelsen, som heller ikke viste nogen indtægter for året. Selskabet havde fravalgt revision og var ikke koncernforbundet.
SKAT anså de uforklarlige indsætninger for skattepligtig indkomst, da selskabet ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene ikke var skattepligtige. SKAT henviste til, at indsætninger via mellemregningskonti med andre selskaber, når selskabet ikke er koncernforbundet, måtte anses for skattepligtige tilskud. SKAT henviste desuden til .
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 475 mio. kr. i første halvår 2021, i høj grad drevet af indbetalinger til Afviklingsformuen.
Selskabets repræsentant påstod, at indsætningerne ikke var skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, idet de udgjorde lån fra interesseforbundne parter. Det blev anført, at der var tale om en ordinær mellemregning, hvor midlerne ikke var overført til eje, men som lånedispositioner, der løbende afvikledes eller videresendtes. Selskabet mente derfor ikke at have opnået en økonomisk fordel. SKAT fastholdt dog sin afgørelse, da der ikke var fremlagt dokumentation for låneforholdene, herunder lånedokumenter eller oplysninger om, hvem der havde ydet lånene.

Sagen omhandler et holdingselskab, der fik forhøjet sin skattepligtige indkomst med 161.807 kr. for indkomståret 2018. F...
Læs mere
Sagen omhandler SKATs forhøjelse af selskabet [virksomhed1] ApS' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009....
Læs mere