Selskab beskattes af uregistrerede bankindsætninger anset som tilskud, men fritages for beskatning af del af forligsbetaling fra tredjepart.

Sagen omhandler, hvorvidt et holdingselskab ([klager] ApS) skulle beskattes af to kategorier af indtægter i indkomstårene 2019-2021: tredjepartsbetalinger vedrørende et forlig og en række uregistrerede bankindsætninger. Skattestyrelsen havde anset begge dele for skattepligtige tilskud, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1 eller gevinst på gæld, jf. Kursgevinstloven § 6. Selskabet havde som ultimativt ejet af en eneanpartshaver bevisbyrden for, at beløbene ikke udgjorde skattepligtig indkomst.

Tredjepartsbetalinger vedrørende forlig (Indkomstår 2019)

Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indkomst med 550.000 kr., idet man mente, at dette beløb udgjorde den resterende del af Klagerens ligeligt fordelte forligsforpligtelse på 1.100.000 kr., som blev betalt af de to medhæftende selskaber. Klageren hævdede, at der forelå en intern aftale, hvorefter Klageren kun hæftede for 550.000 kr., da Klageren kun var minoritetsaktionær (5%) i det omhandlede selskab på forligstidspunktet. Klageren anførte, at de øvrige selskaber havde ønsket sagen forligt mindeligt.

Uregistrerede indsætninger (Indkomstår 2019-2021)

Selskabet modtog i alt 1.429.100 kr. fra selskaber ejet af eneanpartshaverens svigerfar ([virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS). Disse midler var ikke bogført i Klageren, hvilket var i strid med Bogføringsloven § 7. Selskabet gjorde gældende, at der var tale om lån, hvilket angiveligt var dokumenteret via betalingstekster, mellemværender hos långiverne, og bekræftelse fra de involverede parter og revisor. Det blev oplyst, at midlerne umiddelbart blev videreoverført til eneanpartshaveren og dennes kæreste, og at Klageren primært agerede transitkonto. Skattestyrelsen fastholdt, at låneforholdet ikke var dokumenteret, da der manglede skriftlige aftaler, rente- og afdragsvilkår, og transaktionerne savnede forretningsmæssig begrundelse for holdingselskabet.

Landsskatteretten (LSR) nåede frem til en delvis ændring af Skattestyrelsens afgørelse.

1. Tredjepartsbetalinger vedrørende forlig (Indkomstår 2019) LSR nedsatte forhøjelsen på 550.000 kr. vedrørende forligsbetalingen. LSR lagde vægt på:

• At forligsaftalen ikke specificerede den indbyrdes fordeling af forligssummen (3.300.000 kr.).
• En fremlagt erklæring fra de øvrige parter, som bekræftede, at Klageren alene hæftede for 550.000 kr., svarende til tilbagebetaling af tidligere modtaget salgssum.
• At der ikke var gjort efterfølgende retstiltag mod Klageren for den resterende del af forligssummen.