Vejdirektoratet fastslår, at en indehaver af en tilladelse til særlig råden over et offentligt vejareal gerne må udleje arealet til en tredjepart. Dette forudsætter dog, at den oprindelige tilladelse fra vejmyndigheden ikke indeholder specifikke vilkår, der forbyder en sådan videreudlejning eller overdragelse.

Juridisk grundlag og afgrænsning

Grundlaget for tilladelser til at anvende offentligt vejareal til ikke-trafikale formål, såsom opstilling af boder, containere eller skilte, findes i Vejlovens § 80, stk. 1. Samtidig giver Vejlovens § 80, stk. 2 vejmyndigheden mulighed for at opkræve betaling, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed.

Vejdirektoratet præciserer, at vejloven udelukkende regulerer forholdet mellem vejmyndigheden og den person eller virksomhed, der har fået tilladelsen. Loven regulerer ikke det efterfølgende aftaleforhold mellem tilladelsesindehaveren og en tredjepart, herunder størrelsen på et eventuelt vederlag for udlejningen. Dette betragtes som et privatretligt anliggende.

Konsekvenser ved overtrædelse af vilkår

Hvis en aftale om udlejning til tredjepart er i strid med de vilkår, som vejmyndigheden har fastsat i tilladelsen, kan det få konsekvenser. En overtrædelse af vilkårene kan i sidste ende føre til, at vejmyndigheden tilbagekalder tilladelsen i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper.

De centrale pointer i udtalelsen er:

• En tilladelsesindehaver kan lovligt udleje et offentligt vejareal til tredjepart.
• Forudsætningen er, at tilladelsen ikke eksplicit forbyder det.
• Aftalen mellem tilladelsesindehaver og tredjepart er et privatretligt forhold, som vejloven ikke regulerer.
• Overtrædelse af tilladelsens vilkår kan medføre, at tilladelsen bliver tilbagekaldt.

Udtalelse vedr. udlejning af offentligt vejareal til tredjemand

I har ved e-mail af 2. oktober 2019 spurgt Vejdirektoratet, om indehaveren af en tilladelse til særlig råden over offentligt vejareal må udleje det omhandlede vejareal til tredjemand og derved tjene penge på dette.

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række bestemmelser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 556 af 7. maj 2019., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018 og bek. nr. 1700 af 20. december 2018.

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejdirektoratets udtalelse

Det offentlige vejareal kan med vejmyndighedens tilladelse anvendes til varig eller midlertidig anbringelse af affald, automater, boder, containere, hegn, materialer, materiel, løsøregenstande, reklamer, skilte, skure, skurvogne, boder og lignende. Det fremgår af vejlovens § 80, stk.1.

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, jf. stk.1, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed. Det fremgår af vejlovens § 80, stk.2.

Bestemmelsen i vejlovens § 80, stk. 2, regulerer, hvornår vejmyndigheden lovligt kan opkræve betaling for brug af vejarealet til ikke-trafikale formål.

Hverken bestemmelsen i vejlovens § 80, stk. 1 eller 2, regulerer, om den, der har fået en tilladelse til at råde over et vejareal (i et forretningsmæssigt øjemed), må udleje eller aftale, at en tredjemand betaler for at udnytte eller medudnytte vejmyndighedens tilladelse til særlig råden over vejarealet.

Hvis tilladelsen ikke er givet med vilkår om, at den skal udnyttes af en bestemt fysisk eller juridisk person, kan modtageren af tilladelsen inden for tilladelsens rammer indgå aftale med tredjemand om udnyttelse af tilladelsen. En sådan aftale – herunder størrelsen af et eventuelt vederlag mellem tilladelsens indehaver og tredjemand – er ikke reguleret i vejloven. Der er dermed tale om et aftaleretligt forhold mellem disse to parter.

Hvis aftalen er i strid med vilkår i tilladelsen, vil overtrædelse af vilkåret i sidste ende kunne have som konsekvens, at tilladelsen kan tilbagekaldes efter de almindelige forvaltningsretlige retningslinjer for tilbagekaldelse.

Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..

Venlig hilsen

Kim Remme Birkholm