Udelukkelse fra offentlige udbud: Fortolkning af konkurrencefordrejning og ligebehandlingsprincippet, når en økonomisk enhed afgiver ikke-selvstændige tilbud

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en tysk domstol vedrørende tildeling af en offentlig kontrakt om bustransport, hvor to indbyrdes forbundne økonomiske aktører, J. Sch. Omnibusunternehmen og K. Reisen GmbH, afgav særskilte tilbud. J fungerede som direktør og eneejer af K. Reisen GmbH, og afgav tilbud for begge enheder, hvilket rejste spørgsmålet om, hvorvidt deres tilbud var uafhængige og selvstændige.

Landkreis Aichach-Friedberg udelukkede de to virksomheder under henvisning til overtrædelse af konkurrencereglerne, men en lavere tysk domstol mente, at udelukkelsen var uberettiget, da virksomhederne udgjorde en økonomisk enhed, hvilket normalt medfører, at deres interne aftaler ikke kan udgøre en overtrædelse af artikel 101 TEUF (kartelforbuddet).

Den forelæggende ret ønskede derfor Domstolens fortolkning af to centrale spørgsmål under direktiv 2014/24/EU (Offentlige udbud) og direktiv 2014/25/EU (Forsyningsvirksomhedsdirektivet):

• Omfatter den fakultative udelukkelsesgrund (Art. 57, stk. 4, litra d) – aftaler med henblik på konkurrencefordrejning) kun tilfælde, der udgør en overtrædelse af artikel 101 TEUF?
• Er de fakultative udelukkelsesgrunde udtømmende, eller kan det grundlæggende EU-retlige ligebehandlingsprincip (Art. 36, stk. 1, Dir. 2014/25) påberåbes særskilt for at udelukke ikke-selvstændige tilbud afgivet af en økonomisk enhed?

Afgørelse om anvendelsen af udelukkelsesgrunde og ligebehandlingsprincippet

Domstolen fastslog, at selvom udbudsproceduren i hovedsagen var omfattet af direktiv 2014/25/EU, finder bestemmelserne om udelukkelsesgrunde i direktiv 2014/24/EU anvendelse i henhold til direktiv 2014/25/EU, artikel 80, stk. 1.

Domstolen besvarede de præjudicielle spørgsmål således:

• Om fortolkning af artikel 57, stk. 4, litra d): Denne bestemmelse har et bredere anvendelsesområde end artikel 101 TEUF. Den er ikke begrænset til aftaler, der påvirker samhandelen mellem medlemsstater eller opfylder de specifikke krav til virksomheder under konkurrenceretten. Bestemmelsens formål er at vurdere den økonomiske aktørs integritet og pålidelighed.

»Artikel 57, stk. 4, første afsnit, litra d), i direktiv 2014/24 … skal fortolkes således, at den fakultative udelukkelsesgrund … omfatter de tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkelig plausible indikationer til at konkludere, at økonomiske aktører har indgået en aftale, der er forbudt i henhold til artikel 101 TEUF, men ikke er begrænset til alene at omfatte de aftaler, der er omhandlet i sidstnævnte artikel.«