Manglende momsfradrag for tab på debitorer grundet usædvanlig kredit mellem interesseforbundne parter

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds krav om momsfradrag for et tab på debitorer på 39.345 kr. for perioden 1. april 2014 til 30. juni 2014. SKAT havde nægtet fradraget med henvisning til, at tabet ikke opfyldte betingelserne i Momsloven § 27, stk. 6, da det ikke blev anset for at vedrøre en momspligtig leverance, men snarere et gave- eller låneforhold.

Virksomheden, der var momsregistreret som udlejer af materiel, havde indgået en lejekontrakt med [virksomhed3] ApS, som var delvist ejet af virksomhedens indehaver og dennes søn. [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 31. januar 2014. Før konkursen havde [virksomhed3] delvist betalt lejen for 3. kvartal 2012, men efterfølgende betalinger udeblev, selvom udlejningen fortsatte frem til 1. kvartal 2013. Det samlede udestående beløb inkl. moms var 196.729,25 kr., hvoraf momsen udgjorde 39.345,85 kr. Kravet blev anmeldt i konkursboet.

SKATs begrundelse for afvisningen var, at virksomheden ikke havde forsøgt at inddrive tilgodehavendet, f.eks. ved rykkere eller advokatbistand, og at der var tale om interesseforbundne parter. SKAT mente, at den manglende inddrivelse og den fortsatte kreditgivning betød, at forholdet havde skiftet karakter til et gave- eller låneforhold, hvilket ikke berettiger til momsfradrag.

Virksomhedens argumenter

Virksomhedens repræsentant påstod, at fradraget skulle indrømmes. Argumenterne var blandt andet:

• Tabet vedrørte relevante og nødvendige driftsomkostninger for [virksomhed3].
• Omkostningerne var grundlæggende for [virksomhed3]s drift og kunne ikke blot skæres fra.
• Tabet relaterede sig til løbende udlejning, ikke en enkeltstående leverance, og kunne ikke stoppes med kort varsel.
• Den tilgodehavende leje relaterede sig til en kort periode (september 2012 til marts 2013) i forbindelse med opstart af [virksomhed3], og virksomheden havde derfor begrænset mulighed for at stoppe kreditgivningen tidligere.
• Kravet var anmeldt i konkursboet, og der verserede en omstødelsessag vedrørende tidligere betalte afdrag, hvilket underbyggede, at virksomheden havde forsøgt at inddrive tilgodehavendet.
• SKATs argument om urimelig berigelse havde ikke støtte i momsbekendtgørelsen eller momssystemdirektivet, da systematikken netop er, at sælgeren har fradrag for moms, hvis fordringen ikke betales.

Virksomhedens repræsentant henviste desuden til Højesterets dom i SKM 2008.9 H vedrørende rentehenstand mellem forbundne parter, som fastslog, at henstand også forekommer mellem uafhængige parter, og at virksomheden havde ageret som en uafhængig part ville have gjort.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen tilsluttede sig Skatteankestyrelsens indstilling og fastholdt, at tabet ikke kunne anses for at vedrøre momspligtige leverancer, men derimod et tab ved et låneforhold. Styrelsen fremhævede, at virksomheden havde ydet en kredit ud over det sædvanlige, og at udlånet alene var sket som følge af indehaverens status som hovedanpartshaver i [virksomhed3]. Der forelå ingen oplysninger om rykkere eller renteberegning. Skattestyrelsen fandt det usandsynligt, at virksomheden ville have indgået i et tilsvarende forløb med et ikke-interesseforbundet selskab. Styrelsen henviste til Landsskatterettens praksis i SKM2001.610.LSR, hvor en lignende situation med usædvanlig kredit mellem interesseforbundne parter blev anset for et låneforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet fradrag for moms af et debitor tab på 39.345 kr. for perioden 1. april 2014 til 30. juni 2014. Fradrag for tab på uerholdelige fordringer er betinget af, at tabet er konstateret og relaterer sig til en momspligtig leverance, jf. Momsloven § 27, stk. 6.

Sagen involverede samhandel mellem interesseforbundne parter, idet virksomhedens indehaver også var medejer af den konkursramte debitorvirksomhed, [virksomhed3], jf. Momsloven § 29, stk. 3, nr. 1. I sådanne tilfælde bevares fradragsretten kun, hvis dispositionerne overvejende er forretningsmæssigt begrundede og ikke udelukkende sker som led i varetagelse af formueinteresser, jf. TfS2000.825LSR.

Det blev konstateret, at [virksomhed3] kun delvist betalte lejen for 3. kvartal 2012, og herefter ophørte betalingerne, selvom udlejningen fortsatte frem til ultimo marts 2013. Virksomheden fortsatte med at fakturere leje, selvom betalingerne ikke dækkede de løbende leveringer. Landsskatteretten henviste til egen praksis, herunder SKM2001.610.LSR, som tillægger det værdi, om der løbende er betalt for ydelserne, og om betalingerne har kunnet dække leveringerne.

Landsskatteretten fandt, at indehaveren, som medejer af [virksomhed3], var vidende om og accepterede, at lejekontrakten ikke blev overholdt fra oktober 2012. Virksomheden fortsatte med at levere ydelser på vilkår, hvor [virksomhed3] muligvis ikke ville kunne betale lejen. Gælden på 196.729,25 kr. inkl. moms blev opbygget over mere end fem måneder, og virksomheden havde ikke taget skridt til inddrivelse af fordringen.

Ud fra en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at virksomheden havde ydet [virksomhed3] en kredit, der lå ud over det sædvanlige. Tabet kunne derfor ikke anses for at være et tab som følge af en momspligtig leverance, men derimod et tab som følge af et etableret låneforhold mellem virksomheden og [virksomhed3]. Et sådant tab berettiger ikke til fradrag i momsgrundlaget, jf. Momsloven § 27, stk. 6.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.