Momsfradrag for tab på debitorer - konkurs og forældelse - [Momsloven § 27, stk. 6](/ref/momsloven_§_27)

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om momsrefusion på i alt 864.538 kr. ifølge en negativ efterangivelse, primært vedrørende fradrag for tab på debitorer, jf. Momsloven § 27, stk. 6. SKAT havde alene godkendt 71.721 kr. af det anmodede beløb.

Selskabet, der udførte konsulent- og serviceopgaver, trådte i likvidation i januar 2009 og blev taget under konkursbehandling i august 2009. Selskabet havde udeståender, herunder fordringer mod et søsterselskab, som også var under konkurs. Kurator udstedte 305 kreditnotaer for perioden 2006-2008, baseret på syv forskellige årsager til afskrivning, herunder indsigelser fra debitorer, insolvens og bagatelgrænser. Kurator oplyste, at nogle kreditnotaer var udstedt af interne regnskabsmæssige årsager og ikke sendt til debitorerne.

SKAT afviste at tilbagebetale 214.163 kr. for perioden før 1. november 2008, med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 om genoptagelsesfrister. SKAT mente, at tab på debitorer først kan reguleres, når det er konstateret efter prøvning af fordringen, hvilket ikke var sket. SKAT afviste også at tilbagebetale 578.654 kr., da betingelserne i Momsloven § 27, stk. 4 til Momsloven § 27, stk. 6 ikke var opfyldt, idet der var tale om saldoafskrivninger eller forlig, som ikke opfyldte betingelserne for frivillig akkord. SKAT godkendte dog yderligere 14.602 kr. for fordringer under 3.000 kr.

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs afgørelse skulle ændres, så yderligere 484.462,16 kr. blev godkendt. Dette beløb dækkede 214.163 kr. (vedrørende forældede krav) og 270.299 kr. (vedrørende krav mod søsterselskabet).

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at kravet mod søsterselskabet på 270.299 kr. var uerholdeligt, da søsterselskabet var gået konkurs, og der kun var en dividende til anmeldt og anerkendt gæld i henhold til Konkursloven § 95. Klageren anførte, at den oprindelige angivelse af, at kravet var bestridt, var en fejl, og at den reelle årsag til manglende betaling var konkursen. Klageren fremlagde dokumentation for søsterselskabets konkurs og den forventede dividende.

Følgende fakturaer udgjorde tilgodehavendet mod søsterselskabet:

Klageren argumenterede desuden for, at alle øvrige krav (214.163 kr.), hvor der var tvivl om debitors solvens (forhold 5-7), nu var forældede i henhold til Forældelsesloven § 3, og at uerholdeligheden dermed var dokumenteret. Klageren henviste til forarbejderne til Momsloven § 27, stk. 6 (tidligere § 13, stk. 6 i den oprindelige momslov), som skulle ligestille virksomheder, der anvendte leverancemetoden, med dem, der anvendte betalingsmetoden, i tilfælde af manglende betaling. Det blev fremført, at forældelse objektivt konstaterer uerholdelighed, og at der ikke var behov for indenretlige skridt, når forældelsen var indtrådt som følge af forretningsmæssige overvejelser om inddrivelsesomkostninger. Klageren påpegede, at alle fakturaer var udstedt før selskabets konkurs i august 2009 og dermed var mere end tre år gamle og forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte momsrefusion på i alt 484.462 kr. vedrørende fradrag for tab på debitorer, jf. Momsloven § 27, stk. 6.

Vedrørende fordringer omfattet af SKATs punkt 3 (214.163 kr.)

Landsskatteretten fandt ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at fordringerne var uerholdelige, og at de ud fra en konkret vurdering kunne anses for konstateret tabt. Dette skyldtes:

• Der forelå ingen konkret dokumentation for, at kurator havde rykket debitorerne flere gange for betaling.
• Der forelå ingen konkrete oplysninger om debitorernes betalingsevne, der talte for at anse yderligere inddrivelse for nytteløs.
• Det var ikke belyst, om og hvorfor kravenes størrelse ikke stod i rimeligt forhold til eventuelle omkostninger ved yderligere forfølgning af kravene.

Landsskatteretten fastslog endvidere, at fordringers forældelse ikke giver ret til fradrag efter Momsloven § 27, stk. 6. Begrebet "uerholdelige fordringer" indebærer, at kreditor har en fordring, der kan gøres gældende mod debitor, hvilket ikke er tilfældet, når fordringen er forældet og dermed ophører.

Vedrørende fordringen mod søsterselskabet (270.299 kr.)

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for fradrag efter Momsloven § 27, stk. 6 for momsbeløbet på 270.299 kr. i mellemværendet mellem selskabet og søsterselskabet. Retten lagde vægt på, at:

• Der var ydet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, hvilket indikerer, at tabet på konstateringstidspunktet ikke kunne anses at relatere sig til momspligtige ydelser.
• Faktureringen strakte sig over mere end et år, og der forelå ingen oplysninger om, at der var rykket for betaling.
• Der var ikke taget initiativer til ophør af samarbejdet, selvom faktureringerne fortsatte frem til begge selskaber trådte i likvidation.
• Det blev anset for usandsynligt, at selskabet ville have indgået tilsvarende aftaler med et ikke-interesseforbundet selskab.

Samlet set blev SKATs afgørelse stadfæstet.