Udlejers istandsættelseskrav ved fraflytning nedsat på grund af 'nyt for gammelt' og manglende specifikation i fraflytningsrapport

Sagen omhandler en tvist om udlejers krav til istandsættelse efter lejers fraflytning. Udlejer fremsatte et samlet krav baseret på en fraflytningsopgørelse, som dækkede udgifter til blandt andet gulvbehandling og tømrerarbejde i køkkenet.

Udlejers krav og begrundelse

Udlejer henviste til lejekontrakten og Lejeloven § 187, stk. 1, som forpligter lejer til at aflevere lejemålet i samme stand som ved overtagelsen. Lejemålet var overtaget nyistandsat, og lejer havde den indvendige vedligeholdelsespligt. Udlejer dokumenterede sit krav med en fraflytningsrapport og fotos, der viste tydelige brugsspor som hakker, ridser, borehuller og manglende rengøring.

Tvistens kerne

Lejer bestred størrelsen af udlejers krav. Huslejenævnet skulle tage stilling til, om de fakturerede udgifter var rimelige og i overensstemmelse med lejerens forpligtelser. Særligt blev der sat spørgsmålstegn ved udgiften til gulvbehandling, som inkluderede lakering, selvom dette ikke var specificeret i fraflytningsrapporten. Derudover blev der rejst tvivl om rimeligheden i at kræve fuld betaling for udskiftning af ældre køkkenelementer og døre.

Huslejenævnet gav parterne delvist medhold og nedsatte udlejers krav til istandsættelse skønsmæssigt. Det samlede fraflytningskrav blev reduceret fra 21.970,37 kr. til 2.479,12 kr.

Nævnets begrundelse for nedsættelsen

Nævnet anerkendte, at lejemålet trængte til istandsættelse som følge af brugsspor, og at udlejer havde overholdt de formelle krav i Lejeloven § 187, stk. 3. Nedsættelsen af kravet skete på baggrund af følgende overvejelser:

• Gulvbehandling: Kravet blev halveret, da fakturaen dækkede både afslibning og lakering, mens fraflytningsrapporten kun nævnte afslibning/afhøvling. Lejer skulle derfor ikke betale for den uoplyste lakering.
• Tømrerarbejde: Kravet for udskiftning af køkkenlåger, dørblad og puslebord blev halveret ud fra et "nyt for gammelt"-princip. Da de udskiftede dele var fra 2012, ville det udgøre en urimelig berigelse for udlejer, hvis lejer skulle dække den fulde udgift til helt nye dele.

Nævnet fandt, at lejer hæftede for den nødvendige istandsættelse, men at udgifterne skulle justeres for at afspejle rimelighed og undgå, at udlejer opnåede en værdiforøgelse på lejers bekostning.