Fortolkning af Færdselslovens 10-meter-regel ved private fællesveje og T-kryds

En borger har henvendt sig til Vejdirektoratet vedrørende parkeringsafgifter udstedt af Viborg Kommune på Sct. Olufs Bakke. Afgifterne er givet for overtrædelse af 10-meter-reglen ved udmundingen af flere private fællesveje, som kommunen betragter som vejkryds. Borgeren mener, at vejene har karakter af indkørsler, og at der derfor burde være skiltet med parkeringsforbud, hvis et sådant skulle håndhæves.

Parternes argumenter

Juridisk vurdering af "vej" og "vejkryds"

Vejdirektoratet redegør for, at færdselsloven ifølge Færdselslovens § 1 gælder på veje, der benyttes til almindelig færdsel. Definitionen af en "vej" i Færdselslovens § 2 er bred, og det afgørende er den faktiske benyttelse af en ikke uvæsentlig personkreds. Hvorvidt en udmunding er et "vejkryds" eller en "indkørsel" beror på en konkret vurdering. Hvis det er et vejkryds, gælder standsnings- og parkeringsforbuddet i Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2.

Særlige regler for T-kryds

En central pointe i Vejdirektoratets udtalelse er, at der gælder særlige regler for T-kryds. Mens det er forbudt at parkere i selve krydset, gælder 10-meter-reglen ikke på den modsatte side af den udmundende vej (den såkaldte "overligger"). Henvendelsen omhandler netop parkering på denne strækning.

Vejmyndighedens beføjelser

Vejdirektoratet afviser borgerens påstand om, at Færdselslovens § 92 kun tillader indskrænkninger. Bestemmelsen giver vejmyndigheden hjemmel til at etablere parkeringsforanstaltninger, uanset om det er en indskrænkning eller en lempelse af de generelle regler.

Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse om fortolkningen af færdselsloven og kan ikke tage stilling til retmæssigheden af de konkrete parkeringsafgifter, da dette hører under domstolene. Direktoratets redegørelse fremhæver følgende centrale punkter:

• Definition af "vej" og "vejkryds": Hvorvidt et areal er en "vej" omfattet af færdselsloven, afhænger af en konkret vurdering af den faktiske benyttelse. Der skal være tale om almindelig færdsel af en ikke helt snæver personkreds. At en vej er registreret som privat fællesvej er et moment, der taler for, at det er en vej i færdselslovens forstand, men det er ikke i sig selv afgørende.

• Skelnen mellem vejkryds og indkørsel: Det er afgørende, om der er tale om et vejkryds, hvor Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2 gælder, eller en ind- og udkørsel, hvor parkering blot ikke må vanskeliggøre kørsel til og fra ejendommen jf. Færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 2.

• Særlig regel for T-kryds: Vejdirektoratet præciserer, at selvom det er forbudt at standse og parkere i selve vejkrydset, gælder 10-meter-reglen fra Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2 ikke på den modsatte side af den udmundende vej (i "overliggeren" af et T-kryds).

• Vejmyndighedens beføjelser: Kommunen har som vejmyndighed hjemmel i Færdselslovens § 92, stk. 1 til at etablere parkeringsforanstaltninger. Denne bestemmelse kan bruges til både at indskrænke og udvide (lempe) de generelle færdselsregler.