Opkrævning af importmoms efter fraførsel af varer fra midlertidig opbevaring uden toldangivelse

Sagen omhandlede SKATs opkrævning af importmoms på 78.195 kr. af 25.500 kg laminerede bjælker. Baggrunden var, at varerne blev fraført midlertidig opbevaring på [by2] Havn uden forinden at være frembudt for SKAT og henført under en toldprocedure.

Selskabet havde afhentet de importerede bjælker, der var under midlertidig opbevaring, og kørte dem til [by1]. Her forsøgte chaufføren at angive varerne til ekstern forsendelse (T1-forsendelse) hos SKAT i [by1], men blev afvist, da angivelsen skulle være sket ved toldekspeditionskontoret på [by2] Havn. Selskabet parkerede varerne og kontaktede SKAT, som meddelte, at de enten skulle køre tilbage til [by2] for at opstarte forsendelsen eller indestå for told og moms. Efterfølgende blev en T1-forsendelse opstartet ved SKAT i [by2], og varerne blev frigivet til fri disponering.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at varerne havde forladt havnen i [by2], inden de blev anbragt under en toldprocedure, og dermed var unddraget toldtilsyn, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EF-toldkodeksen) artikel 203, stk. 1. SKAT henviste til Sag C-337/01, Hamann International, som fastslår, at unddragelse fra toldtilsyn omfatter enhver handling eller undladelse, der hindrer toldmyndighederne i at få adgang til en vare og gennemføre kontrolforanstaltninger, jf. EF-toldkodeksen artikel 37, stk. 1. SKAT mente, at toldskylden opstod i det øjeblik, varerne blev flyttet fra [by2] til [by1] uden korrekt opstart af en T1-forsendelse, og at den efterfølgende opstart af T1-forsendelsen var fejlagtig, da varerne ikke befandt sig på [by2] Havn.

Selskabet nedlagde påstand om, at der ikke var opstået toldskyld, da varerne aldrig forlod Danmark, før en korrekt T1-forsendelse blev opstartet, og varerne blev fremvist for toldmyndighederne i [by1]. Selskabet argumenterede for, at toldmyndighederne i [by1] og [by2] burde betragtes som én myndighed, og at toldtilsynet derfor ikke havde været hindret. Selskabet mente at have handlet i god tro og med en berettiget forventning om, at T1-forsendelsen kunne opstartes i [by2], selvom varerne var i [by1]. Endvidere anførte selskabet, at SKAT havde tilsidesat sin vejledningspligt, jf. Forvaltningsloven § 7, ved ikke at informere om mulige dispensationsregler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at der var tale om varer, som var indfortoldet af klageren til oplæggelse på midlertidigt oplag med henblik på videreforsendelse af varerne. Der skal betales importmoms af varer, der indføres til Danmark fra steder uden for EU, jf. Momsloven § 12, stk. 1 og 2. Afgiftspligten indtræder dog først, når varen ikke længere er omfattet af en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen.

Reglerne om told findes i Rådets forordning nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeksen) med senere ændringer. Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn og forbliver under tilsyn, indtil deres toldmæssige status er fastslået, jf. EF-toldkodeksen artikel 37. Ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt, jf. EF-toldkodeksen artikel 48.

Varer under midlertidig opbevaring må kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne, og på betingelser, som disse fastsætter, jf. EF-toldkodeksen artikel 50 og 51.

Toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, jf. EF-toldkodeksen artikel 203, stk. 1. Den person, der har unddraget varen toldtilsyn, er debitor for toldskylden, jf. EF-toldkodeksen artikel 203, stk. 3, 1. pind. Toldskyld kan også opstå ved misligholdelse af forpligtelser ved midlertidig opbevaring eller toldprocedure, medmindre det godtgøres, at misligholdelsen ikke har haft reelle følger, jf. EF-toldkodeksen artikel 204.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var sket angivelse til forsendelsesproceduren, forinden varerne blev fraført det midlertidige oplag på [by2] Havn, og varerne blev flyttet uden godkendelse fra myndighederne. Forholdet måtte derfor anses som omfattet af toldskyldsreglen i EF-toldkodeksen artikel 203, idet varerne ved fraførsel fra det midlertidige oplag på [by2] Havn blev unddraget toldtilsyn.

Selskabets anbringende vedrørende identifikation mellem SKAT i [by2] og [by1] blev ikke tillagt betydning, da henvendelse til myndighederne skulle være sket forinden fraførsel af varerne fra havnen i [by2]. En frembydelse ved SKAT i [by1] var således ikke tilstrækkelig, og selskabet havde ej heller en berettiget forventning om, at frembydelse ved SKAT i [by1] kunne ske. Det blev ligeledes ikke tillagt betydning, at varerne efterfølgende blev frigivet til ekstern forsendelse, idet betingelserne for at henføre varerne til proceduren ikke var opfyldt. Toldskylden var allerede opstået ved fraførsel fra det midlertidige oplag.

Landsskatteretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for at konstatere, at SKAT havde tilsidesat sin vejledningspligt, idet der ikke sås at være grundlag for godtgørelse eller fritagelse.

Der var dermed opstået toldskyld af varerne, og selskabet var debitor, jf. den dagældende EF-toldkodeksen artikel 203, stk. 1 og 3, 1. pind. Der var endvidere opstået pligt til at betale importmoms af varerne, jf. Momsloven § 12, stk. 1 og 2.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.