Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - gulpladebil og passager

Sagen omhandler beskatning af fri bil for en hovedaktionær i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren er hovedaktionær i et rådgivende ingeniørfirma, der driver virksomhed fra klagerens privatadresse. Selskabet leasede en Audi Q5 på gule plader i juni 2012, som klageren primært brugte til erhvervsmæssig kørsel, og der var underskrevet en fraskrivelseserklæring om privat benyttelse. Familien rådede desuden over en privat bil.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med henholdsvis 67.001 kr. for 2012 og 114.859 kr. for 2013. Forhøjelsen var begrundet i, at bilen blev anset for at have været til rådighed for privat benyttelse. SKAT henviste til en kontrolaktion den 11. juni 2014, hvor klagerens ægtefælle, der ikke var ansat i selskabet, var passager i bilen. SKAT mente, at dette udgjorde privat benyttelse og medførte en skærpet bevisbyrde for klageren som hovedaktionær til at afkræfte formodningen om privat rådighed siden bilens anskaffelse, især da der ikke var ført kørebog. SKAT henviste til retspraksis, herunder SKM2013.526.ØLR og SKM2009.239.HR, som støtte for, at en enkelt observation af privat kørsel kunne medføre beskatning fra anskaffelsestidspunktet.

Klageren bestred SKATs afgørelse og fastholdt, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Han forklarede, at ægtefællen blev samlet op på en erhvervsmæssig kørselsrute uden omvej og uden forudgående aftale. Klageren anførte, at Ligningsloven § 16, stk. 4, 12. pkt. og dertilhørende forarbejder indebærer, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal lægge til grund, at en gulpladebil ikke anvendes privat, når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen er fratrukket. Klageren argumenterede, at SKAT har en tung bevisbyrde for at dokumentere privat benyttelse, og at en enkelt observation i 2014 ikke kunne begrunde beskatning for 2012 og 2013. Klageren henviste til en række Landsskatteretskendelser og en Skatteankenævnsafgørelse, der støttede opfattelsen af SKATs bevisbyrde og vigtigheden af konkret dokumentation for privat kørsel.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at firmabiler, der er registreret den 3. juni 1998 og fremefter, som udgangspunkt ikke er omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

• Bilen skal være en varebil på gule nummerplader, omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, II, A.
• Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter Vægtafgiftsloven § 2a.

Det følger af lovbemærkningerne, at hvis det viser sig, at bilen alligevel anvendes privat, vil den blive omfattet af reglerne om beskatning af fri bil i Ligningsloven § 16, stk. 4. SKAT har bevisbyrden for, at den omhandlede gulpladebil har været privat benyttet af klageren.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om de faktiske omstændigheder ved kørslen den 11. juni 2014. Klageren forklarede, at han uden forudgående aftale samlede sin ægtefælle op på vej hjem til sin privatadresse (som også er selskabets adresse) efter endt arbejdsdag og tømning af selskabets postboks. Klageren afveg ikke fra den erhvervsbetingede kørselsrute.

Det forhold, at klagerens ægtefælle var passager i bilen, kan ikke i sig selv føre til, at kørslen må anses for at være af privat karakter, såfremt det lægges til grund, at der ikke er afveget fra den erhvervsbetingede kørselsrute. Da SKAT ikke har godtgjort, at firmabilen har været anvendt privat, måtte disse retsmedlemmer lægge til grund, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Et retsmedlem stemte for at stadfæste SKATs afgørelse af de af SKAT anførte grunde.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og nedsatte på den baggrund den foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 og 2013 til 0 kr.