Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at klageren fik afslag på sine ansøgninger om ydernummer.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet fastslog indledningsvist, at sagen faldt inden for nævnets kompetence efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 3, da tildeling af ydernummer har afgørende betydning for adgangen til at udøve selvstændigt erhverv som psykolog.

I forhold til selve diskriminationsspørgsmålet lagde nævnet vægt på følgende:

• Bevisbyrde: Efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a skal klageren påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling. Dette fandt nævnet ikke var sket.
• Statistiske oplysninger: Selvom klageren anførte, at der manglede tildelinger til personer med minoritetsbaggrund, dokumenterede regionen, at 13 psykologer med udenlandskklingende navne var blevet tildelt ydernumre.
• Kvalifikationsvurdering: Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at klagerens etniske oprindelse havde indgået i de konkrete vurderinger af, hvem der var bedst kvalificeret. Valget af de andre ansøgere fremstod begrundet i objektive kriterier som specialiststatus og anciennitet.

Som følge heraf blev indklagede frifundet for påstanden om forskelsbehandling.

Efter samtalen bad klageren om aktindsigt og en uddybende begrundelse for afslaget. Kommunen oplyste, at der ikke var udarbejdet specifikke notater om ansættelsesproceduren, men at afslaget skyldtes en samlet vurdering af de personlige kompetencer, og at en anden kandidat blev vurderet til at passe bedre ind i den ønskede profil.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at han var den bedst kvalificerede til stillingen, især på grund af hans kulturelle og sproglige baggrund, som matchede målgruppen (unge fra Iran og Afghanistan). Han mente, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han ikke blev valgt, og påstod, at den valgte kandidat havde lavere kvalifikationer.

Indklagede kommune afviste påstanden om forskelsbehandling. De anførte, at de havde vurderet de fem indkaldte kandidater ud fra en helhedsvurdering, hvor personlige kvalifikationer som samarbejdsevner og "kemi" med personalegruppen indgik som saglige kriterier. Kommunen betonede, at den valgte kandidat havde samme uddannelsesmæssige baggrund som klageren og blev vurderet som det bedste match for arbejdspladsen.