Dom for omfattende svig og grov hvidvask i forbindelse med fiktivt investeringsselskab

Sagen omhandlede to tiltalte, A (hovedtiltalt og direktør) og B (medvirkende), som stod tiltalt for omfattende økonomisk kriminalitet. A var direktør i selskabet Global Invest ApS, som markedsførte sig med tilbud om højtforrentede og tilsyneladende risikofrie investeringer. I virkeligheden opererede selskabet som en Ponzi-ordning, hvor indbetalinger fra nye investorer blev brugt til at dække udbetalinger til de ældste for at bevare tilliden.

Forholdene og Anklagen

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod A for grov svig mod mindst 35 forurettede investorer. Det samlede beløb, der var unddraget, udgjorde 12,5 millioner kroner. Denne handling blev rejst efter bestemmelsen om svig af særlig grov karakter, jf. Straffeloven § 279.

Tiltalte A og B var desuden tiltalt for grov hvidvask af udbyttet fra denne svig, idet de i fællesskab havde benyttet en kompliceret struktur af udenlandske selskaber for at sløre pengenes oprindelse, jf. Straffeloven § 290 a.

Parternes Centrale Argumenter

Anklagemyndigheden hævdede, at A havde handlet med direkte forsæt til at bedrage fra opstarten af selskabet. De fremlagde beviser, som viste, at der aldrig havde været reelle investeringsaktiviteter, og at A havde forfalsket både regnskaber og afkastrapporter for at fortsætte bedrageriet.

Forsvaret for A erkendte, at der var sket et økonomisk tab, men påstod, at A ikke havde haft det nødvendige forsæt til svig. Forsvaret mente, at de økonomiske problemer skyldtes uheldige markedsomstændigheder, og A havde i et vist omfang forsøgt at afværge tabene.

Forsvaret for B argumenterede for, at B alene havde fungeret som stråmand og ikke kendte til, at midlerne stammede fra grov kriminalitet. B burde derfor frifindes for grov hvidvask, eller alternativt dømmes for simpel hvidvask. Byretten havde tidligere dømt begge tiltalte skyldige i alle forhold, hvilket de begge havde anket til Landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed. Retten fandt, at bevisførelsen, herunder e-mailkorrespondance og finansielle transaktionsspor, utvetydigt godtgjorde, at Tiltalte A havde handlet med forsæt til at begå svig af særlig grov karakter. Dermed blev A fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 279.

Landsretten fandt ligeledes, at Tiltalte B havde været en nøgleperson i sløringen af midlerne, hvilket gjorde det usandsynligt, at B ikke skulle have været vidende om den kriminelle karakter af pengene. Handlingen udgjorde dermed grov hvidvask, jf. .