Landsskatteretten: Ikke fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig PC- og veteranbilsvirksomhed og udgifter vedrørende udlejningsejendom

Sagen omhandler en klager, der driver en personlig virksomhed med to driftsgrene: en PC- og veteranbilsvirksomhed og en udlejningsvirksomhed. SKAT havde ikke godkendt fradrag for underskud fra PC- og veteranbilsvirksomheden, da den ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Derudover havde SKAT forhøjet klagerens indkomst fra udlejningsvirksomheden ved at nægte fradrag for specifikke udgifter i indkomstårene 2011-2012.

Klageren startede sin PC-virksomhed i 2000, som i de første år var meget succesfuld med høj omsætning og ansatte. Fra 2006 begyndte klageren også at importere og istandsætte veteranbiler. Virksomheden oplevede dog faldende omsætning og underskud fra 2007, primært som følge af klagerens sygemelding med stress, finanskrisen og forældelse af varelager. Klageren blev tilkendt fleksjob i egen virksomhed i 2006, men dette blev frataget i 2012, da kommunen ikke vurderede virksomheden som rentabel. Aktiviteterne med PC og veteranbiler ophørte i henholdsvis 2013 og 2012.

Udlejningsvirksomheden bestod af udlejning af to lejligheder og et enfamiliehus. SKAT havde ikke anfægtet, at udlejningsvirksomheden var erhvervsmæssigt drevet, men havde justeret resultatet ved at afvise fradrag for udgifter til byggesagsgebyr, et "spil trailer", advokatbistand og gældsoverdragelsesgebyr. SKAT begrundede afvisningen med, at disse udgifter vedrørte indkomstgrundlaget (ejendommen) eller ikke var dokumenteret som driftsudgifter for udlejningsvirksomheden.

Klagerens repræsentant argumenterede principalt for, at virksomheden skulle anses for én samlet erhvervsmæssig virksomhed, og at underskuddene derfor var fradragsberettigede. Subsidiært blev det anført, at de afviste udgifter i udlejningsvirksomheden var fradragsberettigede driftsomkostninger, og at forsikringsudgiften skulle fordeles med en højere erhvervsmæssig andel. Repræsentanten fremhævede klagerens faglige forudsætninger, den oprindelige intensitet og rentabilitet af virksomheden, samt at underskuddene var forbigående og skyldtes særlige omstændigheder som sygdom og finanskrisen. Det blev også fremført, at kommunens vurdering af rentabilitet ikke skulle være afgørende for den skatteretlige vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klagerens virksomhed skulle opdeles i to separate driftsgrene: en PC- og veteranbilsvirksomhed og en udlejningsvirksomhed. Denne opdeling blev begrundet med, at udlejningsaktiviteterne ikke havde en driftsmæssig eller naturlig tilknytning til salg og reparation af PC'er og veteranbiler, og at aktiviteterne kunne drives uafhængigt af hinanden. Det forhold, at aktiviteterne blev drevet fra samme ejendom, ændrede ikke ved denne vurdering.

Erhvervsmæssig virksomhed - PC- og veteranbilsvirksomheden

Landsskatteretten anså ikke driften med PC og veteranbiler for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2, samt praksis fra Højesteret (TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR), der understreger kravet om udsigt til rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Driften med PC og veteranbiler var af mindre omfang med en omsætning på henholdsvis 88.174 kr. (2011) og 39.963 kr. (2012), hvorefter aktiviteterne ophørte.
• Driften havde været underskudsgivende i perioden 2007-2012, med et samlet underskud på 624.735 kr. tilskrevet denne driftsgren. Der var ingen udsigt til, at driften ville blive overskudsgivende inden for en kort årrække eller give plads til en rimelig driftsherreløn.

Selvom klageren havde de fornødne faglige forudsætninger, og driften måtte have været påvirket af sygdom og finanskrisen, kunne dette ikke føre til et andet resultat, da rentabilitetskravet ikke var opfyldt (jf. SKM2013.745.ØLR og SKM2017.88.VLR). Fradrag for underskud blev derfor ikke godkendt.

Udlejningsvirksomhed - Fradrag for specifikke udgifter

Landsskatteretten vurderede fradragsretten for specifikke udgifter i udlejningsvirksomheden i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 4, med bevisbyrden på den skattepligtige (jf. SKM2004.162.HR).

• Udgift til byggesagsgebyr (3.200 kr. i 2011): Fradrag blev ikke godkendt. Udgiften blev anset for at vedrøre selve indkomstgrundlaget (forbedring og lovliggørelse af 1. sal) og ikke den løbende indkomsterhvervelse.
• Gældsoverdragelsesgebyr (6.500 kr. i 2012): Fradrag blev ikke godkendt. Udgiften blev anset for at vedrøre selve indkomstgrundlaget, da den omhandlede ejerskifte/gældsovertagelse af ejendommen.
• Udgifter til advokat (14.820 kr. i 2012): Fradrag blev ikke godkendt. Udgifterne blev anset for at være afholdt i forbindelse med køb af klagerens tidligere ægtefælles andel af ejendommen og tinglysning heraf, og dermed vedrørende indkomstgrundlaget, ikke den løbende drift. Klageren havde ikke fremlagt yderligere dokumentation.
• Udgift til "spil trailer" (4.099 kr. i 2011): Fradrag blev ikke godkendt. Klageren havde ikke dokumenteret, at udgiften var afholdt som en del af den løbende indkomsterhvervelse i udlejningsvirksomheden. Landsskatteretten antog, at udgiften efter sin art måtte være anvendt i PC- og veteranbilsvirksomheden, som ikke var erhvervsmæssigt drevet.
• Udgift til Forsikring: SKATs skønsmæssige fordeling på 46% erhvervsmæssig og 54% privat blev stadfæstet, da klageren ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en yderligere erhvervsmæssig andel.

Overskud af udlejningsvirksomhed

Landsskatteretten stadfæstede SKATs opgjorte overskud for udlejningsvirksomheden på henholdsvis 97.937 kr. i 2011 og 86.282 kr. i 2012. Dette skyldtes, at de nævnte udgifter ikke blev godkendt til fradrag, og at SKATs skønsmæssige fordeling af administrationsomkostninger, el, varme, vand og forsikring blev opretholdt.