Nægtet fradrag for købsmoms grundet manglende dokumentation for underleverandørydelser

Sagen omhandlede SKATs nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 162.891 kr., og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

Virksomheden, en enkeltmandsvirksomhed inden for transport, havde angivet udgifter til fremmed arbejde for i alt 1.185.342 kr. inkl. moms i den omhandlede periode. SKAT godkendte fradrag for 74.175 kr. men nægtede fradrag for 162.891 kr. vedrørende seks specifikke underleverandører: [Virksomhed 6] ApS, [Virksomhed 7], [Virksomhed 8] v/[Person 3], [Virksomhed 9], [Virksomhed 10] ApS og [Virksomhed 11] ApS.

SKATs begrundelse

SKATs afgørelse var baseret på en række forhold, der indikerede, at de påståede leverancer fra underleverandørerne var fiktive, og at fakturakravene i Momsbekendtgørelsen § 61 ikke var opfyldt. SKAT fremhævede især:

• Manglende dokumentation: Virksomheden havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede leverancer, såsom kontrakter, detaljerede oplysninger om kontaktpersoner eller specifikationer af det udførte arbejde.
• Underleverandørernes status: Flere af underleverandørerne havde ingen ansatte, ingen almindelige driftsomkostninger, og deres bankkonti viste hurtige kontanthævninger eller overførsler til vekselbureauer. Nogle var desuden tvangsopløst eller gået konkurs kort efter perioden.
• Fakturafejl: Der var konstateret regnefejl i momsbeløbene på flere fakturaer, og fakturaerne manglede ofte detaljerede beskrivelser af ydelserne.
• Momssvig: Det blev oplyst, at indehaveren af [Virksomhed 8] v/[Person 3] havde tilstået momssvig i en retssag og forklaret, at de 29 fakturaer udstedt til virksomheden var fiktive.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes, subsidiært at sagen skulle hjemvises. Virksomheden anførte, at:

• Det er sædvanligt for vognmandsvirksomheder at drive forretning fra hjemmeadressen uden faste lokaler eller mange ansatte.
• Opgavefordeling og tidsregistrering ofte skete via SMS, og at manglende SMS-dokumentation skyldtes tidens forløb.
• Fremlagte samarbejdskontrakter og timesedler (dog ikke forelagt SKAT oprindeligt) dokumenterede de udførte opgaver.
• Virksomheden var i god tro om underleverandørernes realitet og havde betalt alle fakturaer.
• Kontante betalinger var en fejl, men ikke et udtryk for manglende levering.

Oversigt over nægtede fakturaer

SKAT nægtede fradrag for følgende fakturaer:

• Fakturaen er på over 10.000 kr. inkl. moms og betalt kontant. ** Fejl i underleverandørens adresse. *** Fejl i momsbeløbet på fakturaen. Momssatsen er ikke på 25 %. **** Da momsen er angivet forkert på nogle af fakturaerne, stemmer den samlede købsmoms i oversigten ikke med SKATs opgørelse heraf. SKAT har ved afgørelsen nægtet fradrag for købsmoms med 162.891 kr.

Virksomheden fremlagde kontoudskrifter som dokumentation for betalinger, men Landsskatteretten fandt ikke, at disse alene kunne føre til et andet resultat. For fakturaer over 10.000 kr. inkl. moms, der var betalt kontant efter 1. juli 2012, bemærkede retten, at virksomheden hæftede solidarisk for afgiften i henhold til Momsloven § 46, stk. 10, da betalingen ikke var sket via et pengeinstitut, der sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Dette medførte, at der ikke var hjemmel til at godkende fradrag for disse udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt virksomheden opfyldte betingelserne for at fradrage købsmoms for fremmed arbejde. Retten henviste til Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 84 samt Momsbekendtgørelsen § 61 vedrørende dokumentation og fakturakrav. Det blev understreget, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for købsmoms på 162.891 kr. for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013. Afgørelsen blev begrundet med følgende:

• Manglende dokumentation: Virksomheden havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af arbejdssedler eller timeopgørelser, der kunne henføres til de konkrete fakturaer og godtgøre, at ydelserne rent faktisk var leveret. De fremlagte fakturaer manglede en fyldestgørende angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser.
• Uoverensstemmelser i fakturaer: Der var flere uoverensstemmelser i fakturaerne, herunder fejl i underleverandørers adresser, ukorrekt angivelse af moms, og unøjagtige periodefortegnelser. Nogle underleverandører var desuden registreret i irrelevante branchekoder.
• Subjektive forhold hos underleverandører: Flere af underleverandørerne havde ikke dokumenteret almindelige omkostninger til virksomhedsdrift, havde ingen ansatte, eller var gået konkurs/tvangsopløst kort efter perioden. Indsætninger på deres bankkonti blev ofte hævet kontant eller overført til vekselbureauer.
• Fiktive fakturaer: Retten lagde vægt på en dom fra Retten i [By1] af 21. november 2018, hvor indehaveren af en af underleverandørerne, [Virksomhed 8] v/[Person 3], tilstod momssvig og forklarede, at de 29 fakturaer udstedt til virksomheden var fiktive. Selvom virksomhedens indehaver fremlagde håndskrevne timesedler, fandt retten det usandsynligt, at [Virksomhed 8]s indehaver havde udført arbejdet, da han havde fuldtidsarbejde i samme periode.
• Kontant betaling og solidarisk hæftelse: For fire fakturaer fra [Virksomhed 9], [Virksomhed 11] og [Virksomhed 8], hvor betalingen var sket kontant og beløbet oversteg 10.000 kr. inkl. moms efter 1. juli 2012, fandt retten, at virksomheden hæftede solidarisk for afgiften i henhold til Momsloven § 46, stk. 10. Der var derfor ikke hjemmel til at godkende fradrag for disse udgifter.

Retten henviste desuden til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR til støtte for afgørelsen.