Dom for spirituskørsel og flugt fra uheldssted

Sagens Baggrund

Sagen omhandler en tiltalt, der den 9. april 2011 var involveret i et færdselsuheld i Holstebro Kommune. Tiltalte førte en personbil, påkørte et vejtræ og en husmur, og forlod derefter uheldsstedet. En blodprøve taget efter uheldet viste en alkoholkoncentration på 1,15 promille. En alkoholmetertest kort efter uheldet viste 1,32 promille. Derudover var tiltalte tiltalt for at have ført personbil på en fællessti den 7. juni 2011.

Anklagemyndighedens Påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf for forhold 1 og 2. Desuden blev der påstået ubetinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 1 jf. Færdselsloven § 128, stk. 2 og Færdselsloven § 128, stk. 1. For forhold 3 blev der nedlagt påstand om frifindelse.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1 og 3, men erkendte sig skyldig i forhold 2. Han forklarede, at han førte bilen på uheldstidspunktet og forlod stedet i chok. Han hævdede at have indtaget vodka efter kørslen for at fjerne blodsmag i munden, og at han ikke var beruset, da han kom til Vidne 1. Han forklarede endvidere, at han havde bedt Vidne 1 om at lyve om, at hun havde set ham drikke efter kørslen.

Vidneforklaringer

Flere vidner, herunder politibetjente og tiltaltes tidligere kæreste (Vidne 1), afgav forklaringer:

• Politibetjent Vidne 2: Ankom til uheldsstedet kl. 05.30. Fandt uåbnede øldåser og en tom breezerdåse i bilen. Tiltalte erkendte at have ført bilen og nævnte at have drukket efter kørslen. Ledte efter flasker uden held. Tiltalte virkede træt og gav korte svar under afhøring.
• Vidne 4 (hundefører): Fandt tiltalte i et hus. Tiltalte bekræftede at have ført bilen og sagt at han havde drukket vodka efter kørslen. Mente tiltalte blev anholdt efter alkoholmetertesten kl. 06.05.
• Vidne 1 (tidligere kæreste): Tiltalte ringede kl. 05.10 og kom 10 minutter senere. Tiltalte sagde han var kørt galt, hvilket hun ikke troede på, men bekræftede efterfølgende uheldet. Hun så ikke tiltalte drikke alkohol, da han kom hjem, og han nævnte det heller ikke. Tiltalte bad hende senere om at lyve i retten og sige, at hun havde set ham drikke vodka efter kørslen. Hun opfattede tiltalte som ikke ædru, da han ankom.
• Vidne 3 (politiassistent): Afhørte tiltalte, som først nægtede at have ført bilen, men senere forklarede, at han havde taget en vodkaflaske fra bilen og drukket af den undervejs til Adresse, hvorefter han smed flasken. Tiltalte ville ikke oplyse, hvor flasken var smidt. Tiltalte var påvirket af alkohol, men egnet til afhøring.

Retslægerådets Udtalelse

Retslægerådet besvarede spørgsmål om tiltaltes alkoholindtagelse:

• Rådet fandt, at tiltaltes forklaring om alkoholindtagelse ikke var rigtig, og at indtagelsen måtte antages at have været mindre end forklaret.
• Det blev anset for sikkert, at den af tiltalte angivne efterindtagelse ikke havde haft det angivne omfang. En sikker tilbageregning kunne derfor ikke gennemføres.
• Hvis det blev lagt til grund, at tiltalte ikke havde indtaget alkohol efter kørslen, og at den seneste alkoholindtagelse havde fundet sted 2 timer eller mere før kørslen, ville blodalkoholkoncentrationen have været over 1,20%, men ikke over 1,50%.
• Retslægerådet bemærkede, at et promillefald på 0,10 per time blev anvendt ved tilbageregning for ikke at overvurdere blodalkoholkoncentrationen på kørselstidspunktet.

Rettens Begrundelse for Afgørelse

Retten lagde til grund, at tiltalte ikke havde indtaget alkohol efter kørslen. Denne konklusion blev baseret på en samlet vurdering af:

• Vidneforklaringer fra Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
• Resultatet af alkoholmetertesten og blodprøveundersøgelsen, hvor et fald i den målte promille talte imod et efterforbrug af alkohol.
• Retslægerådets besvarelse af de stillede spørgsmål, som understøttede, at efterindtagelsen ikke havde fundet sted i det angivne omfang.

Efter resultatet af blodprøveundersøgelsen og med en tilbageregning, der fulgte Retslægerådets besvarelse, fandt retten det bevist, at tiltaltes alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.

Afgørelse og Strafudmåling

Retten fandt tiltalte skyldig i forhold 1, spirituskørsel, i henhold til Færdselsloven § 117, stk. 1 jf. Færdselsloven § 53, stk. 1.

Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i forhold 2, undladelse af at standse og underrette efter et færdselsuheld. Denne tilståelse blev støttet af de øvrige oplysninger i sagen, og retten fandt tiltalte skyldig i forhold 2 i henhold til Færdselsloven § 118, stk. 2 jf. Færdselsloven § 9, stk. 1 og Færdselsloven § 9, stk. 2, nr. 6.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand blev tiltalte frifundet i forhold 3, kørsel på fællessti, som var tiltalt efter Færdselsloven § 118, stk. 2 jf. Færdselsloven § 4, stk. 1.

Straffen blev fastsat til en bøde på 8.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage. Dette er i henhold til Færdselsloven § 117, stk. 1, Færdselsloven § 53, stk. 1, Færdselsloven § 118, Færdselsloven § 9, stk. 1, Færdselsloven § 9, stk. 2, nr. 6 og Færdselsloven § 118a.

Tiltalte blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom. Dette er i henhold til Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 1 jf. Færdselsloven § 128, stk. 2 og Færdselsloven § 128, stk. 1.

Tiltalte skal endvidere betale sagens omkostninger.