Sag om forældremyndighed og samvær - Barns tarv og mistrivsel

Denne sag omhandler forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles barn, født i 2017. Sagen blev behandlet for lukkede døre ved Retten i Glostrup.

Sagens Baggrund

Parterne ophævede deres samliv i sommeren 2019, hvor Far fraflyttede den fælles bolig. Mor blev boende i lejligheden med barnet. Far flyttede til By 1 og fik egen lejlighed i november 2020. Barnet er fortsat i den samme daginstitution.

Forældremyndighed og bopæl har tidligere været behandlet ved dom af 21. september 2020 (byretsdom) og 10. december 2020 (landsretsdom). Landsretten bestemte med dissens, at barnet fortsat skulle have bopæl hos Mor, på trods af et "usædvanligt højt konfliktniveau" mellem parterne og barnets mistrivsel.

Parternes Påstande

Far nedlagde principalt påstand om, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges ham alene. Subsidiært påstod han, at barnet får bopæl hos ham. Han fremsatte også detaljerede påstande om samvær, herunder støttet samvær, hvis han fik forældremyndigheden.

Mor påstod frifindelse, så den fælles forældremyndighed og bopæl fortsat var hos hende. Subsidiært påstod hun, at forældremyndigheden skulle tillægges hende alene, hvis den fælles forældremyndighed blev ophævet. Hun var indforstået med mest muligt samvær for Far, op til en 7/7-ordning, hvis bopælen forblev hos hende.

Oplysninger i Sagen

• Barnets trivsel: En pædagogisk psykologisk vurdering fra oktober 2021 viste, at barnets mistrivsel var tiltagende og eskalerende. Barnet blev indstillet til udredning.
• Kommunens vurdering: Kommune 2 har siden januar 2018 haft kendskab til familien og har modtaget utallige underretninger fra daginstitution, familiebehandlere og barnets farmor vedrørende barnets trivsel, samarbejdsproblemer og utilstrækkelig omsorg fra Mors side. Kommunen vurderede, at barnet var i en alvorlig fejludvikling og i alarmberedskab. De overvejede at forelægge sagen for børn og unge-udvalget med henblik på anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, hvis barnet fortsat skulle have bopæl hos Mor.
• Forældrenes evner og samarbejde: Familiebehandleren vurderede, at Mor ikke i tilstrækkelig grad formåede at fastholde strategier fra familiebehandlingen, overholdt ikke aftaler om samvær og udviste mentaliseringssvigt. Mor er diagnosticeret med Diagnose 1 og har afvist lægesamtale og tilknytning til distriktspsykiatrien. Far blev vurderet til at være god til at rammesætte og tydelig i sin kommunikation, og barnet profiterede af dette. Far har psykiske udfordringer (Diagnose 2 og tidligere depressioner), men har altid søgt hjælp og samarbejdet med fagpersoner.
• Samværsproblemer: Samværsordningen, fastsat af landsretten, har ikke fungeret optimalt, primært på grund af Mors manglende aflevering af barnet til samvær. Dette har ført til flere fogedsager.

Familierettens Begrundelse

Retten lagde vægt på, at barnets mistrivsel var kraftigt forværret siden december 2020, og at omsorgssituationen var utilstrækkelig. Mor havde ikke profiteret af familiebehandlingen og syntes ude af stand til at erkende realiteterne for sig selv og barnet, herunder barnets behov for hurtig udredning og behandling. Det høje konfliktniveau mellem forældrene blev også fremhævet.

Retten fandt, at der var konkrete holdepunkter for, at forældrene ikke ville kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, og at det var bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt., jf. Forældreansvarsloven § 4. Forældremyndigheden blev tillagt Far alene, da kommunen vurderede hans evner til at drage omsorg for barnet positivt, og han var åben for nødvendig støtte. Barnets farmor blev også anset for en nær omsorgsperson, der kunne støtte Far.

Retten bemærkede, at selvom barnet havde boet hos Mor siden samlivsophævelsen og skulle flytte fra By 2 til By 1 og skifte daginstitution, ændrede dette ikke vurderingen, da barnets personlige og sociale forhold var så kritiske, og den nuværende daginstitution ikke længere kunne rumme barnet.

Samvær mellem barnet og Mor skulle indledningsvis være støttet for at bevare kontakten, efterfulgt af almindeligt samvær hver anden weekend, jf. Forældreansvarsloven § 19, jf. Forældreansvarsloven § 21, jf. Forældreansvarsloven § 4.

Det blev vurderet, at det var afgørende for barnets sundhed og udvikling, at der skete et omgående skifte af hans situation, og at der skabtes ro om hans forhold. Derfor blev det bestemt, at dommen kunne fuldbyrdes straks, selv om den ankes, jf. Retsplejeloven § 480, stk. 2.

Afgørelse om Forældremyndighed og Bopæl

Retten i Glostrup afsagde dom den 22. december 2021, hvor den fælles forældremyndighed over parternes barn, født 2017, blev ophævet. Forældremyndigheden blev tillagt Far alene.

Samværsordning

Mor skal i en periode på 3 måneder have støttet samvær á 1½ times varighed hver 14. dag med barnet. Familieretshuset fastsætter tidspunkt og sted for hvert samvær.

Efter udløb af perioden med støttet samvær har barnet ret til samvær med Mor fra fredag i lige uger med afhentning i institution til søndag kl. 17.00, hvor Far afhenter barnet.

Erstatningssamvær

Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær (12-2) ikke gennemføres, medmindre den manglende gennemførelse skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet finder sted i den efterfølgende uge i det omfang og på de vilkår, som er fastsat. Erstatningssamvær forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Bortfald af Samvær

Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne. Ved skoleferier forstås vinter-, påske-, sommer-, efterårs- og juleferien. En skoleferie starter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skoledag efter ferien. Løse helligdage betragtes ikke som skoleferie.

Fuldbyrdelse og Sagsomkostninger

Dommen kan fuldbyrdes straks, selv om den ankes inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen, jf. Retsplejeloven § 480, stk. 2.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.