Command Palette

Search for a command to run...

Sag om uberettiget opsigelse af børnehaveplads

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Appelleret

Dato

16. august 2021

Sted

Retten i Helsingør

Sagsemner

Aftaler

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Advokat: Bruno Månsson, Advokat: Thomas V. Bonnor

Sagen omhandler en tvist mellem Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (forældre) og Sagsøgte S/I (Institution), en børnehave, vedrørende opsigelsen af forældrenes to børns pladser. Sagsøgerne anlagde sagen den 27. december 2019 med påstand om erstatning for uberettiget opsigelse.

Sagens Baggrund

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde to børn indskrevet i Sagsøgte S/I. Barn 2 var indskrevet i børnehaven i 2018, og Barn 1 startede i vuggestuen den 1. maj 2019. Sagsøger 1 var aktiv i institutionens forældrebestyrelse og havde tidligere været formand for denne, samt medlem af institutionsbestyrelsen.

Konflikten opstod og eskalerede i perioden fra november 2018 til maj 2019. Sagsøger 1 udtrykte bekymring for personalenormering og økonomi i institutionen, hvilket førte til uoverensstemmelser med institutionsledelsen og bestyrelsen. Dette kulminerede i en mail fra Sagsøger 1 den 18. marts 2019 til institutionens leder, som af ledelsen blev opfattet som en klage.

Der blev afholdt flere møder, herunder et mæglingsmøde den 15. maj 2019 med kommunens deltagelse, men uden at parterne kunne nå til enighed.

Opsigelsen

Den 16. maj 2019 modtog Sagsøger 1 og Sagsøger 2 et brev fra institutionsbestyrelsen, der opsagde deres børns pladser i henholdsvis børnehaven og vuggestuen. Opsigelsen blev begrundet med "længere tids uoverensstemmelser og manglende samarbejdsvilje fra Sagsøger 1's side", og at konflikten havde haft en "meget negativ indvirkning på arbejdsmiljøet i institutionen". Institutionen henviste til § 12 i sine vedtægter, som tillader opsigelse i "helt specielle tilfælde" ved dårligt samarbejde, der påvirker arbejdsklimaet.

Parternes Påstande

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 påstod, at opsigelsen var uberettiget og ulovlig. De henviste til, at de angivne grunde var usande, og at opsigelsen med øjeblikkeligt varsel var i strid med proportionalitetsprincippet og institutionens egne vedtægter, samt Dagtilbudsloven § 29, stk. 2. De krævede erstatning på 48.250,00 kr. for tabt løn/ferie, vuggestuebetaling og advokatbistand.

Sagsøgte S/I (Institution) påstod frifindelse. De gjorde gældende, at opsigelsen var berettiget og havde hjemmel i lovgivningen, da der var tale om et "ganske særligt tilfælde" af dårligt samarbejde, der negativt påvirkede institutionens arbejdsklima, primært forårsaget af Sagsøger 1's adfærd. De bestred desuden erstatningskravets størrelse og grundlag.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten har indledningsvis fastslået, at den alene skal tage stilling til, hvorvidt opsigelsen af sagsøgernes børns pladser var berettiget, og i bekræftende fald, de økonomiske krav som følge heraf. Retten vil ikke vurdere institutionens to-strengede bestyrelsesmodel, økonomi eller personalesituation.

Forældrebestyrelsens Kompetence

Retten lægger til grund, at forældrebestyrelsens kompetence og virke er begrænset til dens møder, jf. institutionens vedtægter § 5, stk. 2 og § 5, stk. 10. Enkeltstående bestyrelsesmedlemmer har ikke selvstændig kompetence til at intervenere i institutionens ledelse.

Samarbejdsklimaet

Efter generalforsamlingen i oktober 2018 og de konstituerende møder den 6. november 2018 var samarbejdsklimaet i forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen anstrengt. Dette skyldtes i væsentlig grad, at Sagsøger 1 ikke blev genvalgt som formand for forældrebestyrelsen eller til den anden forældreplads i institutionsbestyrelsen.

Sagsøger 1's forslag af 20. november 2018 om ansættelse af yderligere personale blev støttet af forældrebestyrelsen, men ikke fulgt af institutionsbestyrelsen grundet økonomiske oplysninger.

Sagsøger 1's Mail og Efterfølgende Forløb

Retten anser Sagsøger 1's mail af 18. marts 2019 til institutionens leder som en klage over forholdene i institutionen, uanset Sagsøger 1's formulering om, at den var til orientering. Den efterfølgende korrespondance og møder, herunder mødet den 3. april 2019 og forældremødet den 8. april 2019, prægedes af gensidige misforståelser og forværrede samarbejdet. Mæglingsmødet i maj med By 1 Kommune førte ikke til et resultat.

Retten konkluderer, at der har været et meget dårligt samarbejde mellem institutionen (særligt ledelsen og institutionsbestyrelsen) og Sagsøger 1.

Opsigelsens Lovlighed

Retten finder, at institutionen i maj 2019 havde grundlag for at anvende vedtægternes § 12, stk. 2, om "helt specielle tilfælde" til at opsige sagsøgernes børns pladser, grundet det dårlige samarbejde.

Dog fastslår retten, at vedtægterne kræver en måneds varsel ved opsigelse på grund af restance, og at der skal gives meddelelse om påtænkt opsigelse ved en rykkerskrivelse. Desuden fremgår det af dagtilbudsvejledningens punkt 327, at flytning af et barn som følge af konflikter med forældrene skal ses som den sidste løsning.

Retten finder, at der burde have været givet en egentlig advarsel, og at opsigelsen burde have været ledsaget af et varsel. Da dette ikke skete, var opsigelsen uberettiget.

Erstatningsopgørelse

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er berettiget til erstatning for det lidte tab. Retten lægger til grund, at Sagsøger 1 anvendte 14 dages ferie forgæves til indkøring af Barn 1 i vuggestuen, samt at der var udgift til vuggestuen i samme periode. Retten finder det derimod ikke bevist, at Sagsøger 1 var nødt til at afholde en uges ferie for at holde børnene hjemme efter opsigelsen, ligesom udgifter til advokatsalær for rådgivning og bisidder ved mæglingsmødet ikke anses for adækvate.

Retten pålægger Sagsøgte S/I (Institution) at betale:

PostBeløb (DKK)
14 dages ferie (Sagsøger 1)17.696,00
Halv måneds vuggestuebetaling1.706,50
Total19.402,50

Beløbet skal betales med procesrente fra den 27. december 2019.

Sagens Omkostninger

Retten finder, at hver part skal afholde egne omkostninger, da sagsøgerne har fået medhold for mindre end halvdelen af deres oprindelige krav.

Lignende afgørelser