Uberettiget bortvisning af sælger grundet manglende lægeerklæring og udeblivelse

Sagen omhandler en bortvisning af en funktionær fra sin stilling som sælger hos Sagsøgte ApS. Sagsøger blev bortvist den 25. marts 2019, angiveligt på grund af ulovlig udeblivelse og manglende fremsendelse af en lægeerklæring.

Ansættelsesforhold og Sygemelding

Sagsøger blev ansat som sælger hos Sagsøgte ApS den 1. februar 2018. Ansættelseskontrakten foreskrev fuld løn under sygdom, med krav om anmeldelse inden kl. 07.00 og personlig raskmelding. Den 1. marts 2019 sygemeldte sagsøger sig med stress og angav at være sygemeldt indtil den 22. marts 2019, hvor en kontrol skulle finde sted.

Advarsel og Lægeerklæring

Den 22. februar 2019 modtog sagsøger en skriftlig advarsel for angiveligt at have optrådt alkoholpåvirket og illoyalt over for en kunde. Sagsøger bestred advarslen og forklarede, at den slog ham ud og forværrede hans helbredstilstand.

Sagsøgte ApS anmodede sagsøger om en lægeerklæring den 6. marts 2019 og igen den 15. marts 2019, med en frist til den 22. marts 2019. Sagsøger bekræftede den 15. marts 2019, at en lægeerklæring var på vej. Lægeerklæringen, dateret den 20. marts 2019, bekræftede sygemelding i yderligere 4-8 uger og blev afsendt direkte til Sagsøgte ApS mellem den 20. og 22. marts 2019. Sagsøgte ApS bestred at have modtaget erklæringen.

Bortvisning

Den 25. marts 2019 blev sagsøger bortvist med øjeblikkelig virkning. Begrundelsen var manglende modtagelse af lægeerklæringen inden fristen den 22. marts 2019 og udeblivelse fra arbejde den 25. marts 2019 uden meddelelse om fortsat sygdom.

Parternes Forklaringer

• Sagsøger forklarede, at han følte sig presset og fik højt blodtryk. Han kontaktede sin læge den 1. marts 2019 og fik medicin. Lægen lovede at sende lægeerklæringen direkte til Sagsøgte ApS. Han opfattede ikke den 15. marts SMS som en advarsel om bortvisning. Han var fortsat syg og havde ikke raskmeldt sig. Han fik nyt arbejde den 1. august 2019, men blev opsagt igen den 1. marts 2020 på grund af omstruktureringer.
• Person (ejer af Sagsøgte ApS) forklarede, at der var kommet klager over sagsøger, og at salget udeblev. Han mistænkte, at sagsøger ikke var reelt syg efter advarslen. Han bad om lægeerklæring, men modtog den ikke. Han kontaktede ikke sagsøger den 25. marts 2019, da han forventede, at sagsøger ville møde op eller melde sig syg. Han stolede ikke på sagsøger og bortviste ham kl. 16.00.
• Vidner (kunder og kolleger) bekræftede episoder, hvor sagsøger virkede alkoholpåvirket, og at der var rygter om sagsøger fra tidligere arbejdspladser.

Parternes Synspunkter

• Sagsøger gjorde gældende, at bortvisningen var uberettiget, da han var lovligt fraværende på grund af sygdom, og at lægeerklæringen var bestilt og afsendt. Sagsøgte ApS var bekendt med sygdommen og lægeerklæringens status. Sagsøgte ApS havde en særlig undersøgelsespligt og havde ikke advaret om bortvisning som konsekvens af manglende lægeerklæring. Der forelå ingen væsentlig misligholdelse fra sagsøgers side.
• Sagsøgte ApS påstod frifindelse og gjorde gældende, at sagsøger sygemeldte sig umiddelbart efter en skriftlig advarsel, og at den anmodede lægeerklæring aldrig fremkom. Sagsøger mødte ikke på arbejde efter endt sygemelding, hvilket berettigede bortvisningen i henhold til Funktionærloven § 5, stk. 4. Sagsøgte ApS mente ikke at have pligt til yderligere kontakt forud for bortvisningen.

Baggrund for Bortvisning

Sagsøgte ApS bortviste sagsøger den 25. marts 2019. Bortvisningen var begrundet i sagsøgers angiveligt ulovlige udeblivelse fra arbejde samme dag samt manglende fremsendelse af en lægeerklæring senest den 22. marts 2019.

Den tidligere skriftlige advarsel af 22. februar 2019, som sagsøger modtog, blev af retten anset for at være uden betydning for sagen, da bortvisningen ikke var baseret på de samme forhold.

Rettens Vurdering af Udeblivelse

Sagsøger sygemeldte sig via mail den 1. marts 2019 og angav at være sygemeldt indtil den 22. marts 2019, hvor en kontrol skulle finde sted. Retten fandt, at denne mail ikke var tilstrækkelig klar til at kunne betragtes som en raskmelding til den 22. marts 2019. Derfor var Sagsøgte ApS ikke berettiget til at anse sagsøgers udeblivelse den 25. marts 2019 for ulovlig.

Rettens Vurdering af Lægeerklæring

Sagsøgte ApS havde anmodet sagsøger om at fremsende en lægeerklæring den 1. marts, 6. marts og igen den 15. marts 2019, med en frist til den 22. marts 2019. Retten bemærkede, at anmodningerne ikke henviste til Funktionærloven § 5, stk. 4 om varighedserklæring, og det blev heller ikke angivet, at manglende fremsendelse af lægeerklæringen inden fristen ville medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder bortvisning. En sådan konsekvens fremgik heller ikke af ansættelseskontrakten.

Det blev lagt til grund, at sagsøger den 15. marts 2019 bekræftede, at han havde været hos lægen, og at lægeerklæringen var på vej. Det blev endvidere fastslået, at sagsøger havde været hos lægen den 1. marts, 6. marts og 14. marts 2019. En lægeerklæring blev udstedt den 20. marts 2019, der bekræftede yderligere sygemelding i 4-8 uger, og denne blev afsendt af lægen direkte til Sagsøgte ApS i perioden 20.-22. marts 2019.

Retten fandt, at Sagsøgte ApS ikke var berettiget til at bortvise sagsøger som følge af den manglende modtagelse af lægeerklæringen inden fristens udløb, da Sagsøgte ApS ikke havde oplyst, at manglende modtagelse ville medføre bortvisning, og sagsøger samme dag havde oplyst, at lægeerklæringen var på vej.

Konklusion om Bortvisning

Retten konkluderede, at bortvisningen af sagsøger den 25. marts 2019 var uberettiget.

Afgørelse og Beløb

Parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet. Retten tog sagsøgers påstand til følge.

Sagsøgte ApS skal betale sagsøger 133.041,50 kr. med procesrente fra den 30. august 2019.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne blev fastsat til 31.500 kr., dækkende advokatudgift på 28.000 kr. og retsafgift på 3.500 kr. Advokatudgiften er ikke tillagt moms. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.