Sag om krav på løn i ansættelsesperiode

Sagen omhandler et krav om betaling af løn for perioden januar 2020 til og med maj 2020, rejst af Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for Sagsøger mod Sagsøgte, en landmand der driver enkeltmandsvirksomhed.

Sagens Baggrund

Sagsøger blev ansat hos Sagsøgte den 29. maj 2019 med en tidsbegrænset ansættelseskontrakt fra 1. juni 2019 til 31. maj 2020. Kontrakten fastsatte en månedsløn på 25.000 kr. plus 12,5% feriepenge, men indeholdt ingen specifikke oplysninger om opsigelse, arbejdstid eller arbejdsopgaver. Sagsøger modtog fuld løn fra juni til november 2019, men kun halv løn i december 2019 og ingen løn fra januar til maj 2020.

Parternes Påstande

Sagsøger påstod, at Sagsøgte skulle betale 140.625 kr. med tillæg af procesrente fra de respektive forfaldsdatoer, jf. Renteloven § 3, stk. 1. Subsidiært gjorde Sagsøger gældende, at han havde krav på et rimeligt opsigelsesvarsel på 60 dage.

Sagsøgte påstod principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgers Forklaring

Sagsøger forklarede, at han er uddannet automekaniker og maskinarbejder. Han lavede selv ansættelseskontrakten, som var tidsbegrænset, da han havde været sygemeldt. Han mødte på arbejde på forskellige tidspunkter og udførte forefaldende arbejde, maskinreparationer og udmugning. Han nægtede at udføre to specifikke opgaver (klippe køer og reparationsarbejde på stige). Han opdagede i februar 2020, at han ikke fik løn, og kontaktede Dansk Metal. Han fortsatte med at arbejde, selvom han ikke fik løn, da han troede, pengene ville komme. Han bestred at have modtaget en opsigelse dateret 1. december 2019, som Sagsøgte fremlagde i skifteretten i juli 2020.

Sagsøgtes Forklaring

Sagsøgte forklarede, at han driver et landbrug og kun ansætter personale til specifikke opgaver. Han mente, at Sagsøger selv tog initiativ til ansættelsen for at opnå ret til dagpenge. Sagsøgte mente, at Sagsøger ikke udførte tilstrækkeligt arbejde, arbejdede for få timer og nægtede at udføre visse opgaver. Han forklarede, at han opsagde Sagsøger mundtligt den 2. december 2019 og udleverede en skriftlig opsigelse dateret 1. december 2019. Han reagerede ikke på henvendelser fra Dansk Metal, da han mente, at Sagsøger havde sendt opsigelsen til dem.

Vidneforklaringer

En afdelingsformand fra Metal Thy-Mors (Vidne 1) bekræftede, at Sagsøger henvendte sig i februar 2020 om manglende løn. Han sendte et anbefalet brev til Sagsøgte, som oplyste, at Sagsøger ikke ville lave noget, men nævnte ikke opsigelse.

Sagsøgtes bror (Vidne 2) bekræftede, at han var til stede under opsigelsen den 2. december 2019, og at Sagsøger modtog en skriftlig opsigelse. Han mente, at opsigelsen skyldtes Sagsøgers utilstrækkelige arbejdsindsats.

Rettens Begrundelse for Ansættelsesforholdet

Retten fastslog, at ansættelseskontrakten mellem Sagsøger og Sagsøgte var indgået for en bestemt tidsbegrænset periode, der automatisk skulle udløbe den 31. maj 2020.

Retten fandt, at ansættelsen måtte anses for indgået på almindelige opsigelsesvilkår i tiden indtil aftalens automatiske udløb den 31. maj 2020. Dette skyldtes, at tidsbegrænsningen ikke var drøftet mellem parterne eller nærmere begrundet, og kontrakten konkret ikke anførte, at ansættelsesforholdet var uopsigeligt. Opsigelse kunne derfor ske med passende varsel.

Opsigelsens Gyldighed

Det blev ikke godtgjort, at Sagsøgte opsagde Sagsøger den 2. december 2019. Retten lagde vægt på, at Sagsøgte trods henvendelser fra Dansk Metal og Lind Advokataktieselskab på intet tidspunkt oplyste, at Sagsøger var blevet opsagt. Opsigelsen blev først fremlagt i forbindelse med et møde i skifteretten i juli 2020, og den var ikke underskrevet af Sagsøger. Det blev heller ikke på anden måde godtgjort, at Sagsøger skulle have modtaget opsigelsen.

Uanset om Sagsøger udførte arbejde i perioden fra januar 2020 til og med maj 2020, fandt retten, at Sagsøger havde været ansat frem til ansættelsesforholdets automatiske udløb den 31. maj 2020. Sagsøger havde derfor krav på løn i henhold til ansættelseskontrakten for denne periode.

Misligholdelsespåstand

Sagsøgtes påstand om, at han var berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning på grund af Sagsøgers væsentlige misligholdelse (arbejde færre timer og nægtelse af opgaver), blev afvist. Retten lagde vægt på, at ansættelseskontrakten ikke nærmere angav omfang eller tidsrum for arbejdet, eller hvilke arbejdsopgaver Sagsøger var ansat til. En ophævelse af ansættelsesforholdet ville normalt forudsætte en forudgående advarsel eller indsigelse fra arbejdsgiveren.

Afgørelse og Konsekvenser

Retten tog Sagsøgers påstand til følge.

Sagsøgte blev tilpligtet at betale Sagsøger 140.625 kr. med tillæg af procesrente af:

Sagsøgte blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger på 31.680 kr. til Sagsøger. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.