Afgørelse om henvisning til landsret og behandling med tre juridiske dommere i sag om tilsidesættelse af voldgiftskendelse

Sagens Parter og Baggrund

Sagen omhandler en tvist mellem Sagsøger (c/o Hotel) og Sagsøgte A/S, hvor Sagsøger principalt har nedlagt påstand om, at sagen skal henvises til landsretten, subsidiært at den skal behandles af tre juridiske dommere i byretten. Baggrunden for tvisten er en voldgiftskendelse afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, som Sagsøger ønsker tilsidesat.

Sagsøgerens Argumentation

Sagsøger har anført, at sagen vedrører et principielt spørgsmål om, hvorvidt en arkitekt er egnet til at fungere som enedommer i en voldgiftssag, og om en sådan voldgiftsbehandling er i strid med landets retsorden.

• Sagsøger mener, at en klager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har ret til en juridisk behandling af sin sag baseret på gældende ret, medmindre denne ret udtrykkeligt er fraskrevet.
• Det hævdes, at en voldgiftsdommer, der er arkitekt, ikke kan behandle sagen ud fra gældende ret, men alene ud fra rimelighedsbetragtninger.
• En arkitekt anses derfor for uegnet som enevoldgiftsdommer, medmindre parterne udtrykkeligt har godkendt, at sagen kan behandles uden hensyntagen til gældende ret.

Sagsøgtes Argumentation

Sagsøgte A/S har protesteret mod Sagsøgerens påstande og har anført, at sagen ikke er principiel.

• Parterne har ubestridt vedtaget "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder af 10. december 1992" (AB92).
• Ved at tiltræde AB92 har parterne accepteret, at tvister afgøres ved voldgift efter de gældende regler for det pågældende instituts procesreglement, herunder "Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed" (VBA-voldgiftsregler 2006).
• Ifølge VBA-voldgiftsregler 2006 § 4, stk. 2, kan voldgiftsnævnet foreslå, at sagen afgøres af en enkelt faglig dommer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
• I den konkrete sag foreslog voldgiftsnævnet en enkelt faglig dommer, hvilket begge parters advokater accepterede. En arkitekt blev udpeget som enevoldgiftsdommer, og Sagsøger var klar over, at dommeren ikke var jurist.
• Sagsøgte bestrider, at voldgiftskendelsen er afsagt ud fra rimelighedsbetragtninger; den er baseret på fuld bevisførelse og gældende ret.

Sagens Forløb ved Retten i Sønderborg

Den civile sag blev anlagt ved Retten i Sønderborg den 31. januar 2012. Sagsøger nedlagde påstand om, at en kendelse afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 31. oktober 2011 (sag C-12029) skulle tilsidesættes.

Rettens Prøvelse af Voldgiftskendelsen

Retten skulle prøve, hvorvidt voldgiftssagen var behandlet på en måde, der var åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. Voldgiftsloven § 37, stk. 2, nr. 2, litra b, og derfor kunne tilsidesættes. Endvidere skulle retten vurdere, om voldgiftsrettens sammensætning eller sagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale eller bestemmelserne i voldgiftsloven, jf. Voldgiftsloven § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, jf. Voldgiftsloven § 28, stk. 1, og Voldgiftsloven § 28, stk. 3, og af denne grund kunne tilsidesættes.

Rettens Vurdering af Sagsøgerens Anbringender

Retten lagde vægt på de faktiske oplysninger om sagens behandling i voldgiftsnævnet, sagens karakter og den prøvelse, der skulle finde sted ved retten.

• Sagsøgerens anbringender om, at sagens behandling af en arkitekt som enevoldgiftsdommer grundlæggende strider mod landets retsorden, og at sagen på denne baggrund ikke har kunnet behandles i overensstemmelse med gældende ret, fandtes ikke i sig selv til at gøre sagen principiel.
• Retten fandt, at Sagsøgerens accept af at lade en arkitekt være enedommer formodes at være overvejet nøje, og at Sagsøgeren ikke efterfølgende kan fortryde valget af en fagdommer.
• Ved at vælge en fagdommer som enedommer har Sagsøgeren samtidig givet afkald på, at sagen blev afgjort på et "fuldt" juridisk grundlag.
• Det er tilstrækkeligt, at parterne har accepteret en fagdommer som enevoldgiftsdommer i henhold til VBA-voldgiftsregler 2006 § 4, stk. 2.
• Retten afviste, at voldgiftskendelsen var afsagt i strid med landets retsorden, idet den var baseret på fuld bevisførelse og almindelige anerkendte bevisvurderingsregler og gældende ret.

Afgørelse om Henvisning og Dommersammensætning

På baggrund af sagens karakter og den foretagne prøvelse besluttede retten, at sagen ikke skulle henvises til landsretten, jf. Retsplejeloven § 226, stk. 1. Ligeledes fandtes det ikke påkrævet, at der skulle deltage tre juridiske dommere i byrettens behandling af sagen, jf. Retsplejeloven § 12, stk. 3, nr. 1.

Konklusion

Sagsøgerens anmodning om, at sagen skulle henvises til landsretten, subsidiært behandles af tre juridiske dommere i byretten, blev ikke taget til følge. Sagen blev udsat, og retten hævet.