Afgørelse om børnebidrag efter uenighed om samværsordning
Sagstype
Øvrige sager
Status
Appelleret
Dato
11. november 2021
Sted
Retten i Lyngby
Sagsemner
Familieret og personlige forhold
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Partsrepræsentant: Advokat: Kirsten Reimers-Lund, Advokat: Bente Lund Poulsen
Denne sag omhandler fastsættelse af børnebidrag til et barn, født den 23. marts 2011, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, men uenighed om den faktiske samværsordning og dermed forsørgelsespligten.
Sagens Baggrund
Mor ansøgte Familieretshuset om fastsættelse af børnebidrag til Barnet. Familieretshuset traf den 24. august 2021 afgørelse om ikke at imødekomme Mors ansøgning, da de vurderede, at Far i tilstrækkelig grad opfyldte sin forsørgelsespligt. Mor anmodede herefter Familieretshuset om at indbringe afgørelsen for familieretten, hvilket skete den 27. september 2021. Familieretshuset havde dog genovervejet sagen og fastholdt sin oprindelige afgørelse.
Parternes Påstande
- Mor påstod, at der skulle fastsættes børnebidrag til Barnet.
- Far påstod, at Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021 skulle stadfæstes.
Familieretshusets Afgørelse og Begrundelse
Familieretshuset lagde i sin afgørelse vægt på:
- Barnets ophold hos hver af forældrene.
- Fordelingen af udgifter til Barnets forsørgelse.
- Hvem der modtager offentlige ydelser.
Familieretshuset skønnede, at der blev praktiseret en 8/6 deleordning (8 dage hos Mor, 6 dage hos Far i en 14-dages periode), og fandt derfor ikke grundlag for at fastsætte børnebidrag. Familieretshuset bemærkede, at spørgsmålet om samvær var indbragt for retten til afgørelse.
Oplysninger om Samvær og Økonomi
Parterne var uenige om den faktiske samværsordning:
- Mor oplyste, at Barnet overnattede hos hende i 9 ud af 14 dage (9/5 ordning).
- Far oplyste, at Barnet overnattede hos ham i 6 ud af 14 dage (8/6 ordning).
Begge parter indsendte kalendere for perioden marts 2020 til marts 2021. Familieretshuset skønnede, at kalenderne afspejlede en 8/6 deleordning. En børnesamtale med Barnet i Familieretshuset den 23. marts 2021 indikerede dog, at Barnet selv opfattede at være i en 9/5 samværsordning med sin far.
Udgifter og Indkomst:
- Mor afholdt udgifter til tøj, sko, frisør og lommepenge og modtog offentlige ydelser som børne- og ungeydelse samt ordinært børnetilskud.
- Far afholdt udgifter til tøj, sko, fritidsaktiviteter (sport), mobiltelefonabonnement, medicin og sygesikring/sundhedsforsikring. Far betalte desuden for Barnets privatskole (2.090 kr. pr. måned). Far havde en fremtidig årlig indkomst på ca. 1.053.864 kr.
Mors Synspunkter
Mor anførte, at det ikke er praksis at indregne feriesamvær i beregningen af hverdagssamvær. Hun fastholdt, at en 9/5 ordning blev praktiseret, og at dette burde føre til fastsættelse af børnebidrag. Mor henviste til, at en sag om bopæl og samvær verserede ved Familieretten i Lyngby.
Fars Synspunkter
Far fastholdt, at Familieretshusets afgørelse skulle stadfæstes på baggrund af de anførte grunde, herunder den praktiserede 8/6 deleordning og hans bidrag til Barnets forsørgelse.
Rettens Vurdering af Børnebidrag
Familieretten lagde vægt på, at det afgørende for fastsættelse af børnebidrag er det aktuelle og generelt praktiserede hverdagssamvær. Retten bemærkede, at enkeltstående afvigelser, herunder i ferieperioder, ikke kan føre til en ændret vurdering af samværets generelle omfang.
Retten fandt, at Barn hovedsageligt opholder sig 9 ud af 14 dage hos Mor, og at ferier hovedsageligt er delt ligeligt mellem forældrene. På baggrund heraf, og i henhold til Børnebidragsloven § 13, stk. 2, vurderede retten, at Far ikke opfyldte sin forsørgelsespligt over for Barnet.
Retten tog hensyn til de økonomiske oplysninger i sagen, herunder Familieretshusets forventede afgørelse af 27. maj 2021, som også lagde vægt på en 9/5 ordning for Barnet.
Afgørelse
Familieretten ændrede Familieretshusets afgørelse af 24. august 2021.
Far blev pålagt at betale børnebidrag til Barn, født den 23. marts 2011, med virkning fra den 1. april 2020. Bidraget blev fastsat til normalbidraget med tillæg af 200 procent af grundbeløbet.
Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.
Lignende afgørelser