Landsskatteretten: Spørgsmål om rettidig indgivelse af klage vedrørende skatteansættelse

Sagen omhandler en klage over et afslag fra [by1] Kommune, Skatteforvaltningen, dateret 30. januar 2003. Afslaget vedrørte en anmodning om skattefritagelse af udenlandsk indkomst ved opgørelse af uudnyttet personfradrag, jf. Personskatteloven § 10, stk. 3. Klageren ønskede at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, men Skatteforvaltningen afviste dette med henvisning til, at der ikke var hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst i den forbindelse. Ægtefællen var fuldt skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven § 1, og den samlede indkomst skulle medregnes efter [Statsskatteloven § 4].

Klageren indgav først klage den 22. december 2014, mere end 11 år efter den oprindelige afgørelse. Klageren argumenterede for, at den oprindelige afgørelse af 30. januar 2003 manglede en klagevejledning, hvilket skulle suspendere klagefristen. Klageren henviste til, at klagevejledningen i den senere årsopgørelse for 2003 (dateret 2. august 2004) var misvisende, da den henviste til en klageadgang i den tidligere underretning, som ikke eksisterede.

SKAT fastholdt, at brevet af 30. januar 2003 var et forslag til afslag vedrørende forskudsansættelsen, og at klageren burde have klaget over den efterfølgende årsopgørelse inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26. SKAT anførte desuden, at den nye praksis for beregning af lempelse af udenlandsk indkomst, offentliggjort i styresignal SKM2013.920.SKAT, kun gjaldt fra og med indkomståret 2010, og at et eventuelt krav for de tidligere år var forældet efter Skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4.

Klagevejledning og fristoverskridelse

Landsskatteretten vurderede, at brevet af 30. januar 2003 ikke udgjorde en skatteansættelse for indkomståret 2003. Selvom brevet manglede klagevejledning, hvilket normalt suspenderer klagefristen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde modtaget en årsopgørelse for 2003 den 2. august 2004. Denne årsopgørelse indeholdt en klagevejledning, der angav en klagefrist på 1 måned. Da klageren ikke tidligere havde modtaget en underretning om skatteansættelsen for 2003, skulle klagen være indgivet senest den 2. september 2004. Klagen blev dog først indgivet den 22. december 2014, hvilket var en klar overskridelse af fristen.

Kompetence til afvisning

Landsskatteretten fastslog, at det i henhold til Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 6 er Skatteankestyrelsen, der har kompetencen til at afvise en klage, hvis den er indgivet efter udløbet af klagefristen. Skatteankestyrelsen har også beføjelse til at se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Landsskatteretten overlod derfor spørgsmålet om afvisning af klagen til Skatteankestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten konstaterede, at brevet af 30. januar 2003 fra [by1] Kommune, vedrørende beskatning af tysk pension og uudnyttet personfradrag, ikke kunne karakteriseres som en skatteansættelse for indkomståret 2003. Det var ubestridt, at brevet ikke indeholdt en klagevejledning eller en klagefrist, hvilket efter Forvaltningsloven § 25 normalt medfører suspension af klagefristen, jf. også SKM2012.672.BR.

Klageren modtog dog en årsopgørelse for indkomståret 2003 den 2. august 2004. Denne årsopgørelse indeholdt en klagevejledning, der angav en klagefrist på 1 måned fra modtagelsen, hvis skatteansættelsen ikke tidligere var meddelt. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke tidligere havde modtaget underretning om skatteansættelsen for 2003 via brevet af 30. januar 2003. Klagen skulle derfor have været indgivet senest den 2. september 2004. Da klagen først blev indgivet den 22. december 2014, var denne frist overskredet.

Landsskatteretten bemærkede, at det i henhold til Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 6 er Skatteankestyrelsen, der har kompetencen til at afvise en klage, hvis den er indgivet efter udløbet af klagefristen. Skatteankestyrelsen har ligeledes kompetencen til at se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Landsskatteretten overlod derfor til Skatteankestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en fristoverskridelse, og om der i givet fald er særlige omstændigheder, der berettiger til at se bort fra denne.