Nægtet momsfradrag for fakturaer fra underleverandører uden reel aktivitet

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed i rengøringsbranchen, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 78.907 kr. for ydelser, der angiveligt var købt hos to underleverandører, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. SKAT afviste fradraget med henvisning til manglende dokumentation for, at ydelserne reelt var blevet leveret af de pågældende selskaber.

Fakturaer og underleverandører

Virksomheden havde fratrukket moms fra en række fakturaer for rengøringsarbejde. SKAT fandt dog fakturaerne uspecificerede, da de manglede oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet var udført, samt hvem der havde udført det. Der var heller ikke fremlagt time- eller arbejdssedler.

SKATs begrundelse

SKATs undersøgelser viste, at underleverandørerne fremstod som fiktive selskaber uden reel drift eller kapacitet til at levere de fakturerede ydelser:

• [virksomhed2] ApS: Havde ingen ansatte, fandtes ikke på adressen, og direktøren kendte intet til driften. Selskabet fremstod som et "gennemstrømningsselskab".
• [virksomhed3] ApS: Havde ingen lønindberetninger i perioden, og dets primære udgifter var til telekort, ikke løn. Selskabet havde skiftet branchekode væk fra rengøring.

SKAT konkluderede, at der var tale om fiktive fakturaer, og at der derfor ikke var grundlag for momsfradrag, jf. Momsloven § 37.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at virksomheden havde handlet i god tro. Der var indgået skriftlige kontrakter med underleverandørerne, og fakturaerne var blevet betalt. Klageren mente, at ansvaret for korrekt fakturering påhvilede underleverandøren, jf. Momsloven § 46, og at klageren som modtager af ydelsen var berettiget til fradrag.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for købsmoms.

Retten fastslog, at det påhviler virksomheden at bevise, at betingelserne for fradrag efter Momsloven § 37 er opfyldt. De fremlagte fakturaer levede ikke op til kravene i den dagældende Momsbekendtgørelse § 61, stk. 1, da de var uspecificerede med hensyn til, hvor og hvornår arbejdet var udført, samt hvem der havde udført det. Der var heller ikke fremlagt time- eller arbejdssedler.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fakturerede ydelser reelt var blevet leveret af de pågældende underleverandører. Retten lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne havde været i stand til at levere ydelserne, da de ikke havde registreret ansatte og i øvrigt ikke havde aktiviteter inden for rengøringsbranchen.

Selvom arbejdet måtte anses for udført, da klagerens kunder havde betalt for det, konkluderede retten, at det måtte være udført af klagerens egne ansatte. Betaling af fakturaerne var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for levering. Afgørelsen blev truffet med henvisning til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.