Manglende fradrag for underskud af arkitektvirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandler en klager, der driver en arkitektvirksomhed i personligt regi, og som i de påklagede indkomstår 2011-2013 modtog fleksjobydelse og løbende erstatninger. Klageren blev i 2005 tilkendt fleksjob i egen virksomhed efter en arbejdsskade i 1997. Virksomheden har historisk set været underskudsgivende i mange år, og SKAT har nægtet fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 47.685 kr. i 2011, 69.529 kr. i 2012 og 34.247 kr. i 2013, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

SKATs argumentation

SKATs afgørelse bygger på en vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, baseret på kriterier som rentabilitet, intensitet, seriøsitet og faglige forudsætninger. SKAT fremhævede, at virksomheden havde givet underskud i mange år, og at der ikke var udsigt til en rimelig fortjeneste. SKAT anførte desuden, at fleksjobydelsen og løbende erstatninger er personlige indkomster, der er virksomheden uvedkommende, og derfor ikke skal indgå i vurderingen af virksomhedens resultat. Dette synspunkt blev understøttet af tidligere afgørelser som SKM2005.231.TSS og SKM2013.238.LSR, der sidestiller fleksjobydelse med sygedagpenge, som anses for personlig indkomst uden for virksomheden. SKAT henviste også til SKM2003.366.ØLR og SKM2012.674.BR vedrørende kravet om udsigt til rimelig fortjeneste.

Klagerens argumentation

Klageren gjorde gældende, at virksomheden opfylder kravene til erhvervsmæssig drift, da den drives som hovedbeskæftigelse med det formål at opnå økonomisk udbytte, hvilket er en forudsætning for at modtage fleksjobtilskud. Klageren argumenterede for, at fleksjobydelsen burde indgå i vurderingen af virksomhedens rentabilitet, da der er en direkte årsagssammenhæng mellem afholdelse af virksomhedens omkostninger og modtagelsen af tilskuddet. Det blev fremhævet, at tilskuddet er en del af virksomhedens samlede indtægter ifølge kommunale retningslinjer og Ankestyrelsens principafgørelse 41-13. Klageren mente, at SKATs fortolkning af fleksjobydelsen som udelukkende personlig indkomst var en fejlfortolkning af praksis, der primært vedrører arbejdsmarkedsbidrag, og at det ville føre til urimelige forhold at beskatte tilskuddet efter et bruttoprincip.

Virksomhedens resultater

Virksomheden har haft følgende resultater og omsætning i perioden 2001-2016, samt budget for 2018:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for underskud i klagerens arkitektvirksomhed for indkomstårene 2011-2013. Retten lagde vægt på, at udgifter kun kan fradrages, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hvilket indebærer mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten fastslog, at virksomhedens resultat skal opgøres uden hensyntagen til den indtægt, der er opnået i forbindelse med fleksjobydelsen. Dette blev begrundet med, at kommunen udbetaler tilskuddet direkte til den selvstændige erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab, jf. Bekendtgørelse nr. 185 af 23. februar 2017 om fleksjobs § 6, stk. 1, 1. pkt.. Den skattemæssige vurdering af erhvervsmæssighed er udelukkende baseret på virksomhedens egen drift og resultat.

Retten bemærkede følgende i sin vurdering af virksomhedens erhvervsmæssighed:

• Virksomheden har været underskudsgivende i 12 ud af 16 år, og i perioden 2007-2015 har den haft et samlet underskud på 414.793 kr.
• Selvom virksomheden genererede et overskud på 4.984 kr. i 2016, var dette resultat ikke sammenligneligt med de påklagede indkomstår, da virksomhedens udgifter var nedbragt betydeligt i 2016. Dette betød, at 2016-resultatet ikke kunne lægges til grund for en vurdering af rentabilitet i de tidligere år.
• Det budgetterede overskud for 2018 på 22.900 kr. blev anset for utilstrækkeligt til at rumme en rimelig driftsherreløn eller tilbagebetaling af det akkumulerede underskud.
• Virksomheden havde i de påklagede indkomstår negative driftsresultater, hvilket ikke levnede plads til en rimelig driftsherreløn for de ca. 15-18 timer ugentligt, klageren anvendte i virksomheden.

På baggrund af den samlede vurdering fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2013. Derfor blev fradrag for underskud på 47.685 kr. i 2011, 69.529 kr. i 2012 og 34.247 kr. i 2013 ikke godkendt.