Landsskatteretten: Nægtet fradrag for underskud af feriecentergrundet manglende rentabilitet

Sagen drejede sig om en klagers ret til fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da de ikke anså klagerens feriecenter ([virksomhed1]) for at være drevet erhvervsmæssigt. Klageren havde købt ejendommen i 1987, drevet minkavl, og ombygget den til et feriecenter i 1997-1998. Feriecenteret, der består af fire ferielejligheder, blev sat til salg i 2006 efter at have vist underskud i 2004 og 2005. En del af jorden blev frasolgt i 2007 for at lette salget af feriecenteret. Klageren fortsatte driften for at bevare goodwill og salgsværdi, selvom det medførte øgede udgifter til ansatte og vedligeholdelse. Klageren drev også en solcellevirksomhed fra 2012.

Finansielle resultater

Ifølge SKAT havde feriecenteret (ekskl. solcellevirksomhed) følgende skattemæssige resultater før renter i perioden 2004-2010:

For de påklagede år var de skattemæssige resultater for feriecenteret (ekskl. solcellevirksomhed):

Klagerens repræsentant argumenterede for, at rentabiliteten skulle vurderes ud fra driftsmæssige afskrivninger, ikke skattemæssige. Ifølge klagerens opgørelse havde feriecenteret et samlet positivt driftsresultat på 401.000 kr. i perioden 1998-2013, med overskud i 8 af årene. Der var investeret betydelige beløb i feriecenteret og energibesparelser, og virksomheden var gældfri. Klageren fremhævede, at virksomheden blev sat til salg, da den begyndte at vise underskud, hvilket demonstrerede en forretningsmæssig tilgang. Klageren mente, at virksomheden opfyldte alle SKATs egne kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, når de driftsmæssige resultater blev lagt til grund.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, med henvisning til:

• Konstante underskud siden 2004.
• Årlige omkostninger, der oversteg lejeindtægterne.
• Store akkumulerede skattemæssige underskud.
• Manglende udsigt til, at driften kunne blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger, tilstrækkeligt til at forrente investeret kapital og honorere arbejdsindsatsen.
• Manglende fremlæggelse af budgetter, der kunne sandsynliggøre fremtidigt overskud.
• Negative resultater allerede før afskrivninger i de påklagede år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages, men at private udgifter ikke kan fradrages jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan underskud ikke fradrages i anden indkomst og kan heller ikke fremføres til modregning jf. Ligningsloven § 15.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, beror på en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (rentabilitetskravet). Dette princip er fastslået i Højesterets dom af 4. november 1999 (TfS 1999, 863) og Højesterets dom af 2. februar 2007 (SKM2007.107.HR). Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Virksomheden havde driftsøkonomiske underskud fra 2004 og frem til 2016, med undtagelse af indkomstårene 2006, 2007 og 2009.
• Underskuddet ikke kunne anses for at være forbigående, da virksomheden også i årene efter de påklagede år havde driftsøkonomiske underskud.
• På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Retten henviste til Retten i [by2]s dom af 18. november 2009 (SKM2009.747.BR), der fastslår, at udsigten til rentabilitet skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Selvom virksomheden blev drevet med fornøden seriøsitet, kunne dette ikke i sig selv bevirke, at virksomheden blev anset for erhvervsmæssigt drevet, da rentabilitetskravet ikke var opfyldt. Dette er i overensstemmelse med Retten i [by3]s dom af 17. juli 2017 (SKM2017.463 BR) og Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013 (SKM2013.745ØL).

Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet og ikke havde udsigt til at blive rentabel, og stadfæstede dermed SKATs afgørelse.