Landsskatteretten: Befordringsfradrag for ledende overlæge med lang afstand mellem bopæl og arbejde

Sagen omhandlede en ledende overlæges selvangivne befordringsfradrag for indkomstårene 2012 og 2013. Klageren pendlede dagligt ca. 480 km tur/retur mellem sin bopæl i [by2] og arbejdspladsen i [by1]. SKAT havde kun godkendt et reduceret fradrag, svarende til befordring 2 dage om ugen, med henvisning til, at den lange afstand krævede skærpet dokumentation, som SKAT mente ikke var tilstrækkelig fremlagt.

Klageren forklarede, at hun kørte i bil fra bopælen til [by3] Station (ca. 40 km), tog toget fra [by3] til [by1] (ca. 200 km), og cyklede det sidste stykke til arbejdspladsen. Den samlede rejsetid var ca. 4 timer og 10 minutter dagligt. Klageren oplyste, at hun brugte togtiden til arbejde, og at hendes stilling som ledende overlæge for ca. 140 ansatte krævede daglig tilstedeværelse, herunder til morgenkonferencer og mødeaktiviteter. Hun anførte desuden, at langdistancependling er almindeligt blandt læger.

SKATs argumentation

SKAT baserede sin afgørelse på en anmeldelse og argumenterede for, at en transportvej på 480 km tur/retur var usædvanlig lang, hvilket medførte et skærpet dokumentationskrav. SKAT henviste til SKM2003.269.ØLR og TfS2000, 563 samt Vestre Landsretsdom af 27. april 2001. SKAT fandt, at klagerens fremlagte dokumentation i form af periodekort, 10-turs klippekort og BroBizz-udskrifter ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde daglig befordring, da køb af periodekort ikke nødvendigvis beviste daglig brug, og der var uoverensstemmelser mellem kørselsregnskab og BroBizz-udskrifter for enkelte dage. SKAT havde gentagne gange anmodet om yderligere specificerede kørselsregnskaber og fulde kontoudskrifter, som ikke blev fremlagt.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant fastholdt, at klagerens stilling som ledende overlæge nødvendiggjorde daglig tilstedeværelse, og at det var urealistisk at lede en stor hospitalsafdeling fra en hjemmearbejdsplads. Det blev fremhævet, at klageren havde fremlagt omfattende dokumentation for transportudgifter, og at SKATs krav om yderligere dokumentation var uberettiget. Klageren bestred også SKATs påstand om, at anmelderen ikke var anonym, og at SKATs sagsbehandling ikke fulgte officialmaksimen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes efter Ligningsloven § 9C med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel, uanset den faktiske befordringsform. Dog gives fradrag kun, hvis befordringen rent faktisk er foretaget, og ikke for fridage, feriedage, sygedage eller helligdage.

Landsskatteretten fastslog, at når afstanden mellem bopæl og arbejdssted er ekstraordinært lang, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde for, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang. Dette er i overensstemmelse med Højesterets dom SKM2004.162.HR og Vestre Landsrets dom SKM2001.431.VLR, hvor en afstand på 409 km tur/retur blev anset for ekstraordinært lang. I nærværende sag, med en daglig befordring på 480 km tur/retur, fandt Landsskatteretten ligeledes, at der påhvilede klageren en skærpet bevisbyrde.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde løftet denne skærpede bevisbyrde. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren havde fremlagt omfattende dokumentation for afholdelse af udgifter til periodekort, 10-turs togkort og BroBizz.
• Omfanget af den fremlagte dokumentation sandsynliggjorde klagerens forklaring om sit befordringsmønster i de påklagede indkomstår.
• Klageren bestred en stilling som ledende overlæge for et stort antal medarbejdere, hvilket krævede daglig tilstedeværelse på arbejdspladsen, blandt andet i forbindelse med morgenkonferencer og mødeaktiviteter.
• Landsskatteretten henviste til SKM2004.2.LSR, hvor tilsvarende dokumentation (periodekort til offentlige transportmidler og dokumenteret tilstedeværelse på arbejdspladsen) blev anset for tilstrækkelig.
• SKAT havde ikke påvist, at klageren skulle have haft overnatningsmulighed på arbejdspladsen eller lignende, der kunne modbevise den daglige pendling.
• Det forhold, at sagen var opstartet på baggrund af en anmeldelse, skulle ikke medføre et yderligere skærpet beviskrav ud over det, der allerede fulgte af den ekstraordinært lange afstand.

På baggrund af den samlede vurdering ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse og godkendte det af klageren selvangivne befordringsfradrag fuldt ud for begge indkomstår.