Indførsel af 641 liter øl anset for ikke at være til eget brug

Sagen omhandler en person, der blev opkrævet 1.653 kr. i øl- og vinafgift efter at have indført 1.944 dåseøl (641,52 liter) fra Tyskland. Personen hævdede, at øllene var et fælles indkøb med kæresten og skulle bruges som gave til sin søns 26-års fødselsdag, og derfor var til "eget brug".

SKAT fastholdt opkrævningen med henvisning til, at den indførte mængde langt oversteg den vejledende grænse på 110 liter pr. person for varer til eget brug. Da klageren ved kontrollen oplyste, at han havde købt alle øllene og kun fremviste én kvittering, blev det lagt til grund, at han var eneejer. I henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 1 blev afgiften opkrævet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den store mængde øl var til eget brug. Forklaringen om en fødselsdagsfest blev anset for udokumenteret og utilstrækkelig, da mængden var mere end fem gange den vejledende grænse fastsat i EU-reglerne. Dermed var betingelserne for afgiftsfritagelse i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2 ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren havde indført 641,52 liter øl fra Tyskland. Retten henviste til Toldloven § 11, stk. 1, som giver told- og skatteforvaltningen beføjelse til at opkræve punktafgifter for varer, der ikke anses for at være til eget brug.

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at en del af øllene tilhørte klagerens kæreste, da klageren ved kontrollen selv oplyste at have købt alle varerne og fremviste én samlet kvittering.

Med henvisning til Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32 fastslog retten, at den indførte mængde væsentligt oversteg den vejledende mængde på 110 liter øl for privatpersoner. Dette placerede bevisbyrden hos klageren for at dokumentere, at varerne var til eget brug. Klagerens forklaring om en kommende fødselsdagsfest blev anset for at være generel og udokumenteret, især i lyset af at mængden var mere end fem gange den vejledende grænse.

Derfor konkluderede Landsskatteretten, at indførslen ikke var omfattet af afgiftsfritagelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2. Varerne var dermed afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1. Retten bemærkede, at spørgsmål vedrørende beslaglæggelsen efter miljøbeskyttelsesloven faldt uden for dens kompetence.

SKATs afgørelse om opkrævning af 1.653 kr. i ølafgift blev stadfæstet.