Lempelse af italiensk social pension: Eksemptionsmetoden finder anvendelse

Sagen omhandler en klager, der tilflyttede Danmark fra Italien i 2009 og modtog social pension fra den italienske organisation INPS. SKAT havde ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009-2013 og givet lempelse efter creditmetoden for den udenlandske pension. SKAT begrundede dette med, at pensionen var bidragsfinansieret, da klageren havde betalt bidrag hertil. For indkomstårene 2009-2010 havde SKAT desuden foretaget ekstraordinær genoptagelse med henvisning til grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke havde oplyst om pensionen, og ægtefællen fejlagtigt havde fået overført uudnyttet personfradrag.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at den italienske pension skulle lempes efter eksemptionsmetoden, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, og artikel 24, stk. 3, litra c. Repræsentanten argumenterede for, at pensionen var en generel social pension, og at der ikke var betalt bidrag i den forstand, som begrebet skulle forstås i overenskomsten. Det blev anført, at klageren kun havde bidraget generelt gennem sociale afgifter og skat, ikke via specifikke indbetalinger, der bestemte pensionsudbetalingens størrelse. Desuden bestred klageren, at der forelå grov uagtsomhed for indkomstårene 2009-2010, men højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke berettigede ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og havde modtaget en pensionsydelse udbetalt i henhold til den sociale sikringslovgivning i Italien. Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, jf. Statsskatteloven § 4.

Beskatningsret til social pension

Retten fortolkede begrebet ”bidrag” i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 18, stk. 2, 2. afsnit. Det blev fastslået, at ”bidrag” skal forstås som egne, direkte indbetalinger til den sociale ordning, hvor retten til og størrelsen af pensionen er afhængig af disse specifikke indbetalinger. Begrebet omfatter således ikke generelle bidrag via indkomstskat, afgifter eller arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten lagde vægt på, at den italienske pension fra organisationen INPS var en generel social pension, hvor retten til udbetaling ikke hvilede på en opgørelse over indbetalte bidrag, men derimod på opnåelse af en vis pensionsalder, et bestemt antal år på arbejdsmarkedet samt indbetaling af socialt bidrag gennem skatter og afgifter. Dette stemte overens med kommentaren til OECD’s Modeloverenskomst, artikel 18, pkt. 28, som belyser, at størrelsen af sociale sikringsydelser bestemmes af staten.

Landsskatteretten fandt derfor, at retten til at beskatte den sociale pension tilkom Italien, idet der ikke var betalt bidrag i forhold til bestemmelsens ordlyd, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 18, stk. 2, 1. afsnit. Danmark skulle således give lempelse efter eksemptionsmetoden, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 24, stk. 3, litra c.

Ekstraordinær genoptagelse for 2009 og 2010

Landsskatteretten tiltrådte klagerens påstand om, at der ikke forelå grov uagtsomhed i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette betød, at der ikke var grundlag for at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 ekstraordinært. Klagerens opfattelse af, at der højst var tale om simpel uagtsomhed, blev dermed implicit accepteret, hvilket forhindrer brud på den almindelige ligningsfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed og anmodede SKAT om at foretage den talmæssige opgørelse.