Manglende rentefradrag for andelshavere ved lån til indskud i andelsboligforening

Sagen omhandler en anmodning om bindende svar vedrørende fradragsret for renteudgifter på lån mellem en andelsboligforening og dens andelshavere. Kernen i sagen er, hvorvidt disse lån, der anvendes til yderligere indskud i foreningen for at nedbringe dens gæld, udgør et reelt gældsforhold.

Der blev stillet tre spørgsmål:

• Spørgsmål 1: Om der kan godkendes rentefradrag for et lån, hvor andelsboligforeningen er låntager, men videreformidler provenuet til andelshaverne til finansiering af et yderligere indskud.
• Spørgsmål 2: Om der kan godkendes rentefradrag for lån mellem andelsboligforeningen og andelshaverne vedrørende gammel gæld, der er optaget som del af finansieringen af ejendomskøbet.
• Spørgsmål 3: Om der kan godkendes rentefradrag for lån af andelsboligforeningen til andelsboligforeningen (dette spørgsmål udgik senere).

SKAT afviste rentefradrag for spørgsmål 1 og 2 med den begrundelse, at det ikke var tilstrækkeligt klart beskrevet, at der var tale om et reelt gældsforhold. SKAT fremhævede, at det forhold, at andelshaverne har indfriet en del af foreningens gæld og derved har en større andel af foreningens formue, ikke i sig selv er udtryk for et reelt udlån fra foreningen til andelshaverne. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 21 og Skatteforvaltningsloven § 24 vedrørende kravene til bindende svar, samt Statsskatteloven § 6, litra e om fradrag for renteudgifter.

SKAT støttede sin afgørelse på tidligere praksis, herunder:

• SKM2010.746.SR: Her blev et reelt gældsforhold afvist, da lånekapitalen ikke blev stillet til rådighed for andelshaverne, men brugt til at indfri foreningens gæld. Dispositionen blev anset for at omkonvertere en ikke-fradragsberettiget boligafgift til en fradragsberettiget renteudgift.
• SKM2009.549.SR: Denne afgørelse anerkendte et reelt låneforhold, når en andelsboligforening finansierede nye andelshaveres indskud ved at optage lån. Dog blev det afvist, hvis foreningen havde eksisterende likvider og blot stiftede et lån mellem parter uden modstående interesser.
• SKM2009.108.SR: Her blev et reelt låneforhold anerkendt, da en forening optog et lån for at videreudlåne provenuet til andelshavere, der ønskede at forhøje deres indskud. Formålet var at give andelshaverne adgang til billigere lån, og lånet konverterede ikke foreningens driftsudgifter til renteudgifter.
• TfS 1993, 541 HD: Højesteret fandt et reelt gældsforhold, hvor en andelsboligforening finansierede nye boliger ved ny belåning, og nye andelshavere udstedte gældsbreve til foreningen, hvilket gav fradragsret for renteudgifterne.

Klagerens repræsentant påstod, at spørgsmål 1 og 2 skulle besvares bekræftende. De argumenterede for, at det afgørende var, om der forelå et reelt låneforhold, og at formålet med det ekstraordinære indskud var at sænke boligafgiften for de andelshavere, der indbetalte ekstraordinært på et af foreningens lån. De henviste til SKM2009.108.SR og SKM2009.549.SR som sammenlignelige situationer, hvor rentefradrag blev godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at det ikke med tilstrækkelig klarhed var angivet, hvorledes gældsforholdet var etableret. På baggrund heraf kunne retten ikke lægge til grund, at der var tale om et reelt gældsforhold.

Retten var enig med SKAT i, at:

• Spørgsmål 1 skulle besvares med et NEJ.
• Spørgsmål 2 skulle besvares med et NEJ.
• Spørgsmål 3 udgik, da det var et meningsløst spørgsmål om samme kreditor og debitor.