Hovedaktionærer undgik beskatning af fri bil trods unøjagtigheder i kørebog

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab skulle pålægges at indeholde A-skat og AM-bidrag for fri bil stillet til rådighed for selskabets to hovedaktionærer. Bilerne blev parkeret ved hovedaktionærernes private bopæle uden for arbejdstid.

SKAT pålagde selskabet indeholdelsespligt med den begrundelse, at der var en formodning for privat rådighed. SKAT mente ikke, at denne formodning var afkræftet, da de førte kørselsregnskaber indeholdt flere fejl og unøjagtigheder. Fejlene omfattede bl.a. uoverensstemmelser i kilometeropgørelser, tankninger og bilvask i weekender uden registreret erhvervsmæssig kørsel, samt manglende præcise adresser for kundebesøg. Da der var tale om hovedaktionærer, mente SKAT, at der skulle stilles skærpede krav til dokumentationen.

Selskabet argumenterede for, at al kørsel var erhvervsmæssig i henhold til Ligningsloven § 9B, og at de konstaterede fejl i kørselsregnskaberne var uvæsentlige og kunne forklares. De henviste desuden til, at begge hovedaktionærer havde større og dyrere biler til rådighed privat, som de blev beskattet af. Endelig anførte selskabet, at deres kørselsmønster med mange skiftende arbejdssteder var omfattet af formodningsreglen i Ligningsloven § 9B, stk. 3, hvilket i sig selv skulle afkræfte formodningen om privat brug.

Landsskatteretten gav selskabet medhold og ophævede SKATs pålæg. Retten fandt, at kørselsregnskaberne, trods mindre fejl, samlet set var tilstrækkeligt detaljerede til at dokumentere, at bilerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Retten lagde vægt på, at der forelå supplerende dokumentation i form af kalendere og sagsstyring, og at selskabet havde plausible forklaringer på de påpegede uoverensstemmelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i den faste praksis, at der er en formodning for privat anvendelse, når en firmabil parkeres ved en medarbejders private bopæl. Denne formodning kan afkræftes ved konkret bevis, typisk et detaljeret kørselsregnskab, jf. Højesterets dom i SKM2009.239.HR.

Retten fandt, at de fremlagte kørselsregnskaber i denne sag var tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, selvom der var tale om hovedaktionærer, hvor der stilles skærpede krav. Retten lagde vægt på, at:

• Kørslens erhvervsmæssige formål og destinationer (kundenavn og by) ikke var bestridt.
• Andre interne registreringer som kalendere og sagsstyringssystemer understøttede kørselsregnskaberne.

Landsskatteretten vurderede, at de konstaterede fejl og mangler ikke var så væsentlige, at regnskaberne skulle forkastes. Dette inkluderede, at registreringer ikke altid var foretaget dagligt, og at kørsel til bilvask og tankning nær bopælen ikke var særskilt noteret.

Retten lagde til grund, at kørslen fra medarbejdernes private bopæle til de forskellige kundeadresser var erhvervsmæssig i henhold til Ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra a, da 60-dages-reglen for kørsel til samme arbejdsplads var overholdt.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at bilerne ikke havde været anvendt privat. Særligt vedrørende den ene bils korte anvendelse som lånebil for en ægtefælle, blev der lagt vægt på, at ægtefællen i forvejen blev beskattet af en anden firmabil, som var på værksted, og at der var tale om en begrænset periode.

På denne baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse og ophævede pålægget om indeholdelsespligt.