Stadfæstelse af beskatning af fri bil for hovedanpartshaver grundet mangelfuldt kørselsregnskab

Sagen omhandlede beskatning af fri bil for en hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren, der var direktør i selskabet, havde en VW Touareg, registreret på hvide plader, stillet til rådighed af selskabet. Selskabets adresse var identisk med klagerens bopælsadresse, og husstanden ejede ikke privatbiler.

SKAT havde ansat værdien af fri bil til 120.253 kr. for begge år. SKAT begrundede afgørelsen med, at der for hovedaktionærer er en formodning for privat rådighed over firmabilen, hvilket kræver skærpet dokumentation for at undgå beskatning. SKAT fandt, at klagerens kørebog, som udelukkende angav erhvervsmæssig kørsel, ikke kunne lægges til grund, da den ikke blev ført dagligt, og der var konstateret differencer i kilometerstande sammenholdt med værkstedsregninger og synsrapporter. SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 4 for beregning af den skattepligtige værdi.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil. Repræsentanten anførte, at klageren havde rådighed over sønnens private bil til privat kørsel, og at familien delte denne bil. Vedrørende kørebogen fastholdt repræsentanten, at den var ført dagligt og korrekt, og at eventuelle fejlregistreringer var ubetydelige. Det blev desuden fremhævet, at SKATs påstande om fejl i kørebogen primært vedrørte 2010, mens sagen drejede sig om 2011 og 2012. Repræsentanten argumenterede for, at kørebogen opfyldte kravene, idet den angav kilometertal ved dagens start og slut (da de var ens), og at klageren var i besiddelse af mere præcise adresser, selvom de ikke var noteret i den begrænsede plads i kørebogen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at når et selskab stiller en bil til rådighed for en hovedaktionærs private anvendelse, skal denne beskattes af værdien heraf. Dette følger af Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 5, 2. pkt..

Retten fastslog, at hvis bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af bilen, påhviler bevisbyrden hovedaktionæren for at godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Der blev henvist til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR.

Efter praksis anses bevisbyrden for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der blev henvist til Højesterets dom i SKM2005.138.HR, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53.VLR og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.ØLR.

Der stilles strenge krav til et kørselsregnskab for, at det kan danne grundlag for skatteansættelsen, jf. Højesterets dom i Tfs. 1999.878.HR. En kørebog skal være ført dagligt med angivelse af:

• Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning.
• Dato for kørslen.
• Den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
• Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Landsskatteretten fandt, at klagerens kørselsregnskab ikke opfyldte de stillede krav, da det præcise sted og formål ikke fremgik. Desuden havde klageren ikke en privat bil til rådighed i husstanden, og det var ikke godtgjort, at privat kørsel dækkedes via sønnernes biler, idet sønnerne ikke var en del af husstanden.

På baggrund heraf var det rettens opfattelse, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for, at bilen var til rådighed for privat benyttelse. Retten stadfæstede således SKATs afgørelse.