Landsskatterettens afgørelse om fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter – Indkomstår 2013

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2007-2010, som senere blev udvidet til 2011-2013. SKAT havde foreslået ændringer for indkomstårene 2010-2013, herunder afslag på fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter. Klagen til Landsskatteretten vedrørte specifikt indkomståret 2013.

Befordringsfradrag

Klageren havde selvangivet et befordringsfradrag på 8.661 kr. for indkomståret 2013. SKAT havde ikke godkendt fradraget, da klageren ikke havde dokumenteret antallet af arbejdsdage eller den faktiske kørsel. Klageren, der var sosu-medarbejder, argumenterede for, at hans ansættelser hos [by1] og [by2] Kommune samt [virksomhed1] berettigede ham til fradraget, og at SKAT burde kunne verificere hans ansættelsesforhold og arbejdssteder. Klageren fremlagde en opgørelse, der beregnede fradraget ud fra 107 arbejdsdage med 45 km dagligt for én ansættelse og 64 dage med 26 km dagligt for en anden. SKAT bemærkede, at oplysninger om arbejdssteder og antal dage ikke tidligere var indsendt, og at en af de angivne adresser ikke eksisterede ifølge SKATs oplysninger. Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren var berettiget til befordringsfradrag, jf. Ligningsloven § 9 C. Fradraget gives for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. dag, og skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. Da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine arbejdsdage eller kørsel, stadfæstedes SKATs afgørelse.

Børnebidrag

Klageren påstod fradrag for betalt børnebidrag på 32.000 kr. for 2013. SKAT havde ikke godkendt fradraget, da den indsendte dokumentation blev anset for utilstrækkelig til at bevise, at bidragene var betalt, og at betingelserne for fradrag i øvrigt var opfyldt, jf. Ligningsloven § 10 og Ligningsloven § 11. Klageren henviste til en privat aftale og en e-mail fra børnenes mor, der bekræftede modtagelse af bidrag, primært kontant. Landsskatteretten bemærkede, at fradragsretten for børnebidrag er betinget af forsørgerpligt over for børn under 18 år, og at bidraget overstiger et vist beløb, jf. Ligningsloven § 10, stk. 1 og Ligningsloven § 10, stk. 2 samt Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 4, stk. 5. Retten fandt, at den fremlagte e-mail og de udaterede håndskrevne erklæringer ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for, at børnebidragene var betalt af klageren. Ifølge e-mailen var der desuden kun betalt 24.000 kr. i 2013. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Renteudgifter

Klageren anmodede om fradrag for renteudgifter på 6.115 kr. SKAT havde afvist fradraget, da klageren ikke havde dokumenteret, at renterne på lånet var betalt, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8. Klageren havde optaget lån på i alt 820.000 kr. i 2006, sikret ved pant i tredjemands (klagerens tante og onkel) faste ejendom. Klageren argumenterede for, at han betalte terminsopkrævningerne, som blev videresendt fra tredjemand. Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 5, stk. 1, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, hvorefter renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling, dog først ved betaling, hvis de vedrører tidligere år. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at han havde betalt renteudgifterne i tidligere år til kreditorerne ([person1] og [person2]), eller at renteudgifterne i 2013 var betalt af klageren til de angivne kreditorer. De fremlagte gældsbreve og pantebreve samt eksempler på betalinger fra tredjemand var ikke tilstrækkelig dokumentation for klagerens egne betalinger. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed, idet klageren ikke havde tilstrækkeligt dokumenteret sin ret til de påberåbte fradrag for indkomståret 2013.

Befordringsfradrag

Landsskatteretten fandt, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren var berettiget til befordringsfradrag som følge af hans ansættelser i indkomståret 2013, jf. Ligningsloven § 9 C. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for antallet af arbejdsdage eller kørte kilometer, herunder for arbejdsstedet hos [virksomhed1].

Børnebidrag

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for børnebidrag, jf. Ligningsloven § 10, stk. 1. Den fremlagte e-mail fra modtageren af bidragene og de udaterede håndskrevne erklæringer blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at bidragene faktisk var betalt af klageren, eller at klageren var retligt forpligtet til at betale dem. Ifølge e-mailen var der desuden kun betalt 24.000 kr. i 2013, ikke de påståede 32.000 kr.

Renteudgifter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter, jf. Ligningsloven § 5 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. Klageren havde ikke dokumenteret, at han havde betalt renteudgifterne i tidligere år til kreditorerne ([person1] og [person2]) eller at renteudgifterne i det påklagede indkomstår var betalt af klageren til de angivne kreditorer. De fremlagte gældsbreve og pantebreve samt eksempler på betalinger fra tredjemand var ikke tilstrækkelig dokumentation for klagerens egne betalinger.