Landsskatteretten: Maskeret udlodning, underskud af virksomhed og virksomhedsskatteordning

Sagen omhandler en klager, der var eneanpartshaver og direktør i et holdingselskab, [virksomhed1] ApS. Tvisten drejede sig om to hovedpunkter: maskeret udlodning i forbindelse med salg af en privat ejendom til selskabet, samt fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen for klagerens personlige virksomheder.

Maskeret udlodning

Klageren solgte i 2008 en ideel anpart på 95% af sin private ejendom til sit selskab, [virksomhed1] ApS, for 4.465.000 kr. SKAT anså denne pris for at være for høj og i strid med arms-længdeprincippet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1 og 2. SKAT baserede sin vurdering på en belåningsvurdering fra [finans1] A/S, der ansatte ejendommens markedsværdi til 3.800.000 kr. for den samlede ejendom. SKAT skønnede ejendommens handelsværdi til 4.000.000 kr. og anså differencen på 665.000 kr. (95% af 700.000 kr.) som maskeret udlodning, der skulle beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a og Ligningsloven § 16a, stk. 1.

Klageren fastholdt, at prisen var korrekt, baseret på en ejendomsmæglervurdering på 4.600.000 kr. Klageren argumenterede, at belåningsvurderingen var et konservativt skøn og ikke retvisende for en liebhaverejendom, og at ejendomsmæglervurderingen var indhentet til brug for en erstatningssag mod kommunen, hvor klageren havde interesse i en lav vurdering.

Underskud af selvstændig virksomhed og virksomhedsordningen

SKAT nægtede fradrag for underskud fra klagerens personlige virksomheder ([virksomhed2], [virksomhed3] I/S og [virksomhed4] I/S) for indkomstårene 2010 og 2011. SKATs begrundelse var, at virksomhederne ikke blev anset for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. SKAT lagde vægt på manglende intensitet, seriøsitet, ringe omsætning og manglende udsigt til rentabel drift. Specifikt blev det anført, at [virksomhed3] I/S's salg i 2010 var begrænset og uden avance, [virksomhed4] I/S var i etableringsfasen uden dokumenteret drift, og [virksomhed2] havde minimal omsætning og udviste underskud over flere år.

Som en konsekvens af den manglende erhvervsmæssighed nægtede SKAT også anvendelse af virksomhedsordningen for 2010-2012, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Dette medførte beskatning af opsparet overskud på 2.023.258 kr. i 2010 og tilbageførsel af hævet opsparet overskud på 413.708 kr. i 2011 og 416.297 kr. i 2012. For 2012, hvor klageren også havde indtægter fra solceller og udlejningsejendom, nægtede SKAT anvendelse af virksomhedsordningen, da klageren ikke havde indsendt det krævede materiale, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

Klageren fastholdt, at virksomhederne skulle vurderes samlet, da der var fælles regnskabsføring og administration, og at der var tale om erhvervsmæssig drift med udsigt til fortjeneste.

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende maskeret udlodning. Retten fandt, at klageren som eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS var omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1 og 2 (arms-længdeprincippet).

• Ejendomsvurdering: Retten anså ejendomsmæglervurderingen fra [virksomhed6] for at have begrænset bevisværdi, da der ikke forelå en skriftlig aftale, og baggrunden for vurderingen var uklar.
• Markedsværdi: Landsskatteretten fandt, at den af [finans1] A/S anvendte markedsværdi på 3.800.000 kr. var en konservativ vurdering, men at klagerens fastsatte salgspris på 4.700.000 kr. for den samlede ejendom var for høj.
• Prisfald: Retten lagde vægt på, at ejendommens værdi var faldet med 43% over syv år (2008-2015), mens gennemsnittet for huspriser i [by1] kun faldt med 16% i samme periode, selv med finanskrisen i betragtning.
• Skøn: Landsskatteretten fandt ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter ejendommens samlede handelsværdi på salgstidspunktet i 2008 passende kunne fastsættes til 4.000.000 kr.
• Konsekvens: Forskellen mellem klagerens fastsatte handelspris (4.465.000 kr. for 95%) og den af retten stadfæstede handelspris (3.800.000 kr. for 95%) udgjorde 665.000 kr. Dette beløb blev anset for maskeret udlodning og beskattet som aktieindkomst i henhold til Personskatteloven § 4a og Ligningsloven § 16a, stk. 1.

Underskud af virksomhed

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af fradrag for virksomhedsunderskud.

• Særskilt vurdering: Retten fastslog, at klagerens virksomheder ([virksomhed2], [virksomhed3] I/S og [virksomhed4] I/S) skulle bedømmes uafhængigt af hinanden, da de havde forskellige aktiviteter og ejerkredse, og ikke havde tilstrækkelig forretningsmæssig og driftsmæssig sammenhæng til at blive betragtet som én virksomhed.
• Erhvervsmæssighed:
  • [virksomhed3] I/S: Retten fandt, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt i 2010, da den havde ændret karakter, var baseret på salg til en enkelt kæde, og klageren ikke havde godtgjort en systematisk indkomsterhvervelse. Fradrag for underskud på 5.179 kr. i 2010 blev nægtet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1.
  • [virksomhed4] I/S: Virksomheden blev anset for at være i en opstartsfase i 2010. På grund af manglende bogføring, kort levetid (knap syv måneder) og manglende dokumentation for udsigt til overskud, fandt retten, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt.
  • [virksomhed2]: Retten fandt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig i 2010-2011. Virksomheden havde udvist underskud i 5 ud af 6 år (2007-2012) og havde en samlet omsætning på kun 21.750 kr. i perioden, primært fra én transaktion i 2011. Dette ansås for at være af et underordnet omfang, der ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet, jf. principperne i SKM2004.455.HR. Fradrag for underskud på 25.981 kr. i 2010 og 18.456 kr. i 2011 blev nægtet.

Virksomhedsskatteordningen

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om nægtelse af anvendelse af virksomhedsordningen.

• 2010-2011: Da klagerens virksomheder ([virksomhed4] I/S, [virksomhed3] I/S og [virksomhed2]) ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i 2010-2011, kunne virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Dette medførte beskatning af opsparet overskud og tilbageførsel af hævet opsparet overskud i henhold til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 3 og Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1.
• 2012: For indkomståret 2012, hvor klageren drev solcellevirksomhed og udlejning af fast ejendom (som i sig selv anses for erhvervsmæssig), kunne virksomhedsordningen heller ikke anvendes. Dette skyldtes, at klageren ikke havde indsendt det fornødne materiale til SKAT, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.