Manglende dokumentation for spillegevinster: Indkomstforhøjelse på baggrund af bankindsætninger stadfæstet

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2012 med 752.737 kr. på baggrund af en række konkrete indsætninger på klagerens private bankkonto. Sagen blev indledt efter en underretning fra [finans1] til SØIK om usædvanlige indsætninger.

Klageren, der i 2012 var samlevende med [person1] (stifter af det tvangsopløste selskab [virksomhed3] ApS), havde en lønindkomst på 170.231 kr. i 2012. SKAT fandt, at de konstaterede indsætninger ikke var forenelige med klagerens økonomi og anså dem for skattepligtig indkomst, da klageren ikke havde dokumenteret, at de var skattefrie.

SKATs forhøjelse

SKATs forhøjelse på 752.737 kr. bestod af en række indsætninger, herunder kontante beløb og overførsler fra [virksomhed3] ApS samt fra personer ([person2], [person3], [person4], [person6]) der var ansat i [virksomhed3] ApS. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 og påpegede, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene ikke var skattepligtige. SKAT anførte specifikt, at fremlagte kontoudtog fra spilleudbyderen [virksomhed6] ikke viste spillegevinster, men alene ind- og udbetalinger, og at der manglede et spilleregnskab for den påståede spilleklub. SKAT bemærkede også, at klageren og [person1] ikke havde været samlevende i to år, hvilket kunne have betydning for gaveafgift jf. Boafgiftsloven § 22.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes med 558.290 kr., da disse beløb stammede fra en spilleklub og var skattefrie gevinster fra spil udbudt af en licenseret udbyder ([virksomhed6]), jf. Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3. Klageren forklarede, at indsætningerne enten var kontante indsatser fra klubmedlemmer eller refusion af udlæg, som klageren havde afholdt for klubben. Klageren fremlagde kontoudtog fra [virksomhed6] for [person1] og [person2] for at vise ind- og udbetalinger, og argumenterede for, at "withdraw" betød hævninger, og at gevinster kunne udledes heraf. Klageren afviste kravet om et spilleregnskab, da gevinsterne var skattefrie. Klageren hævdede desuden, at klagerens konti var blevet misbrugt af den daværende samlever, [person1], og at pengestrømmene kunne følges fra spillekonti til klagerens konto og videre til andre klubmedlemmer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens indkomst med 752.737 kr. for indkomståret 2012.

Retten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4. Det blev også fremhævet, at skatteyderen har pligt til at selvangive sin indkomst og oplyse om formueændringer, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Dokumentationsbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler skatteyderen, jf. SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten bemærkede, at gevinster fra spil omfattet af lov om afgifter af spil ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. Lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb på 752.737 kr. stammede fra allerede beskattede midler eller var undtaget fra beskatning. Forhøjelsen vedrørende indsætninger fra [virksomhed3] ApS var ikke påklaget, og sagen drejede sig derfor primært om de 558.290 kr., som klageren mente kunne henføres til spilleklubben.

Klageren havde ikke fremlagt et regnskab for spilleklubbens aktiviteter. De fremlagte kundehistorikker fra [virksomhed6] viste alene ind- og udbetalinger, men manglede primo- og ultimo saldi, hvilket gjorde det umuligt at opgøre gevinst og tab. Klagerens redegørelse for pengestrømmene gjorde det ikke muligt at fastslå, hvem pengene stammede fra, og hvem de var tiltænkt. Retten fandt heller ikke, at klageren kunne have været uvidende om de beløb, der blev indsat på klagerens konto, på trods af påstanden om misbrug fra den daværende samlever.

Da klageren ikke havde dokumenteret, at de indsatte beløb var tiltænkt andre end klageren selv, blev klageren anset for skattepligtig af beløbene. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse blev stadfæstet. Et retsmedlem fandt dog, at klageren kun skulle beskattes af en del af beløbene, da de øvrige medlemmer af spilleklubben også måtte anses for at have ret til en anpart af indsætningerne.