Landsskatteretten - Journalnr. 14-4333636: Beskatning af indbetalinger fra [virksomhed1] Ltd. - Lån eller skattepligtigt honorar?

Sagen omhandlede beskatning af tre indbetalinger på i alt 1.149.890 kr. fra selskabet [virksomhed1] Limited til klagerens bankkonto i 2003. Klageren, en canadisk statsborger, der indrejste til Danmark i 1999, havde ikke selvangivet beløbene. SKAT forhøjede klagerens indkomst med det fulde beløb, idet de anså det for skattepligtig indkomst, mens klageren fastholdt, at der var tale om et lån.

Faktiske omstændigheder

Klageren blev skilt i 2003 og skulle udrede et større beløb i bodelingen. Han hævdede at have optaget et lån hos [virksomhed1] Limited, et selskab på Jersey, som han ifølge egne oplysninger ejede i fællesskab med to andre og var ansat som konsulent i. Lånet skulle være tilbagebetalt i februar 2004 med midler fra hans canadiske bank- og pensionskonti samt investeringer i mindre virksomheder, som var optjent før hans indrejse til Danmark. Dokumentation for tilbagebetalingen var vanskelig at fremskaffe grundet tidens forløb og computerfejl.

SKATs argumentation

SKAT anerkendte ikke klagerens forklaring om et lån. De henviste til, at teksten på to af indbetalingerne var "loan repyt", hvilket de tolkede som "loan repayment" (tilbagebetaling af lån til [virksomhed1] Limited, ikke et lån til klageren). SKAT mente, at klageren ikke havde dokumenteret lånets eksistens, tilbagebetalingen i 2004, eller at tilbagebetalingen skete med beskattede midler. SKATs formueopgørelse for 2004 levnede desuden ikke plads til tilbagebetalingen. SKAT var af den opfattelse, at klageren var ejer/medejer af [virksomhed1] Limited, hvilket skærpede beviskravene. SKAT fastholdt, at beløbene var skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4 og at undladelsen af selvangivelse var mindst groft uagtsom, hvilket berettigede ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant bestred SKATs afgørelse og påstod, at indkomsten for 2003 skulle nedsættes til det selvangivne. Det blev anført, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt, og at der derfor ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse. Bevisbyrden for grov uagtsomhed påhvilede SKAT. Klageren, som canadisk statsborger med begrænset kendskab til dansk skattesystem, burde underlægges en lempeligere prøvelse. Det blev fremhævet, at klageren ikke var eneejer af [virksomhed1] Limited og ikke havde bestemmende indflydelse. Klageren fremlagde en udateret låneaftale, e-mails, og [virksomhed1] Limiteds regnskab for 2004, der viste lånet som udgået ultimo 2004. Han henviste også til dokumentation for canadiske pensionsmidler og aktiesalg, der sandsynliggjorde hans evne til at tilbagebetale lånet. Det blev argumenteret, at det ikke kunne tilskrives klageren som groft uagtsomt, at dokumentation fra over 10 år tilbage var vanskelig at fremskaffe, især da Bogføringsloven § 10 kun foreskriver fem års opbevaringspligt. Klageren fastholdt, at der var tale om et reelt låneforhold, og at SKATs omkvalificering var forkert.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at som udgangspunkt betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, og den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1.

Spørgsmålet i sagen var, om indbetalinger på klagerens bankkonto var skattepligtigt honorar eller lån. Klageren hævdede, at beløbene var lån fra selskabet [virksomhed1] Limited, tilbagebetalt med midler fra canadiske bank- og pensionskonti, som var optjent før hans fulde skattepligt til Danmark.

Henset til SKATs dokumentation af en formueoverførsel, og at klagerens privatforbrug i 2004 ikke levnede plads til tilbagebetaling af lånet, fandt Landsskatteretten, at bevisbyrden for, at der var tale om et lån, påhvilede klageren. Dette blev understøttet af SKM2015.633.ØLR. Landsskatteretten bemærkede dog, at SKATs formueopgørelse var usikker, da klagerens udenlandske formue ikke var medtaget, og klageren ikke havde fremskaffet dokumentation for dens størrelse i 2004. Mangler i formueopgørelsen måtte dog tilskrives klageren selv, da han havde selvangivelsespligt.

Landsskatteretten vurderede den fremlagte dokumentation:

• Canadiske bankkonti: Klagerens tidligere bank kunne ikke frembringe information om konti lukket omkring 2003-2004, hvilket blev bekræftet af en e-mail fra [finans2].
• Pensionsdepot: Dokumenter viste midler placeret i depoter ved udgangen af 1999, og en e-mail viste overførsel af en spærret konto i april 2004.
• Midler i mindre virksomheder: En e-mail fra [person6] bekræftede klagerens ejerandel i navngivne selskaber før 1999, og en udskrift fra [virksomhed2] viste aktiesalg for CAD 45.800,56 (212.423 kr.) i juni 2004.
• Tilbagebetaling af lån: Klageren oplyste om vanskeligheder med at fremskaffe dokumentation grundet ændringer i selskabets ledelse og administration. [virksomhed1] Limiteds regnskab for 2004 viste, at lånet på USD 163.472 ultimo 2003 var udgået ultimo 2004.
• Låneaftale: En udateret låneaftale angav et lån på 1.150.000 kr. med 1,5 % p.a. rente, forfaldent på anfordring og uden sikkerhedsstillelse. Yderligere dokumentation omfattede e-mails mellem selskabets bank og klageren samt en erklæring af 19. november 2014.

Landsskatteretten lagde vægt på, at der forelå en låneaftale, et regnskab for selskabet, hvoraf lånet fremgik, adskillige e-mails vedrørende lånets optagelse, og at bodelingsaftalen dokumenterede klagerens kapitalbehov. Desuden blev det tillagt vægt, at forholdet lå mere end 10 år tilbage ved SKATs sagsopstart, hvilket naturligt påvirkede klagerens mulighed for at fremskaffe dokumentation, jf. Bogføringsloven § 10.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde optaget et lån hos [virksomhed1] Ltd., og at dette lån var blevet tilbagebetalt. Indsættelserne på klagerens konto var derfor ikke skattepligtige.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for indkomståret 2003 til 0 kr. i beskatning af de omhandlede indbetalinger.