Manglende fradrag for udgifter til fremmed arbejde - uspecificerede fakturaer og manglende dokumentation

Klageren drev en rengøringsvirksomhed, [virksomhed1], der udførte rengøring for [virksomhed2] restauranter. I indkomstårene 2010 og 2011 fratrak klageren betydelige udgifter til fremmed arbejde/underleverandører, henholdsvis 3.543.649 kr. og 3.345.395 kr. SKAT modtog flere anonyme anmeldelser om, at klageren anvendte illegal og sort arbejdskraft, og at fakturaer var fiktive.

SKATs undersøgelse og fund

En politiransagning i april 2012 hos restauranterne afslørede, at flere rengøringsmedarbejdere opholdt sig illegalt i Danmark eller brugte falsk identitet, og alle henviste til klageren som arbejdsgiver. SKATs gennemgang af klagerens bogføring og ransagningsmateriale afslørede en række uregelmæssigheder vedrørende de fem underleverandører:

• [virksomhed3]: Fakturaer var afrevet kopier fra regningsblokke, manglede bankoplysninger og specifikationer. Virksomheden var ophørt, og ejeren forsvundet, men fakturaer blev udstedt efter ophør. Klageren havde registreringsbevis og regningsblokke for denne virksomhed.
• [virksomhed5]: Virksomheden var ophørt i 2009, men fakturaer blev udstedt i 2010. Originale Word-dokumenter med fakturaer blev fundet på klagerens computer, oprettet længe efter de angivne perioder. Ejeren af [virksomhed5] kendte ikke til virksomheden og var udrejst, men blev anholdt hos klageren.
• [virksomhed7] ApS: Selskabet var opløst efter konkurs, og ejeren forsvundet. Fakturaer blev udstedt efter ejerens forsvinden, og der var misforhold i fakturanummerering og adresser.
• [virksomhed8]: Ejeren havde ikke selvangivet og var uden registreret adresse. Fakturaer manglede betalingsoplysninger og specifikationer. Samtlige fakturaer fra denne underleverandør blev fundet som Word-dokumenter på klagerens computer, oprettet på samme dato i 2011, dækkende perioden fra 2010 til 2011.
• [virksomhed9] ApS: Selskabet var under tvangsopløsning og drev ikke rengøringsvirksomhed. Kurator oplyste, at selskabets navn blev misbrugt til falske fakturaer.

Fælles for alle underleverandører var, at fakturaerne var uspecificerede, og al samhandel var foregået kontant uden elektroniske spor. Der blev fundet en besked fra klagerens revisor, der indikerede et ønske om at “få overskuddet ned”. Klageren havde desuden adgang til moms- og TastSelv-koder for mindst to af underleverandørerne.

SKAT konkluderede, at de fratrukne udgifter til assistance var fiktive og udgjorde private hævninger, der var forsøgt dækket med falske fakturaer for at opnå uretmæssigt moms- og skattefradrag. SKAT nægtede fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 og Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, samt driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandører på henholdsvis 3.543.649 kr. og 3.345.395 kr. i indkomstårene 2010 og 2011. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var reelle og fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Uspecificerede fakturaer: Fakturaerne var generelt uspecificerede og manglede detaljer som antal timer, timepris, beskrivelse af arbejdsopgaver, sted og tidspunkt for udførelse, samt hvem der havde udført arbejdet. Der var også overlap i fakturadatoer.
• Fiktive underleverandører: SKAT havde løftet bevisbyrden for, at klageren selv stod bag oprettelsen af fakturaer for flere af underleverandørerne (virksomhed8, virksomhed5, virksomhed3), baseret på fund af Word-skabeloner på klagerens computer og fysiske dokumenter.
• Manglende aktivitet og misbrug: For virksomhed7 ApS var der udstedt fakturaer efter stifterens forsvinden, og selskabets registrerede forhold stemte ikke overens med fakturaerne. For virksomhed9 ApS var det konstateret, at selskabets navn blev misbrugt til falske fakturaer, og selskabet drev ikke rengøringsvirksomhed.
• Kontant samhandel: Al samhandel var foregået kontant, og klageren havde ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene. Der var uoverensstemmelser mellem antallet af fakturaer og kvitteringer for kontante betalinger.
• Revisors besked: En besked fra klagerens revisor om at “få overskuddet ned” indikerede en spekulation i at nedbringe overskuddet kunstigt.
• Sort arbejde: Klageren havde vedtaget et bødeforlæg på 200.000 kr. for at have beskæftiget syv personer uden opholds- og arbejdstilladelse i strid med Udlændingeloven § 59, stk. 5. Dette understøttede, at der var tale om sort aflønning.
• Bevisbyrde i skattesager: Retten bemærkede, at kravet til bevisets styrke er højere i en straffesag end i en skattesag, hvorfor politiets påtaleopgivelse for dokumentfalsk og skattesvig ikke ændrede ved dokumentationskravet i skattesagen.

Landsskatteretten henviste til praksis, herunder SKM2017.210.BR, SKM2016.9.BR, og SKM2018.613.LSR, som støttede afgørelsen om, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Klageren havde således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ydelserne var leveret, og fradrag blev derfor nægtet.