Skattepligt af ikke-udbetalt løn - Afkald på løn forud for retserhvervelsen
Dato
22. januar 2018
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønindkomst, Skattepligt, Afkald på løn, Retserhvervelse, Mundtlig aftale, Ansættelseskontrakt
Lovreferencer
Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af ikke-udbetalt løn fra selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af løn på henholdsvis 420.000 kr. i 2012 og 350.000 kr. i 2013, idet SKAT mente, at klageren havde erhvervet endelig ret til lønnen, og at et mundtligt afkald ikke var tilstrækkeligt dokumenteret forud for retserhvervelsen. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 46, stk. 2, hvorefter beskatning senest sker 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet.
Klageren, der var ansat som konsulent, havde en ansættelseskontrakt med ret til fast månedsløn. Selskabets revisor havde oprindeligt indberettet a-indkomst for 2012, men tilbageførte efterfølgende beløbene. For 2013 var der ingen indberetning. Selskabets direktør og klageren oplyste, at der løbende i 2012 var indgået mundtlige aftaler om, at lønnen ikke skulle udbetales på grund af selskabets anstrengte økonomi, og at medarbejderne havde accepteret at give afkald på lønnen. Disse mundtlige aftaler blev formaliseret skriftligt i marts 2013, efter sagens opståen.
Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var erhvervet ret til lønnen, og at beskatningen derfor skulle bortfalde. Det blev anført, at medarbejderne løbende havde givet afkald på lønnen for de enkelte måneder, inden de erhvervede endelig ret til denne, hvilket blev bekræftet af en erklæring fra direktøren og medarbejderne. Klageren bestred også SKATs påstand om, at tilbageførslen af lønnen ikke var accepteret, og henviste til en mail fra SKATs erhvervsrestancer, der angiveligt bekræftede, at sagen var standset efter korrespondance med ligningsmyndighederne.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at det ikke var godtgjort, at der forelå en direkte, positiv, entydig og specifik tilkendegivelse fra SKAT, som havde været bestemmende for klagerens disposition. Praksis på området er restriktiv, og da lønudbetalingen ikke var styret af en sådan tilkendegivelse, kunne der ikke støttes ret på den.
Retten fastslog, at løn som udgangspunkt er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4. Løn beskattes som hovedregel på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 2.
Klageren havde en ansættelseskontrakt med selskabet, der sikrede ret til en fast månedsløn, men lønnen blev ikke udbetalt i 2012. Klageren havde intet ejerforhold til selskabet. Klageren og arbejdsgiveren oplyste, at der i 2012 blev indgået en mundtlig aftale om afkald på lønnen, som senere blev formaliseret skriftligt.
Ved vurderingen af, om der var indgået en aftale om afkald på løn, lagde retten vægt på følgende omstændigheder:
- Klageren fortsatte sit arbejde, selvom lønnen ikke blev udbetalt.
- Klageren gjorde ikke indsigelse mod den manglende lønudbetaling.
- Klageren har ikke efterfølgende fremsat krav om at få den manglende løn udbetalt.
Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at det var godtgjort, at der blev givet afkald på lønnen forud for retserhvervelsen. På denne baggrund frafaldtes SKATs ansættelser for indkomstårene 2012 og 2013.
Lignende afgørelser