Fragtfører pålagt importmoms efter unddragelse fra toldtilsyn ved manglende T1-dokument

Sagen omhandler et transportfirma, der blev pålagt at betale 288.199 kr. i importmoms for varer transporteret fra Norge til Belgien via Danmark. Ved ankomsten til [by1] havde selskabets chauffør ikke det nødvendige T1-forsendelsesdokument. Selvom chaufføren blev informeret om kravet, forlod han toldområdet uden dokumentet og vendte først tilbage to dage senere.

SKAT mente, at varerne ved at forlade toldområdet uden korrekt dokumentation var blevet unddraget toldtilsyn. Dette medførte, at der opstod en toldskyld i henhold til EF-toldkodeksens art. 203. Selvom toldsatsen for varerne var 0 %, udløste selve toldskyldens opståen en pligt til at betale importmoms, jf. Momsloven § 12.

Selskabet argumenterede for, at der var tale om en misforståelse, og at chaufføren ikke forstod instruksen. De påpegede, at varerne ikke var bestemt for det danske marked, og at de efterfølgende blev korrekt udført fra EU i Belgien. De mente desuden, at en eventuel momshæftelse skulle være neutral og kunne håndteres af varens sælger, som havde en momsregistreret filial i Danmark.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at varerne var blevet unddraget toldtilsyn, da chaufføren forlod grænsen uden T1-dokument. Dette skabte en toldskyld og dermed en pligt til at betale importmoms. Transportfirmaet hæftede for denne betaling i henhold til Toldloven § 39. Retten anerkendte, at SKATs oprindelige afgørelse var mangelfuldt begrundet, men fandt ikke manglen væsentlig nok til at gøre afgørelsen ugyldig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at der skal betales importmoms af varer, der indføres i Danmark fra lande uden for EU, jf. den dagældende Momsloven § 12. Afgiftspligten indtræder dog først, når varen ikke længere er omfattet af en toldfritagelsesordning som f.eks. ekstern forsendelse.

Varer, der indføres i EU's toldområde, er underlagt toldtilsyn, jf. EF-toldkodeksens art. 37, og skal frembydes for toldvæsenet, jf. art. 40. Da varerne i denne sag skulle transporteres fra Norge til Belgien via Danmark, skulle de have været underlagt en ekstern forsendelsesprocedure med et T1-dokument, jf. art. 91.

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabets chauffør, efter at have henvendt sig til toldmyndighederne i [by1], forlod området uden det påkrævede T1-dokument, selvom han var blevet informeret om nødvendigheden heraf. Herved blev varerne unddraget toldtilsyn. Ifølge EU-domstolens praksis (C-66/99, Wandel) omfatter unddragelse enhver handling, der hindrer toldmyndighederne i at føre tilsyn, og det er uden betydning, om det sker med eller uden forsæt.

I det øjeblik chaufføren forlod grænsen, opstod der en toldskyld, jf. EF-toldkodeksens art. 203, stk. 1. Selskabet, som den der unddrog varerne, blev anset som debitor for denne toldskyld, jf. art. 203, stk. 3. At toldsatsen var 0 % ændrer ikke ved, at der opstod en toldskyld, hvilket udløste pligten til at betale importmoms.

Fragtførerens hæftelse for den manglende betaling af importmoms følger af Toldloven § 39, stk. 1, nr. 4. Det var uden betydning, om SKAT kunne have rettet kravet mod andre parter.

Sagens formalitet

Landsskatteretten anerkendte, at SKATs oprindelige afgørelse var mangelfuld, da den ikke henviste til de relevante momsregler, men kun til toldreglerne, hvilket er i strid med kravene i Forvaltningsloven § 24. Manglen blev dog ikke anset for så væsentlig, at den medførte afgørelsens ugyldighed. Dette skyldtes den tætte sammenhæng mellem told- og momsreglerne i sagen, og at selskabet havde været i stand til at varetage sine interesser. Fejlhenvisningen til toldkodeksens art. 202 i stedet for art. 203 blev også anset for uvæsentlig. Manglerne blev anset for afhjulpet ved Landsskatterettens afgørelse, og der var derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.