Landsskatteretten fastholder skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat grundet lavt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 29. juli 2014 vedrørende skønsmæssige forhøjelser af en vognmandsvirksomheds resultat for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Landsskatteretten havde tidligere stadfæstet Skatteankenævnets forhøjelser på 72.000 kr. for hvert indkomstår, og klageren anmodede om genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 35 g.

Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. SKAT havde foretaget de skønsmæssige forhøjelser på baggrund af mangelfuld regnskabsføring, herunder manglende kasseregnskab og udstedelse af fakturaer kun efter kundens ønske. Desuden var klagerens opgjorte privatforbrug usandsynligt lavt og negativt i alle de påklagede år.

SKATs opgørelse af privatforbrug

SKAT havde skønnet klagerens privatforbrug ud fra et standardbudget for danske husstande fra 2001 for en enlig mand mellem 50 og 64 år. Dette resulterede i følgende beregning af negativt privatforbrug:

SKAT forhøjede herefter indkomsten skønsmæssigt med 72.000 kr. pr. indkomstår for at give plads til et årligt privatforbrug på mellem 145.000 kr. og 150.000 kr.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle reduceres til henholdsvis 40.800 kr., 45.600 kr. og 42.400 kr. Han anførte, at dankortkvitteringer burde anses for tilstrækkelig dokumentation, da de indeholdt mange af de samme oplysninger som en faktura, herunder navn, CVR-nummer, dato og fortløbende nummer. Han mente, at SKATs antydning af "sort" kørsel var forkert.

Desuden argumenterede klageren for, at SKATs skøn over privatforbruget var for højt og ikke tog hensyn til hans alder eller spartanske livsstil. Han fremhævede, at han ikke brugte penge på "leg og fritid", sjældent købte tøj og ikke havde privat bil. Han mente, at SKAT burde have anvendt discountsatserne fra standardbudgettet i stedet for de almindelige satser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten genoptog sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 35 g til fornyet realitetsbehandling.

Retten fastholdt sin tidligere afgørelse om at stadfæste de skønsmæssige forhøjelser af klagerens virksomhedsresultat for indkomstårene 2009-2011. Begrundelsen var som følger:

Dokumentation for omsætning

Landsskatteretten fandt, at dankortkvitteringer ikke opfylder betingelserne for at være en fuld faktura i henhold til Momsbekendtgørelsen § 61. Dette skyldes, at de blandt andet ikke indeholder købers navn og adresse, hvilket er et krav for en fuld faktura. Klagerens påstand om, at dankortkvitteringer var tilstrækkelige, kunne derfor ikke tiltrædes.

Skøn over privatforbrug

Retten var enig med skatteankenævnet i, at der var grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomhedsresultat. Dette skyldtes, at det selvangivne privatforbrug var usandsynligt lavt og udviste et negativt beløb for alle de påklagede indkomstår. SKATs beregning af privatforbruget, som var baseret på standardtakster for en enlig mand mellem 50 og 64 år fra 2001-niveauet, blev anset for rimelig og ikke åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag. Klageren havde ikke godtgjort, at hans faktiske forbrug var lavere end det skønnede.

Juridisk grundlag

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold i henhold til Skattekontrolloven §§ 1, 6 og 6b. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, hvilket er i overensstemmelse med fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.