Afslag på refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10 - Virksomhed i begrænset fart

Sagen omhandler [virksomhed1] A/S' anmodning om refusion af skat for februar 2014 for fartøjet ”M/S [x1]” i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen på 93.890 kr., idet de vurderede, at fartøjets aktiviteter i den pågældende periode udgjorde arbejde i begrænset fart og dermed ikke kvalificerede som søtransportaktiviteter i tilstrækkeligt omfang.

Faktiske omstændigheder

Fartøjet ”M/S [x1]” var i perioderne 3.-8. februar og 10.-12. februar 2014 beskæftiget med at laste sten fra en lossekaj og losse dem i havnen i [havn1]. Rederiet oplyste koordinater for indvindings- og lossesteder, som alle lå inden for havneområdet. Rederiet havde selv opgjort søtransportaktiviteterne til 80,34 % og sejlads i begrænset fart til 19,66 % for måneden.

SKATs afgørelse

SKAT afviste refusionen med henvisning til, at arbejdet i og omkring [havn1] måtte anses for udført i begrænset fart. Dette arbejde falder uden for definitionen af søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2, Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 og SKM2006.602.DEP, som fastslår, at virksomhed med fartøjer i og omkring havne ikke anses for søtransport. Da søtransportaktiviteterne dermed udgjorde mindre end 50 % (0 % ifølge SKATs vurdering), var rederiet ikke berettiget til refusion.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet var berettiget til refusionen. Repræsentanten anførte, at SKATs fortolkning af refusionsreglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion. Det blev desuden oplyst, at lignende sager vedrørende [virksomhed1] A/S (jf. SKM2011.818.LSR) verserede for Vestre Landsret, og der blev anmodet om en afgørelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at selskabet ikke var berettiget til refusion af skat for februar 2014. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en fortolkning af reglerne om sømandsbeskatning og definitionen af søtransportaktiviteter.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Danske rederier kan ansøge om refusion af skat for søfarende under visse betingelser, jf. Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 1, 2 og 3. Dette gælder for fartøjer med egne fremdrivningsmidler og lastrum, der udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 % af driftstiden.
• Begrænset fart defineres bl.a. som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, samt stationær virksomhed, herunder havnefart, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b.
• Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2 udvider anvendelsen af reglerne om begrænset fart til også at omfatte virksomhed med kabellægningsfartøjer og stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.
• Det følger af Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af lovens § 10.
• Forarbejderne til loven og Danmarks oplysninger til EU-Kommissionen (2009/380/EF) understøtter, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde altid falder uden for DIS-ordningen (og dermed refusionsordningen).

Landsskatteretten konkluderede, at de udførte arbejdsopgaver i februar 2014, som bestod i at laste og losse sten inden for [havn1]s område, med rette skulle henføres til virksomhed i begrænset fart. Disse aktiviteter med stenfiskerfartøjer tæller ikke med i opgørelsen af søtransportaktiviteter i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2.

Det blev endvidere bemærket, at refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 9. Rederier kan vælge at opgøre søtransportaktiviteten på måneds- eller årsbasis, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 10 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 11. I dette tilfælde, hvor opgørelsen var på månedsbasis, og de konkrete aktiviteter i februar 2014 blev anset for begrænset fart, var 50 %-kravet for søtransportaktivitet ikke opfyldt. Derfor var selskabet ikke berettiget til den ansøgte refusion.