Landsskatteretten stadfæster afgørelse om yderligere registreringsafgift for ombygget varebil

Sagen omhandler en efteropkrævning af registreringsafgift for en Toyota Hi-Lux varebil, som SKAT anså for at være ombygget til et personmotorkøretøj. Køretøjet, der oprindeligt var indregistreret på gule plader som varebil, blev standset af politiet, hvor det blev konstateret, at varerummet var indrettet med sikkerhedsseler, ryglæn og puder til persontransport, og varerumsadskillelsen var fjernet.

SKAT fastsatte en yderligere registreringsafgift på 57.904 kr., idet de mente, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for registrering som varebil i henhold til Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1, og derfor skulle afgiftsberigtiges som personbil efter Registreringsafgiftsloven § 4. SKAT argumenterede desuden for, at klageren hæftede for afgiften, da han ikke var i god tro.

Klageren nedlagde principal påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af forældelse, idet varsel om afgiftsændring var afsendt mere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at han ikke hæftede for afgiften. Han anførte, at varebilen ikke var konstruktivt ændret siden den første registrering i 2006, da den allerede dengang var forsynet med sæder og ryglæn bag førersædet. Monteringen af seler i 2007 ændrede ikke bilens grundlæggende indretning. Klageren gjorde gældende, at bilen burde have været afgiftsberigtiget som personbil fra starten af forhandleren eller importøren, og at han selv havde handlet i god tro som forbruger. Han henviste til, at hæftelsen burde påhvile forhandleren eller importøren i henhold til Registreringsafgiftsloven § 20 og gældende praksis, herunder SKM 2013.447 HR og SKM 2010.710 LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift. Retten fandt, at kravet ikke var forældet, og at klageren hæftede for afgiften.

Forældelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs krav ikke var forældet. Fristen for varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, regnes fra tidspunktet, hvor SKAT fik kendskab til ændringen i brugen og kvalifikationen af køretøjet. Dette kundskabstidspunkt var den 13. december 2013 (standsningstidspunktet), og afgørelsen om opkrævning blev afsendt den 23. april 2014, hvilket var inden for fristen. Derfor var det ikke relevant at vurdere forsæt eller grov uagtsomhed efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Registreringspligt

Landsskatteretten lagde til grund, at køretøjet på tidspunktet for den oprindelige indregistrering i 2006 opfyldte kravene for at blive registreret med nedsat registreringsafgift som varebil, jf. Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1. Retten bemærkede, at en ændring i registreringspligten indtræder, når køretøjet ændrer registreringspligtig status.

Det blev fastslået, at sikkerhedsselerne i varerummet blev installeret i 2007 på klagerens foranledning, og at hynder til persontransport allerede var lagt i bilen i forbindelse hermed. Disse ændringer medførte, at køretøjet ikke længere utvivlsomt var konstrueret og indrettet udelukkende til godstransport. Køretøjet opfyldte derfor ikke længere betingelserne i Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 1. SKAT var således berettiget til at opkræve en yderligere registreringsafgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 5, stk. 12, jf. Registreringsafgiftsloven § 4.

Hæftelse

Landsskatteretten vurderede, at klageren på tidspunktet for ændringen af køretøjet havde viden om, at køretøjet var registreringsafgiftspligtigt. Retten henviste til, at Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1 er en objektiv hæftelsesbestemmelse, og at en bruger hæfter, hvis denne har viden om, at den krævede afgift ikke er betalt, jf. Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Klageren havde erhvervet et køretøj indregistreret efter undtagelsesbestemmelsen og havde efterfølgende ændret rummet bag førersæderne ved at etablere siddepladser og seler. Disse ændringer var foretaget i klagerens leasingperiode. Det blev anset for irrelevant, at klageren ved overtagelsen skulle have informeret forhandleren om sin hensigt om at transportere personer i varerummet.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at køretøjet var registreringspligtigt i Danmark som personmotorkøretøj, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.