Underskudsoverførsel mellem ægtefæller ved særeje

Sagen omhandlede overførsel af underskud i skattepligtig indkomst mellem ægtefæller for indkomståret 2013. Klagerens ægtefælle havde i 2009 modtaget en større personskadeerstatning, som blev indsat på en særskilt konto. En del af disse midler blev i 2010 udlånt til et selskab, som senere gik konkurs. Ved konkursboets afslutning i efteråret 2013 fik ægtefællen ikke dækning for sin fordring på 545.430 kr., hvilket blev påført selvangivelsen for 2013 som et tab i felt 39.

SKATs afgørelse

Som følge af tabet blev ægtefællens skattepligtige indkomst for 2013 negativ. SKAT overførte herefter et resterende underskud på 106.863 kr. til klageren til fradrag i dennes skattepligtige indkomst, da ægtefællerne var samlevende ved udgangen af indkomståret 2013.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at ægtefællens underskud på 106.863 kr. ikke kunne overføres til klageren. Klageren anførte, at ægtefællerne forud for ægteskabet havde indgået en ægtepagt, hvorefter alt, hvad parterne ejede forud for ægteskabet og erhvervede under ægteskabet, samt hvad der trådte i stedet for særejet, skulle være skilsmissesæreje. Da personskadeerstatningen og det deraf følgende tab på fordringen udgjorde særejemidler, mente klageren, at det skattemæssige underskud alene tilhørte ægtefællen og skulle fremføres i dennes egen skattepligtige indkomst for kommende år. Klageren argumenterede for, at en overførsel af underskuddet ville medføre en uberettiget formueberigelse for klageren og et tilsvarende formuetab for ægtefællen, hvilket ikke kunne rummes inden for den indgåede ægtepagt. Klageren henviste desuden til, at midlerne var undtaget udlæg jf. Retsplejeloven § 513, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om overførsel af underskud mellem ægtefæller. Retten henviste til, at ægtefæller som udgangspunkt beskattes af hver deres indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 4, stk. 1. For samlevende ægtefæller, der begge er fuldt skattepligtige til Danmark, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i kildeskattelovens afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 4, stk. 2.

Det blev fremhævet, at Personskatteloven § 13, stk. 2 fastslår, at hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i personens egne skatter, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten fandt, at der ikke er lovhjemmel til at fravige denne regel, når parret opfylder betingelserne, uanset hvilke dispositioner der måtte være årsagen til, at den ene ægtefælles indkomst udviser underskud. Ægtepagten og særejeordningen havde ingen indflydelse på de skattemæssige regler for underskudsoverførsel.