Landsskatteretten hjemviser sag om momsfradrag for kuratorsalær i konkursbo

Sagen omhandler et konkursbos momsangivelse for første halvår af 2013, hvor SKAT havde nulstillet et angivet negativt afgiftstilsvar på 750.000 kr. vedrørende fradrag for indgående moms af kuratorsalær. Selskabet, der var et holdingselskab med bibranche inden for udlejning af erhvervsejendomme, var frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom og udførte administrationsydelser for datterselskaber. En væsentlig del af konkursbehandlingen omhandlede en polsk papirfremstillingsvirksomhed, som selskabet havde erhvervet aktiver fra i 2006.

SKATs oprindelige opfattelse var, at konkursboet var omfattet af reglerne om delvis fradrag for indgående moms, jf. Momsloven § 38. SKAT mente, at aktiviteter relateret til erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele (pleje af ejerinteresser) faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Ligeledes anså SKAT salg og udlejning af fast ejendom, herunder i Polen, for momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8 og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9 samt Direktiv 2006/112/EF artikel 135, stk. 1, pkt. j, k og l. SKAT mente derfor, at moms af udgifter, herunder kuratorsalær, der knyttede sig til disse aktiviteter, ikke var fuldt fradragsberettiget.

Konkursboet bestred SKATs opfattelse og argumenterede for fuld fradragsret for moms af alle udgifter, herunder kuratorsalær, i forbindelse med konkursbehandlingen. Boet henviste til, at selskabets indgriben i administrationen af datterselskaber, herunder levering af momsbelagte administrative ydelser, udgjorde økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. Momsloven § 3 og EU-domstolens praksis (C-142/99, Floridienne og Berginvest, C-16/00, Cibo Participations SA). Konkursboet anførte også, at erhvervelsen og afviklingen af den polske papirfabrik udgjorde forberedende handlinger til momspligtig papirproduktion, jf. C-268/83 Rompelman. Vedrørende salg af brugsrettigheder til fast ejendom i Polen, som boet havde afregnet polsk moms af, fastholdt boet, at der var fuld fradragsret for omkostninger, der knyttede sig til afviklingen af momspligtige aktiviteter, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og SKM2007.392.LSR.

En yderligere tvist omhandlede overdragelsen af et depositum vedrørende et lejemål. SKAT mente, at der var tale om en momspligtig ydelse, jf. Momsloven § 4, stk. 1, mens konkursboet anså det for en momsfritaget transaktion vedrørende en fordring, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten ændrede SKAT sin indstilling på baggrund af EU-domstolens domme i de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva og C-109/14, Marenave samt SKATs styresignal SKM2015.711.SKAT. SKAT anerkendte nu, at omkostninger til erhvervelse, besiddelse og pleje af kapitalandele kunne betragtes som generalomkostninger med fradragsret efter Momsloven § 37, under forudsætning af at konkursboet udelukkende leverede momspligtige ydelser til de pågældende selskaber. SKAT fastholdt dog, at salg af fast ejendom i Polen var momsfritaget, og at omkostninger direkte knyttet hertil ikke gav anledning til momsfradrag. Vedrørende depositummet foreslog SKAT at omkvalificere transaktionen til et låneforhold, som var momsloven uvedkommende, og at konkursboets momsfradrag for indbetalt depositum til udlejer skulle nedsættes ved kreditnota.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog indledningsvis stilling til, hvorvidt SKATs afgørelse om nulstilling af konkursboets angivne negative afgiftstilsvar på 750.000 kr. vedrørende kuratorsalær var ugyldig, herunder om SKAT havde fremsendt et behørigt forslag til afgørelse (agterskrivelse).

Retten henviste til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 om partshøring, Forvaltningsloven § 22 om begrundelse, Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 om begrundelsens indhold, samt Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 2 om sagsfremstillingens indhold.

Landsskatteretten fandt, at SKAT alene delvist havde foretaget partshøring, idet SKAT ikke havde inddraget eller forholdt sig til konkursboets bemærkninger til forslag til afgørelse, forinden der blev truffet en afgørelse. Selvom dette er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der generelt er egnet til at medføre ugyldighed, ansås fejlen i den konkrete sag ikke for at have medført, at afgørelsen materielt set var forkert. På baggrund heraf ansås SKATs afgørelse ikke for ugyldig.

Vedrørende sagsfremstillingen fandt Landsskatteretten, at SKAT havde udarbejdet en behørig sagsfremstilling i henhold til Skatteforvaltningsloven § 19. Retten bemærkede, at det ikke følger af hverken Skatteforvaltningsloven § 19 eller Forvaltningsloven § 24, at der er en pligt for SKAT til at udarbejde en talmæssig opgørelse. Konkursboets påstand om ugyldighed kunne derfor ikke imødekommes.

Landsskatteretten konstaterede, at SKATs afgørelse alene indeholdt en afklaring af, efter hvilke regler og delvist på hvilket grundlag konkursboets afgiftstilsvar skulle opgøres. SKAT havde ikke beregnet forholdstal efter Momsloven § 38, stk. 1 eller udøvet skøn efter Momsloven § 38, stk. 2, og der forelå ikke en konkret stillingtagen til den specifikke ændring af afgiftstilsvaret, herunder hvor stor en andel af fradraget der var fuld, delvis eller ingen fradrag for i henhold til Momsloven § 37 og Momsloven § 38. Retten fandt, at der ved SKATs afgørelse ikke var det fornødne grundlag til at opgøre og ændre afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten hjemviste herefter SKATs afgørelse med henblik på afklaring af det fornødne grundlag til at opgøre afgiftstilsvaret samt opgørelse heraf. Det blev bemærket, at konkursboets anbringende vedrørende Skatteforvaltningsloven § 31 ikke kunne ændre på dette, idet SKAT havde fremsendt behørigt varsel om ændring af afgiftstilsvaret i henhold til denne bestemmelse.