Landsskatteretten: Maskeret udbytte - Indfrielse af gæld som modydelse for rådgivning

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for 2008 og 2009 med i alt 1.247.525 kr., som blev anset for maskeret udbytte fra klagerens selskab, [virksomhed1] ApS. Beløbet stammede fra en indfrielse af et lån, som en advokat havde i [finans1] A/S, foretaget af [virksomhed1] ApS på hovedanpartshaverens foranledning. SKAT mente, at der ikke forelå et reelt låneforhold, da der manglede dokumentation for tilbagebetalingsforpligtelse, forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse, og at beløbet derfor var skattepligtigt udbytte efter Ligningsloven § 16a.

Klageren gjorde gældende, at beløbet ikke var et lån til hovedanpartshaveren, men en betaling for advokatassistance ydet af advokaten til selskabet i forbindelse med salg af datterselskaber. Det blev forklaret, at beløbet oprindeligt blev bogført som et "ulovligt aktionærlån", da fakturering for advokatbistanden ikke var på plads ved indfrielsen. En del af beløbet blev senere nedskrevet med en faktura på 950.000 kr.

En dom fra Østre Landsret af 13. juni 2013 (stadfæstet 10. juni 2014) var central for sagen. Landsretten fastslog, at selskabets indfrielse af advokatens gæld skete som modydelse for den bistand, advokaten havde ydet selskabet. Retten fandt, at der "ikke holdepunkter for at antage, at der også i realiteten var tale om et lån", og at det forhold, at advokaten havde underskrevet regnskaberne, ikke var en skylderkendelse, men en accept af revisors regnskabsmæssige behandling. Landsretten konkluderede, at der ikke var grundlag for at anse indfrielsen for et ulovligt aktionærlån.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at opretholde SKATs beskatning af maskeret udlodning.

Retten lagde vægt på Østre Landsrets dom af 13. juni 2013, som fastslog, at selskabets indfrielse af rådgiverens gæld var sket som modydelse for den bistand, rådgiveren havde ydet selskabet. Landsretten havde således fundet, at der i realiteten ikke eksisterede et lån, men derimod en driftsomkostning for selskabet.

På baggrund af Østre Landsrets afgørelse nedsatte Landsskatteretten klagerens indkomstansættelse for 2008 med 1.047.525 kr. og for 2009 med 200.000 kr.