Fradrag for supervision – psykologvirksomhed – konkret tilknytning til indkomsterhvervelsen – delvis fradrag

Klageren, der driver en psykologisk rådgivningsvirksomhed, havde i indkomståret 2012 fratrukket udgifter til supervision. SKAT nægtede fradrag for de samlede udgifter på 17.900 kr. med henvisning til manglende dokumentation for, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT argumenterede, at visse udgifter (AKU) var til uddannelse og ikke indkomsterhvervelse, mens andre ikke tilstrækkeligt dokumenterede erhvervsmæssig karakter eller konkret klienttilknytning.

Klageren fastholdt, at supervisionen var erhvervsmæssigt begrundet og relaterede sig til konkrete klientopgaver, hvilket var i overensstemmelse med etiske principper for psykologer. Klageren accepterede dog, at udgifter til AKU (akupunktur) på 2.100 kr. ikke var fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift. Bevisbyrden for udgiftens afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten henviste til sin tidligere kendelse i TfS 1995,18, hvor en psykologs udgifter til supervision blev anset for fradragsberettigede, når de var anvendt i forbindelse med behandling af klienter.

Vurdering af de enkelte udgiftsposter

• Generel dokumentation: Klageren havde ikke fremlagt fakturaer, der specificerede supervisionstypen, hvilket som udgangspunkt medførte, at fradrag ikke kunne godkendes.

• Bilag 8 og 16 (1.200 kr. fra [person3]):

  • Fradrag blev nægtet. Selvom kvitteringerne angav "supervision", fremgik det ikke, om der var tale om egensupervision eller klientrelateret supervision.
  • En mailkorrespondance indikerede, at klageren også benyttede [person3] til egenbehandlinger ("glæder mig til at lægge mit hoved i hendes hænder"), hvilket understøttede antagelsen om privat karakter.
  • SKAT havde fejlagtigt medregnet bilag 8 dobbelt, hvilket medførte en korrektion på 600 kr. til klagerens fordel.

• Bilag 13, 42, 92 og 120 (4.800 kr. fra [person2] og [person1]):

  • Fradrag blev godkendt. Selvom kvitteringerne ikke specificerede supervisionstypen, fremgik det af erklæringer fra supervisorerne ([person2] og [person1]), at supervisionen var ydet i forhold til navngivne klienter.
  • Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering, at klageren havde godtgjort, at disse udgifter var afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

• Bilag 5, 11, 31, 39, 43, 82, 89, 99 og 106 (9.150 kr.):

  • Fradrag blev nægtet. Disse udgifter var alene dokumenteret ved erklæringer fra supervisorerne og ikke ved bilag eller fakturaer. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at der var tale om fradragsberettigede udgifter.

Konklusion

SKATs afgørelse blev ændret, således at der godkendes fradrag for supervision med 4.800 kr., og SKATs forhøjelse blev nedsat med yderligere 600 kr. på grund af den dobbelte medregning af bilag 8. Det samlede godkendte fradrag for supervision var 5.400 kr. (4.800 kr. godkendt fradrag + 600 kr. korrektion for SKATs fejl).