Landsskatteretten: Nægtet fradrag for virksomhedsunderskud og private udgifter - manglende erhvervsmæssig drift

Klagerens revisor forklarede, at den indtægtsførte provision i 2013 på 175.000 kr. var et kompromis baseret på et forventet tilgodehavende på 50.000 USD, som dog aldrig blev modtaget og derfor tilbageført i 2014. Klageren forklarede, at den manglende indtægt skyldtes bedrageri. Klageren fremlagde desuden forretningsdokumenter for at dokumentere fortsat aktivitet, men disse dokumenterede ikke direkte klagerens indtjening eller relation til de nævnte parter. Klageren havde ikke udarbejdet budgetter for de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, og at underskud samt visse udgifter derfor ikke var fradragsberettigede.

Landsskatteretten lagde til grund, at udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, beror på en samlet konkret vurdering, hvor udsigten til at opnå en rimelig fortjeneste (rentabilitetskravet) og en tilstrækkelig høj intensitet (intensitetskravet) vægtes betydeligt. Det blev fremhævet, at virksomheden over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til det, med plads til forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ændrede karakter i 2010 fra agentvirksomhed til brokervirksomhed. Derfor blev vurderingen af erhvervsmæssighed udelukkende baseret på årene fra 2010 og frem. I perioden 2010-2014 har virksomheden konsekvent genereret underskud, og der var ikke dokumenteret udsigt til rentabilitet inden for en kortere årrække, selv uden de omstridte udgifter. Klageren havde heller ikke godtgjort, at virksomheden var videreført efter lukningen i 2014.

Specifikke udgifter

• Sundhedsbehandlinger m.v.: Da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, var klageren ikke berettiget til fradrag for udgifter til egne eller ægtefællens sundhedsbehandlinger, jf. Ligningsloven § 30 A, stk. 1.
• Autodrift: Da der ikke godkendtes fradrag for virksomhedsunderskud, var det unødvendigt at tage særskilt stilling til fradrag for autodrift, herunder privat andel, jf. Ligningsloven § 9B, stk. 1.
• Sygeforsikring Danmark, tandlæge og kiropraktor: Disse udgifter blev anset for privatforbrug uden direkte og umiddelbar forbindelse til indkomsterhvervelsen, og var derfor ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Kiropraktorbehandlinger var desuden omfattet af Ligningsloven § 30 A, som klageren ikke var berettiget til fradrag efter.
• Skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms: Subsidiær påstand om fradrag for købsmoms blev afvist, da dette ville forøge virksomhedsunderskuddet, som i forvejen ikke var fradragsberettiget.

Landsskatteretten fandt samlet set, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2010 og 2011, og de påklagede fradrag blev derfor ikke godkendt.

Resultaterne for indkomstårene 2008-2014 kunne specificeres som følger:

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at virksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende, og at klageren var berettiget til fradrag for underskuddene. Klagerens hovedargumenter var, at virksomheden:

• Drevs for egen regning og risiko.
• Ikke var af hobbykarakter.
• Drevs professionelt med fornødne faglige forudsætninger.
• Havde til formål at generere overskud.
• Havde den fornødne intensitet og seriøsitet.
• Havde et negativt driftsresultat, der var fradragsberettiget i klagerens skattepligtige indkomst.