Landsskatteretten: Momsfradrag nægtet for rådgivningsudgifter ved salg af datterselskabsaktier

[virksomhed1] A/S, et moderselskab i en industrikoncern, klagede over SKATs afgørelse om at nægte fradrag for indgående moms på 475.083 kr. for perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2011. Beløbet vedrørte udgifter til rådgivning i forbindelse med salg af aktier i datterselskabet [virksomhed2] A/S.

Selskabet er registreret under branchekoden ”Ikke-finansielle hovedsæders virksomhed” og varetager ledelse, økonomi, administration, bogholderi og IT for koncernens seks datterselskaber. Disse ydelser faktureres til datterselskaberne og udgør en årlig momspligtig omsætning på ca. 10 mio. kr. Selskabet har ca. ti ansatte, der servicerer datterselskaberne. Hovedaktiviteten er dog at erhverve og besidde aktier i andre selskaber.

Den 14. januar 2011 blev datterselskabet [virksomhed2] A/S solgt til et holdingselskab. I den forbindelse afholdt [virksomhed1] A/S udgifter til juridisk rådgivning fra advokatfirmaet [virksomhed3] (fakturaer på i alt 2.062.966,13 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgjorde 412.583,63 kr.) og konsulentassistance fra [virksomhed5] (fakturaer på i alt 250.000 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgjorde 62.500 kr.). De samlede momsudgifter var 475.083 kr.

SKAT nægtede momsfradrag med henvisning til, at udgifterne var direkte og umiddelbart tilknyttet det momsfritagne salg af aktier, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. SKAT anførte, at udgifterne ikke indgik i omkostningselementet for selskabets momspligtige leverancer (administrationsindtægter) og ikke kunne karakteriseres som generalomkostninger. SKAT henviste til SKM2011.550.LSR og SKM2011.717.SKAT (domskommentar til C-29/08SKF).

Selskabets repræsentant påstod, at omkostningerne var generalomkostninger, der vedrørte selskabets samlede økonomiske virksomhed, og at fradragsretten derfor skulle fastsættes til 100 %. Repræsentanten argumenterede for, at [virksomhed1] A/S fungerede som et fuldt momspligtigt administrations- og serviceselskab med betydeligt aktivitetsniveau, og at aktiesalget var en del af en omstrukturering af koncernen, der gik videre end blot et isoleret aktiesalg. Det blev anført, at salget funktionelt var en virksomhedsoverdragelse, og at omkostningerne var afholdt på et tidspunkt, hvor prisen eller gennemførelsen af transaktionen ikke var kendt, hvilket understøttede, at de var generalomkostninger. Repræsentanten henviste til AB SKF-dommen (C-29/08) og andre EU-domme vedrørende generalomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet selskabet fradrag for indgående moms på 475.083 kr. vedrørende rådgiverudgifter i forbindelse med salg af aktier i et datterselskab. Kernespørgsmålet var, om udgifterne direkte og umiddelbart kunne henføres til aktiesalget, eller om de udgjorde generalomkostninger eller vedrørte en virksomhedsoverdragelse.

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at der var enighed om, at aktiesalget var sket som led i selskabets økonomiske virksomhed og dermed var omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Retten vurderede, om transaktionen skulle kvalificeres som et momsfritaget salg af aktier i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, eller som en virksomhedsoverdragelse efter Momsloven § 8, stk. 1, 3. pkt..

Landsskatteretten henviste til EU-Domstolens praksis, herunder sagerne C-497/01 (Zita Modes Sàrl), C-29/08 (AB SKF), C-444/10 (Schriever) og C-651/11 (X BV), som fastslår, at et isoleret aktiesalg ikke kan sidestilles med en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse i henhold til Momssystemdirektivets artikel 19 (tidligere sjette direktivs artikel 5, stk. 8). Dette skyldes, at en overdragelse af aktiver og aktiviteter er nødvendig for at muliggøre fortsat selvstændig økonomisk virksomhed, hvilket ikke er tilfældet ved blot besiddelse af aktier.

Landsskatteretten fandt derfor, i overensstemmelse med SKAT, at transaktionen måtte kvalificeres som et isoleret salg af aktier i datterselskabet, hvilket er en momsfritaget transaktion i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Vedrørende fradragsretten henviste Landsskatteretten til Momsloven § 37, stk. 1 og EU-Domstolens praksis, herunder C-4/94 (BLP), som fastslår, at der kun er fradragsret, hvis de indkøbte ydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til afgiftspligtige transaktioner. Hvis tilknytningen er til en momsfritaget transaktion, er der ikke adgang til fradrag.

Landsskatteretten konkluderede, at:

• De afholdte udgifter til rådgivning fra advokater og revisorer kunne henføres direkte og umiddelbart til salget af aktierne i datterselskabet.
• Udgifterne var afholdt specifikt for at kunne gennemføre aktiesalget.
• Udgifterne kunne ikke kvalificeres som generalomkostninger for selskabets samlede økonomiske virksomhed, da de ikke direkte og umiddelbart kunne henføres hertil.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om at nægte momsfradrag.