Manglende fradrag for kørsel: Mangelfuld kørebog og udokumenteret lånebil

Sagen omhandler en klagers krav om fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel i privat og lånt bil for indkomståret 2011. Klageren driver virksomheden [virksomhed1] inden for post- og kurertjenester og havde i regnskabet for 2011 fratrukket 117.235 kr. til brændstofforbrug samt yderligere 98.340 kr. benævnt "Erhvervsmæssig kørsel i privat bil". SKAT nægtede fradraget på 98.340 kr. med henvisning til mangelfuld dokumentation og uoverensstemmelser i kørsels- og brændstofoplysninger.

SKATs begrundelse for afvisningen var baseret på flere punkter:

• Den fremlagte kørebog var ikke fyldestgørende, da den angav flere kørte kilometer end hvad værkstedsregninger for den private bil viste, og der var ikke plads til privat kørsel.
• Der var uoverensstemmelser i brændstofkøb, herunder tankninger af store mængder diesel (over bilens tankkapacitet) og tankninger flere steder i landet på samme tidspunkt.
• Det samlede køb af diesel (ca. 15.000 liter svarende til 172.500 km) oversteg markant den forventede kørsel i den 100% erhvervsmæssige bil (ca. 84.000 km).

Klageren påstod, at der skulle godkendes et fradrag på 98.340 kr., subsidiært 92.340 kr. Klageren forklarede, at virksomheden anvendte både klagerens ægtefælles private bil og klagerens brors private bil (lånebil) til erhvervsmæssig kørsel, udover den 100% erhvervsmæssige bil. Klageren anførte, at manglende kendskab til de skattemæssige dokumentationskrav ikke betød, at kørslen ikke havde fundet sted. Der blev fremlagt en ny kørebog, der angiveligt dokumenterede mindst 29.470 erhvervsmæssige kilometer i de private biler, samt fakturaer for udførte arbejdsopgaver. Klageren argumenterede for, at den skattefri kørselsgodtgørelse skulle beregnes ud fra Skatterådets satser for 2010, hvilket ville give 92.340 kr. for de påståede 29.470 km.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten indledte med at fastslå, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke være en privatudgift. Bevisbyrden for afholdelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. Højesterets dom af SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring efter Ligningsloven § 9B, stk. 1, som omfatter befordring mellem bopæl og arbejdsplads, mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads. Fradraget kan enten ske for faktiske udgifter eller efter Skatterådets kilometersatser.

For at et kørselsregnskab kan danne grundlag for fradrag, skal det opfylde specifikke formkrav, herunder:

• Kilometertællerens stand ved begyndelse og afslutning af daglig kørsel.
• Dato for kørslen.
• Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
• Bestemmelsessteder for erhvervsmæssig kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Landsskatteretten fandt, at det fremlagte kørselsregnskab for 2011 var mangelfuldt udfyldt i forhold til de objektive betingelser. Dette skyldtes især, at der ikke var tilstrækkelig identifikation af bestemmelsessteder, korrekt kilometerstand eller angivelse af hvilken bil der var anvendt. Hvis et kørselsregnskab er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen skønsmæssigt, jf. Vestre Landsrets dom af SKM2009.477.VLR.

Vurdering af bilerne

Lånebilen: Landsskatteretten fandt uoverensstemmelser mellem de oplyste informationer om lånebilen og de registrerede data. Hverken låneaftalen eller den mundtlige aftale blev anset for tilstrækkelig til at omfatte bilen under begrebet "egen bil", da klageren ikke havde afholdt faktiske udgifter til den. Desuden levnede bilens gennemsnitlige årlige kørsel på 18.500 km begrænset plads til den påståede erhvervsmæssige kørsel.

100% erhvervsmæssig bil (Opel Vivaro): Baseret på værkstedsregninger og synsrapporter anslog Landsskatteretten, at bilen i 2011 havde kørt ca. 84.000 km. Med et oplyst forbrug på 11,5 km/liter og en gennemsnitlig dieselpris på 12 kr./liter, ville brændstofudgiften udgøre ca. 87.600 kr. Retten konkluderede, at den i regnskabet fratrukne udgift på 117.235 kr. til brændstof dækkede mere end forbruget for denne bil alene.

Privat bil (ægtefællens): Denne bil blev anset for omfattet af begrebet "egen bil". På grund af den mangelfulde kørebog skulle fordelingen af privat og erhvervsmæssig kørsel ansættes skønsmæssigt. Med en anslået maksimal kørsel på 30.000 km for hele 2011, fandt retten, at den påståede erhvervsmæssige kørsel på 29.470 km levnede meget begrænset plads til privat kørsel for begge ægtefæller. Landsskatteretten lagde til grund, at fordelingen overvejende ville placeres under privat kørsel. Selv hvis de påståede 29.470 erhvervsmæssige km var kørt, ville brændstofudgiften (ca. 18.000 kr.) sammenholdt med udgiften for den erhvervsmæssige bil ikke overstige det allerede fratrukne beløb på 117.235 kr. til brændstofforbrug i regnskabet.

Konklusion

Landsskatteretten fandt samlet set, at der ikke var grundlag for et yderligere fradrag på 98.340 kr. for erhvervsmæssig kørsel i privat bil, eller for en mindre skønsmæssig ansættelse. Dette skyldtes, at både den erhvervsmæssige bil og den private bil ansås for indeholdt i den allerede angivne udgift til brændstof på 117.235 kr. i regnskabet for 2011. De fremlagte fakturaer, der viste en vis aktivitet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.