Fuld tinglysningsafgift ved nyt virksomhedspant med forhøjet hovedstol

Sagen omhandlede spørgsmålet om tinglysningsafgift for et skadesløsbrev – virksomhedspant på 4.700.000 kr., der blev tinglyst den 28. november 2013. Dette nye skadesløsbrev afløste et tidligere skadesløsbrev – virksomhedspant på 4.000.000 kr. med samme kreditor og debitor og pant i de samme aktivtyper. Klageren havde i forbindelse med tinglysningen indbetalt 12.160 kr. i afgift.

SKAT traf afgørelse om, at den samlede tinglysningsafgift skulle udgøre 72.160 kr., jf. Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. SKATs begrundelse var, at det nye skadesløsbrev ikke var et ”tilsvarende pantebrev” i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7, da det pantsikrede beløb var forskelligt fra det tidligere pantebrev. SKAT beregnede afgiften som 1,5 % af det afgiftspligtige beløb (4.700.000 kr.) plus en fast afgift:

Da klageren allerede havde betalt 12.160 kr., opkrævede SKAT yderligere 60.000 kr.

Klageren nedlagde påstand om, at tinglysningsafgiften skulle nedsættes til 12.160 kr. Klageren bestred ikke, at skadesløsbrevet ikke var ”tilsvarende” i lovens forstand på grund af den forskellige størrelse. Klageren var dog uenig i, at dette skulle medføre fuld afgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. Klageren anførte, at virkningen i stedet burde være, at der skulle betales afgift efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6, dvs. 1,5 % af forskellen mellem det gamle og det nye skadesløsbrev. Klageren henviste til forarbejderne til loven, herunder ”Betænkning om virksomhedspant” og bemærkningerne til L 162, hvoraf det ifølge klageren fremgik, at det ikke havde været lovgivers hensigt, at der skulle betales fuld afgift ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der skulle betales fuld tinglysningsafgift for tinglysning af et skadesløsbrev – virksomhedspant på 4.700.000 kr., der afløste et skadesløsbrev på 4.000.000 kr.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 er en undtagelse til hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1. De fremhævede, at lovbemærkningerne klart definerer ”tilsvarende pantebrev” som et pantebrev med samme beløbsmæssige størrelse som det aflyste pantebrev. Da det nye skadesløsbrev havde en højere hovedstol (4.700.000 kr. mod 4.000.000 kr.), var betingelsen om samme beløbsmæssige størrelse ikke opfyldt. Følgelig fandt de, at sagen ikke var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7.

De fastslog endvidere, at tinglysningsafgiften skulle opgøres efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 1, da der var tale om tinglysning af et nyt skadesløsbrev og ikke en ændring af et bestående skadesløsbrev, som ville være omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6. De voterede derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Et retsmedlem var uenig og bemærkede, at Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 7 blev indført for at ligestille ejerpantebreve og skadesløsbreve. Dette retsmedlem mente, at når der var tale om en forhøjelse af det pantsikrede beløb mellem de samme parter, burde det ikke have betydning, at forhøjelsen skete i forbindelse med tinglysning af et nyt skadesløsbrev. Dette retsmedlem fandt derfor, at tinglysningsafgiften skulle opgøres efter Tinglysningsafgiftsloven § 5, stk. 6, 1. pkt. om forhøjelse af det pantsikrede beløb og voterede for at give klageren medhold.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertallet og stadfæstede SKATs afgørelse.